Folk har ret! Hovedsagelig er mit hår beskidt

Hidtil har Johnny Madsen brugt Elvital, men nu har han udviklet sin egen shampoo ”til træt og viljeløst hår”. Han fastholder dog, at skønhed kommer indefra.

Artiklens øverste billede
Som billedkunstner har Johnny Madsen også succes. Her slapper han af efter fremvisningen sine produkter i galleriet ”Madsens Malerier” på Fanø. Foto: Morten Lau-Nielsen.

I Fanø Brugsforening anno 1896 er man usikker på, hvilken shampoo der er kundernes foretrukne. Neutral? Coops eget mærke, Änglamark?

Uddeleren Bent Kruse aner det ikke, men det er nu heller ikke ham, der følger den del af butikkens sortiment. Den opgave har han betroet Hans Jørgen Larsen, og det var noget af en sensation, han stødte på tidligere på året.

Johnny Madsen, født i Thyborøn, men i dag Fanøs mest berømte borger, har i samarbejde med et firma i Bramming i diskretion udviklet sin egen hår- og kropsplejeserie. Særligt shampooen »til træt og viljeløst hår« virker spændende med sin duft af citrus og mynte.

»Ud over den er der tale om en rock’n’roll on-deodorant, det såkaldte Lynbad, samt en flydende håndsæbe, der fås i en emballage med fire forskellige motiver,« fortæller Hans Jørgen Larsen.

Produkterne kommer på markedet i næste uge, og han har købt ind, så han kan lave en større udstilling i SuperBrugsens vindfang. Med en enhedspris på tyve kroner spår Hans Jørgen Larsen, at varerne kan blive et advent-hit.

Bent Kruse og Hans Jørgen Larsen ser ellers ikke så meget til Johnny Madsen som tidligere. For to år siden lå forretningen tættere på kunstnerens hjem.

»Han bor i industrikvarteret nu, så han handler nok i Spar. Det er nemmest og tættest på. Og det er et motto, han lever efter,« siger Bent Kruse.

Min forhenværende kæreste klippede mig gennem 32 år. Da vi gik fra hinanden, var jeg oppe ved Tanja på Hovedgaden et par gange, indtil jeg fandt en anden kæreste.

Johnny Madsen

Udfordret art director

Vi har en interviewaftale med Johnny Madsen denne mandag eftermiddag i efterårsferien, hvor turister i sjældent vindstille vejr spejder efter sæler i Vadehavet. Det sker bl.a. fra Krogårdens terrasse tæt ved færgeanlægget i Nordby, og her skal vi møde hans art director, Jeanett Exner, som vil bringe os sammen.

Aftalen er blevet udskudt et par timer, for Johnny Madsen restituerer stadig fra lørdagens job i Køge. Han spiller torsdag, fredag, lørdag i turnéperioden.

Jeanett Exner er en travl og hektisk rygende kvinde, viser det sig. Ud over at tage sig af Johnny Madsens billedkunstneriske karriere driver hun kulturhuset Realen, og det er et sted, som tilsyneladende overpræsterer på indhold i betragtning af, at her kun bor lidt over 3.000 sjæle.

I aften opfører Anders Matthesen et af hele fem shows på øen, og for at gøre ham tilpas er hun i gang med at arrangere et særligt bunkerbesøg for komikerens familie. Senere på ugen spiller Johnny Madsen for fanikkerne. For første gang i 15 år.

»Det er et lille miljø, vi har her. Øen beskytter Johnny, og han har hidtil valgt ikke at blande musikken sammen med sit daglige liv,« forklarer Jeanett Exner, hvis telefon hele tiden bremser samtalen.

Hun har visse udfordringer for tiden. Realen, som ifølge hende selv stod tom i 2013, er blevet en succes, og nu mener nogle politikere, at lokaliteten, som bryster sig af sine eminente backstage-forhold, skal kunne samle bridgeklubben ugentligt og sikkert også kroket- og petanqueklubben, hvis de spurgte.

