Awkwafina og John Cena pingponger og cirkelsparker charmerende i fjollet actionkomedie
Det umage makkerpar Awkwafina og John Cena er højdepunktet i Paul Feigs actionkomedie "Jackpot!", der savner den samfundskritiske substans, som den dystopiske præmis lægger op til.
I en nær fremtid har Californien tænkt kreativt for at få penge i statskassen: Et årligt lotteri giver borgerne mulighed for at vinde flere millioner dollars. Til gengæld har alle andre lov til at slå vinderen ihjel og overtage præmien inden solnedgang.
Med statssponsoreret droneovervågning og massiv tv-dækning bliver vinderen jagtet gennem gaderne af en blodtørstig folkemængde. Den ekstreme situation gør præmissen i ”Bridesmaids”-instruktør Paul Feigs actionkomedie ”Jackpot!” tvivlsom. Hvor attraktivt er det lige at blive milliardær, hvis man med høj sandsynlighed bliver slået ihjel, inden man når at bestille en drink?
Heldigvis har filmen et stærkere kort end logisk historiefortælling: Awkwafina og John Cena.
Hollywoods meget spidse albuer
Awkwafina spiller den tidligere barneskuespiller Katie Kim, der lige har mistet sin mor og tager til Los Angeles for at genoptage sin skuespillerkarriere. Til sin første ydmygende audition finder hun en lottokupon i sine lånte bukser, der begynder at bimle og bamle og udråber hende som vinder.
Katie har utroligt nok ikke hørt om lotteriet og tolker derfor de andre skuespilleres angrebslystne blikke som udtryk for Hollywoods øgede konkurrence. Men der går ikke mange sekunder, før hun fatter, at hun må flygte for sit liv. Ud af det blå springer freelancebodyguarden Noel, spillet af wrestler John Cena, belejligt ind og begynder at forsvare hende, mens han tilbyder at beskytte hende for 10 pct. af jackpotten.
Katie takker ja, og det er startskuddet til en hektisk action- og buddykomedie, hvor oneliners og cirkelspark går hånd i hånd.
Samfundskritikken fortoner sig i gak og løjer
Mens situationerne bliver stadig mere absurde og bl.a. tæller et ophold i rapperen Machine Gun Kellys panikrum, bliver makkerparrets flugt og selvforsvar dog også repetitivt og forudsigeligt.
Slår man hjernen fra, kan man godt nyde Awkwafina og Cenas skægge kemi og spirende varme venskab, der faktisk bliver ganske rørende. Noel er en ægte god fyr, der som den eneste i filmen ikke er ude efter penge, og det brændte barn Katie stoler instinktivt på ham.
At ingen andre mennesker er til at stole på, når de får dollartegn i øjnene, er en nedslående og meget lidt subtil pointe i filmen. Den dystopiske virkelighed, der minder om gameshow-fortællinger som ”The Hunger Games” og ”Squid Games”, kunne godt bruge lidt flere nuancer og en mere substantiel samfundskritik.
Instruktør Paul Feig stod i 2010’erne bag glimrende komedier som ”Bridesmaids”, ”The Heat”, ”Spy” og ”Ghostbusters”. Man kunne godt unde ham snart at få manuskript-jackpot.