Serieklummen: Den er 22 år gammel og splintrende aktuel med sin absurde humor
En helt ny og en ret gammel serie forsøger at gøre det samme med vidt forskellige midler, nemlig at være sjov, skør og alvorlig på samme tid. Kun en af dem lykkes med det.
Hver måned kommer Jyllands-Postens magasinredaktør, der er passioneret serieforbruger, med personlige anbefalinger og guider til de mest interessante premierer.
Der var engang, hvor man kunne gøre grin med det meste, uden at nogen overhovedet blinkede. Det var før kravet om, at jokes ikke må gå ud over nogen. Det blev jeg i den grad mindet om, da jeg besluttede mig for at gense en gammel absurd-humoristisk serie fra 2001. Bare fordi jeg havde lyst til noget så simpelt som at grine.
”Scrubs” (Disney+) foregår på et kaotisk amerikansk hospital og handler om tre nyuddannede læger, der famler med alt – deres overordnede, patienterne, hinanden og sig selv. Trekløveret består af den altid usikre Dorian, der tit kommer til at gøre og sige det forkerte, hans kirurgven Turk og den fjollede, men skarpe og dygtige Elliot, som Dorian er hemmeligt forelsket i. Eller lidt hader afhængigt af humør.
Hver episode udfolder et tema med de tre i skiftende roller såsom at håndtere ubehagelige chefer, balancere kærlige og venskabelige følelser og forholde sig til terminale patienter. Det lyder måske ikke umiddelbart så sjovt, men humoren står i centrum af de små, fortættede fortællinger med både falde på halen-komik og raffinerede verbale tilsvininger. Især den altid uberegnelige og småsadistiske dr. Cox er en fryd at se udfolde sig over for de unge, usikre læger, der higer efter hans anerkendelse, hvilket han hader.
Men det er netop stænket af alvor, der hæver grineserien over det ligegyldige ved at bruge hospitalet som en meningsfuld ramme for små, vigtige historier om mennesker og menneskelivet. Det er altid aktuelt. Ikke mindst når ingen og intet er helligt for humorens spidse syl.
Episoderne er korte og intense, tempoet er højt, og replikkerne er skarpt sarkastiske som i ”Succession” uden nogen sammenligning i øvrigt. Og dog, for mens serien om den ultrarige mediefamilie allerede nu er en moderne must see, er historien om de tre unge lægers modningsproces en klassiker inden for amerikansk sitcoms.
Den er sjovere, ondere, mere absurd og mere rørende end de helt utroligt mange forsøg på at være sjov i serieformat, der siden er fulgt. Og nej, man skal nok ikke se samtlige ni sæsoner.
Et andet, men helt aktuelt forsøg på at være både sjov og skør og alvorlig er komediedramaet med science fiction-træk ”Mrs. Davis” (HBO Max), der for mit vedkommende var sommerens største serieskuffelse. Hovedkarakteren er en ellers umiddelbart interessant nonne, Simone, der har et ret konkret kærlighedsforhold med Jesus og kæmper for at ødelægge en AI-algoritme, hvis moderlige råd og ordrer 90 pct. af Jordens befolkning hele tiden har i øret ved hjælp af en øresnegl.
Temaet om menneskets overgivelse til den blinde teknologis styring er højaktuelt med fremmarchen af kunstig intelligens inden for snart alle områder af vores eksistens. Serieskaberne Tara Hernandez og Damon Lindelof – sidstnævnte stod også bag den fabelagtige superhelteserie ”Watchmen” – har tydeligvis haft penge nok til at lave en superlækker produktion med flotte kostumer og farverige tableauer. Men det hele forbliver netop dét – på overfladen flot.
Det er, som om der ikke er dybde i hverken historien eller karaktererne. Måske illustreres det allerbedst ved det faktum, at Simone nærmest hele tiden render rundt med halvvåde øjne som en misrygtet hund for demonstrativt at understrege, hvor følelsesfuldt det hele dog er. Desværre forplanter følelserne sig på ingen måde til seeren.
Mere lægekomik?
Vil du have mere kulsort komedie med lidt mere end et strejf af alvor? Så se sidste års store miniseriemesterværk ”This Is Going To Hurt” (HBO Max) om den kaotiske, selvoptagede og opofrende læge Adam Key, der på et engelsk hospital forsøger at overleve trods en altomsluttende træthed.