»De vil gøre os til et almindeligt forsamlingshus. Ellers skal vores huslejefritagelse bortfalde, forklarer hun med en hovedrysten, der illustrerer, at de valgkampklare mennesker ikke har forstået, hvad det kræver at køre den butik.«

Tavse frisører og stylister

Men det er shampooen, vi er kommet for at tale om, og det viser sig at være et penibelt tema visse steder.

Hos Tanja Brinck, hair and beauty-stylisten i Hovedgaden 72, vil den tilstedeværende kvinde med saksen slet ikke udtale sig om Johnny Madsens nye produkt.

»Jeg er ikke indehaver af stedet, og jeg er simpelthen bange for at sige noget forkert,« siger hun og begynder straks at gå rundt om sig selv i stress-piruetter.

Heller ikke længere oppe ad den brostensbelagte gade hos Twilight Zone, hvor de fører specialprodukter til hår og hovedbund og tilbyder aromaterapi, vover ekspedienten at kommentere den ny konkurrencesituation. Også hun henviser til den fraværende chef.

Jeanett Exner bringer os til galleriet Madsens Malerier i en lånt Ford, og efter en rundvisning i Realen, hvis pudsede messinglysestager venter på Anders Matthesen og hans hold, beder hun os passe udstillingsstedet, mens hun henter Johnny Madsen. Vi kan selv fylde kapsler i Nespresso-maskinen, hvis vi har brug for kaffe.

Hun er tilbage en halv time senere og har som aftalt Johnny Madsen med. Hans hår hænger, som det plejer, en del af det er sat i spænd mellem ørerne og stangen fra sygekassebrillerne. Det er først nu, at han selv skal se produkterne, der står på et bord sammen med en guldplade for 10.000 solgte eksemplarer af albummet ”Godt nyt” og nogle hvidvinsflasker med skruelåg. Dem er han umiddelbart mest interesseret i.

»Vil I ikke have et eller andet at drikke, inden vi starter,« spørger han og finder glas frem, inden han modtager svar.

Derefter tænder han en af talrige cigaretter. Han siger, at han ryger cirka 40 om dagen, 60, hvis det er en festlig dag med alkohol.

Sangeren Johnny Madsens har lavet en ny shampoo til træt og viljeløst hår. Den kommer ud i Coops butikker om lidt.
Johnny Madsen nyder et glas vin under præsentationen af sin shampoo. Den kommer ud i Kvickly den 28. oktober. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Det kommer lidt overraskende for nogle af os, at du lancerer dine egne kropsplejeprodukter. Beauty-universet er langt fra dit image …

»Nu har jeg hørt om mit hår i de sidste 30 år, og jeg må sige: Folk har ret! Hovedsagelig er det beskidt. Jeg vasker ikke hår særlig ofte, og jeg er heller ikke den store bader. Men det er nødt til at blive vasket en gang imellem. Nu kommer vi så med det her produkt, og det kommer i den grad også bag på mig.«

Hvad har du brugt hidtil?

»Elvital.«

Det er et komplekst marked, har jeg indtryk af. De har sindsygt meget oppe i SuperBrugsen …

»Ja, det var nemmere, da jeg var yngre. Det var Elvis-frisuren, vi havde, da jeg var 15 år. Vi brugte Lockvox, ikke brylcreme. Jeg fik fem kroner i ugepenge. De gik til en biografbillet i Thyborøn Bio og så en dåse Lockvox. Det var tre fingre ned, og så kunne det sidde der i en uge. Men så kom Beatles, så skulle håret pludselig hænge nedad. Det var noget værre lort.«

Hvor tit vasker du egentlig dit hår?

»Jeg var engang på turné med en amerikansk violinist, der hed James Liva. Vi spillede 21 dage i træk. Der erfarede jeg, at det er sådan, at hår begynder at klø efter otte dage, men efter 12 dage så klør det ikke mere. Jeg vasker det en lille smule oftere. En gang om ugen måske, så er jeg godt kørende. Det er med Elvital, og det er måske ikke særlig smart, at jeg nu sidder og reklamerer for Elvital, når jeg selv har et produkt på vej.«

Du har ikke prøvet dit eget endnu?

