Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Anmeldelse: 1990’ernes New York står flot frem i ”My Salinger Year”, der ellers savner skarphed og drama

Filmatiseringen af Joanna Rakoffs selvbiografiske erindringer er i filmversion blevet et underligt fattigt portræt af forlagsbranchen i New York i 1990’erne.

DRAMA

MY SALINGER YEAR

CANADA, IRLAND, 2020

Instruktion: Philippe Falardeau

1 time og 41 minutter

Der er en slående lighed mellem Meryl Streeps hårdkogte portræt af modebladsbossen Miranda Priestly (frit modelleret over virkelighedens Anna Wintour) i David Frankels filmversion af ”The Devil Wears Prada” (2006) og Sigourney Weavers litterære agent Margaret i Philippe Falardeaus forlagsdrama ”My Salinger Year”, der nu er aktuel i de danske biografer.