Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Mor har købt sin egen gravsten. Glædelig jul!

Freja Klint Sandberg, Lene Maria Christensen og Birthe Neumann spiller tre generationer af mødre og døtre, der fejrer en sidste dramatisk jul sammen.

Hvilken opdragelse får man de mest robuste mennesker ud af? Den gamle skole med kæft, trit og retning eller nutidens gentle parenting? Da jeg så mor-datter-dramaet ”Ingen kære mor” om tre generationer af kvinder, fik jeg næsten lyst til at forsage min egen bløde opdragelse af mine to døtre.

For hvor er den 27-årige Luis, der er blevet curlet gennem livet, dog et uselvstændigt, selvoptaget og kompetenceløst menneske. Til sammenligning er hendes seje mor blevet anderledes modstandsdygtig af at blive forsømt af sin alkoholiske og egoistiske mor.

Min første indskydelse bliver dog heldigvis udfordret i løbet af instruktør Charlotte Brodthagens debutfilm. For hvad er robusthed egentlig?