»Nej, ikke endnu.«

Hvordan kan du dog modstå den fristelse?

»Det er faktisk rimelig nemt.«

Etiketten, hvis jeg lige må læse op, lover ellers godt. Den fortæller, at shampooen indeholder »blødgørende pro-vitamin B5, der plejer hvert enkelt hårstrå”! Det er da noget at give verden …

»Ja, det vil jeg også sige. Nu er det ikke, fordi jeg selv på den måde plejer hvert enkelt hårstrå. Når jeg får slæbt mig ind til en gang hårvask, så skal håret falde på en bestemt måde bagefter, og hvis det ikke falder lige, som jeg vil have det, klipper jeg det til, så det passer. Jeg kæler ikke for hvert hårstrå personligt, det må jeg indrømme.«

Man behøver ikke stå på Den Kinesiske Mur for at opleve noget. Jeg elsker at se en dreng, der står i et par gummistøvler og sjasker i en vandpyt.

Johnny Madsen

Der er hele fire frisører på Fanø. Har du en foretrukken?

»Det kan man ikke sige, nej. Min forhenværende kæreste klippede mig gennem 32 år. Da vi gik fra hinanden, var jeg oppe ved Tanja på Hovedgaden et par gange, indtil jeg fandt en anden kæreste.«

Din produktlinje indeholder også fire forskellige håndsæber. Hvad har intentionerne været med dem?

»Det må jeg indrømme, at jeg ikke rigtig er klar over. Jeg kan godt lide sloganet »til træt og viljeløst hår« til shampooen. Det har vi joket om med min skaldede trommeslager længe, og Jeanett og Flemming Haahr – det hedder han, ham fra fabrikken, sgu – har bygget videre på historien. Jeg er selv glad for Lynbad, altså den rock’n roll on-deodorant, der er i serien. Den kan du bare køre i armhulen – uden på skjorten, hvis du har travlt.«

Håndvask 25 gange dagligt

Art director Jeanett Exner afbryder interviewet for at vise en række plancher fra udviklingsprocessen, alt sammen for at dokumentere, at Johnny Madsen faktisk har deltaget og taget stilling til de varer, han lægger navn til.

På et tidspunkt var også en sort tandbørste med sorte hår inde i billedet, men den røg ud af serien. Johnny Madsen forklarer:

»Jeg kan godt lide, at vi holder det hele lidt enkelt. 20 kroner per vare,« siger Johnny Madsen og kommer i tanke om, hvorfor håndsæben er god.

»Jeg vasker hænder ofte, 25 gange om dagen, fordi jeg trykker hånd hele tiden. Det er der, smittekilden ligger. Det er ikke smart, når man er på landevejen, at man er forkølet.«

Johnny Madsens serie indeholder også en håndsæbe, da han selv vasker hænder 25 gange dagligt. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Du talte om din ungdom og dit hår dengang. Hvad vil du med dit hår i dag?

»Jeg vil gerne bevare det. Jeg er stadigvæk mørkhåret, som du kan se.«

Er der nogen i musikbranchen, hvis hår du beundrer. Lars Lilholt har stadig meget …

»Jeg troede, at det var en paryk! Nej, der er ikke nogen, jeg misunder.«

Italienere er betydeligt mere ambitiøse med deres hår end mange af os danskere. Det tilfører omgangen mellem mennesker noget, at man gør sig umage med sit udseende, synes de at mene …

»Der er forskel på Italien og Danmark. Vi er nordboere, et Helly Hansen-folk. Sådan er det! Med den kulde, vi har herhjemme, vil det være omsonst at sætte sit hår på en bestemt måde store dele af året. Jeg læste engang, at det italienske landshold i fodbold ville strejke, fordi der ingen hårtørrere var på deres hotel. De var nødt til at skaffe 20 hårtørrere, for spillerne kunne ikke løbe ind på stadion til en VM-semifinale med dårligt hår, når deres mor sad derhjemme og kiggede på fjernsynet. Nu er det sjældent, at Danmark kommer så langt, men det er en anden kultur. Vi er heller ikke så godt klædte, som de er dernede. Vi går med sydvest.«

Der er en anden dimension i produktlinjen, duften, som du jo selv har valgt. Betyder det noget for dig, hvordan dine nærmeste lugter?

