Der er givet plads til en sjælden kompleksitet i ”Liberty”.
Når nogle siger, at tv-serien er den nye roman, er det ikke rigtigt. Det er Jakob Ejersbo-tv-matiseringen et lysende eksempel på.
Diskokuglen ankommer til natklubben ”Liberty”, nu skal der endelig være fest. Der bliver skålet for broderskab og for Liberty, for friheden, på dagen, hvor Christian og ”hans drenge” skal åbne det nye diskotek i byen. Men ordet lighed har ingen plads i skålsangen, selv om det er den franske revolutions motto, man læner sig op af her.
Det er en fiks udført…