Michael Bojesen skal synge højskolesange i nyt dk4-program

Den tidligere chefdirigent for DR Pigekoret og eksdirektør i Malmø Opera bliver vært på et nyt sangprogram.

Artiklens øverste billede
Michael Bojesen blev fyret efter flere dårlige sager blev afdækket. Arkivfoto: Nanna Navntoft

Den tidligere chefdirigent i DR Pigekoret Michael Bojesen bliver vært på et nyt dk4-program.

Det får navnet ”Så syng da Danmark”.

Det oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse, skriver MediaWatch.

Med programmet får man som seer mulighed for ”at synge med på næsten 100 sange fra Højskolesangbogen”, lyder det.

Sammen med to sangere skal Bojesen i 32 afsnit introducere og fremføre et udvalg af sange fra Højskolesangbogen.

Programmet får premiere torsdag 6. april, lyder det.

De seneste år har Michael Bojesen været meget omtalt i medierne. Det har blandt andet været i forbindelse med afdækning af forhold i DR’s pigekor.

Her fortalte tidligere kormedlemmer om uønsket seksuel opmærksomhed og et seksualiseret miljø.

Beskyldningerne omfattede også den periode, hvor Bojesen stod i spidsen for koret. Det gjorde han fra 2001 til 2010.

Senere viste en ekstern advokatundersøgelse, at i alt 64 tidligere kormedlemmer var blevet krænket af seks voksne over mange år frem til 2010. Tre af disse sager var relateret til Michael Bojesen.

Derudover viste en ekstern advokatundersøgelse omkring Sankt Annæ Gymnasiums pigekor, at mindst to sager herfra handlede om Michael Bojesen. 

Han var ansat på skolen fra 1980’erne og korleder fra 1991-2001.

Michael Bojesen selv har afvist de konkrete anklager. Han har også afvist at have været ansvarlig for et seksualiseret miljø både i DR Pigekoret og på Sankt Annæ Gymnasium.

Han har desuden kritiseret advokatundersøgelserne.

I april sidste år ophævede Malmø Opera samarbejdet med Bojesen. Her havde han været leder siden 2017.

Bojesen er ikke den eneste profil, som dk4 har hentet til kanalen.

I februar annoncerede dk4, at tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen var ny vært på programmet ”Vi elsker fodbold”.

Jes Dorph-Petersen blev fjernet som vært fra ”Go’ Aften Live” i januar 2021, efter at en advokatundersøgelse konkluderede, at han i to tilfælde i starten af 2000’erne angiveligt havde opført sig krænkende over for to journalistpraktikanter.

Jes Dorph-Petersen klagede siden over advokatundersøgelsen. Han fik medhold i ét af tre klagepunkter, og Advokatnævnet afgjorde, at advokatfirmaet skulle betale en bøde til ham. 

Senere fortalte de to kvinder om deres oplevelser i en dokumentar. Jes Dorph-Petersen afviste anklagerne.

Også Morten Hesseldahl, der tidligere har været administrerende direktør for forlaget Gyldendal, har et program på kanalen. Det hedder ”Sådan!”.

Hesseldahl blev fyret fra Gyldendal i august sidste år oven på et regnskab, der viste økonomiske resultater, der var dårligere end ventet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.