»Intet!«

Intet?

»Intet! Jeg synes naturlige svedige dufte er gode. Alt, hvad der er naturligt, kan jeg godt lide.«

Johnny Madsens skikkelse har ikke hidtil været forbundet med beauty-universet. Foto: Morten Lau-Nielsen

Men så forekommer det besynderligt, at du sender en rock’n’roll on-deodorant, Lynbad, på markedet …

»Enig, jeg har det på samme måde. I den grad. Noget af det dyreste parfume, du kan købe, kommer altså – undskyld udtrykket – fra røven af en hval. Det er tarmkirtler, der bliver rodet sammen i en bunke til 500 kroner. Jeg kan lide den naturlige, svedige duft, men nogle lugter jo outreret, så af den grund er det nok godt, at vi har skabt Lynbad. Jeg kan huske engang med min ekskone, vi skulle til et eller andet, og hun siger: ”Gider du ikke gå i bad?” Jeg svarer: ”Ikke lige nu, jeg maler.” Hun insisterer: ”Du lugter ikke for godt, Johnny.” Min søn havde noget, der hed Axe, man kunne sprøjte sig med. Jeg gav mig selv et halvt minut på den ene side og et halvt minut på den anden. Da vi kom til festen, var der ingen, der gad sidde ved siden af mig.«

Du er inde på, at misbrug af produkter kan udløse social isolation …

»Naturligvis kan det det. Det hele er et spørgsmål om nuancer, om at have sans for detaljen. Nogle kan bære en læbestift, andre kan ikke. Især en del mænd kan ikke bære læbestift, men der er også kvinder, der ikke kan. Sådan er den historie! Heldigvis kommer skønhed, når alt kommer til alt, indefra. Jeg elsker at se kvinder ældes med ynde. Det er frygteligt at kigge på kvinder på 70 år, der vil ligne én på 30. Jeg kan godt lide rynker, selv om jeg har mine egne til gode. Engang var jeg i USA og besøge en dame, der hed Lola. Hun var 90 år og havde verdens største private impressionistiske kunstsamling. Bare i foyeren hang der for halvanden milliard af de store franske malere. Hun gik rundt og askede med sine cigaretter over det hele. At se hendes ansigt med alle de rynker, det var ligesom et træ, hvor årerne fortæller, hvor gammelt det er. Det var så smukt at se på Lola. Folk skal ikke være bange for at vise deres alder. Vi er nogle stykker, der godt kan lide rynker.«

Så dit skønhedsideal er – trods din entre på dette marked – at folk er, som de er?

»Ja, simpelthen.«

Jamen så vil jeg sige tak, medmindre landevejsrøveren gjorde sig nogle erkendelser til koncerten i Køge, han vil dele …

»Verden er intakt. Den er, som den altid har været, men som Oluf Høst sagde: I gentagelsen ligger fordybelsen. Man når dybere ned hver gang. Jeg er stadig på en lang rejse, og når man foretager de dybe spadestik i tilværelsen, rammer man nogle gange et kloakdæksel. Men så graver du endnu dybere. Monet opdagede verden fra sin have. Man behøver ikke stå på Den Kinesiske Mur for at opleve noget. Jeg elsker at se en dreng, der står i et par gummistøvler og sjasker i en vandpyt. Herfra går hans verden, og det er hele verden. Det er det, det drejer sig om. Verden er der, hvor du selv er. Det gælder også med hygiejne og alverdens andre ting: Vær dig selv! Vi mennesker får en kvadratmeter hver. Du kan flytte den, men du får ikke to kvadratmeter. Så elsk den kvadratmeter, du har at gøre med!«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.