Aldrig har Prins Joachim været så ærlig

Der er noget ved at gå i naturen, der er stimulerende for samtalen og får folk til at åbne sig.

Det trick benytter instruktør Jesper H. Grand med stort held, da han sætter prins Joachim og forfatteren Steffen Jacobsen i stævne på Hærvejen. Mens de to mænd går gennem Jylland og gransker de historiske monumenter på vejen, deler de også deres egen historie og betragtninger om livet.

Jeg mindes ikke at have oplevet prins Joachim så ærlig og selvreflekteret, og det klæder ham. Gevaldigt.

Steffen Jacobsen har ellers sit hyr med at få prinsen til at tale i andet end høfligheder. Jacobsen er selv en bramfri type og fortæller åbent om sin hårde barndom og følelsen af at være forkert under sin rejse op gennem socialklasser, hvor han blev overlæge og siden krimiforfatter.

Derfor bliver han frustreret, når prins Joachim ikke responderer, hverken ved at spørge ind eller ved at dele sine egne erfaringer og følelser.

Socialt handicappet prins

Da Steffen Jacobsen prikker til prinsen, indrømmer Joachim blankt, at han på mange måder er socialt handicappet. Han har lært at føre en gensidig samtale og er bange for at overskride andres grænser – formentlig fordi han er opdraget til selv at være meget privat. Men der ligger også en spændende blanding af privilegieblindhed – hvorfor er andre menneskers følelser relevante? – og følelse af ikke selv at have noget at bidrage med i en samtale om livets hårde facetter.

På samme måde taler han udenom, da han får et direkte personligt spørgsmål om sin opvækst og forholdet til forældrene. »Joachim, du svarer ikke på spørgsmålet,« afbryder Steffen Jacobsen, da prinsen til hans spørgsmål om, hvorvidt han følte sig set, hørt og elsket som barn, begynder at tale om de pligter, hans far gav ham.

»Han var streng, men nærværende,« konkluderer prinsen endelig om sin far. Inden han erkender, at han har en indre forsvarsmekanisme, der forhindrer ham i at svare direkte på den slags personlige spørgsmål. »Jeg får skudt det i skoen dagligt derhjemme,« fortæller Joachim.

Danmarkshistorien som bagtæppe

Det er den slags øjeblikke mellem de to mænd fra hver sin socialklasse, der gør filmen interessant. Jeg kunne til gengæld godt have undværet beretningerne om Svend, Knud og Valdemar og andre historier fra arvegodset.

På den anden side, er det formentlig det historiske formidlingsaspekt, der får prins Joachim i sit rette element og gør ham tryg til at åbne sig. Som vi så i DR-dokumentarserien ”Prins Joachim fortæller” fra 2019, som Jesper H. Grand også instruerede, liver prins Joachim nemlig op, når han får lov til at formidle danmarkshistorien.

Det er skønt at se den tidligere meget formelle og socialt akavede prins dele ud af sig selv. Ikke mindst, når det er i erkendelse af netop sine egne mangler, der selvfølgelig handler om social arv, som en mønsterbryder som Steffen Jacobsen i lige så høj grad er tynget af.