*

Kultur

»Playboy er en iscenesættelse af en frigjort mand, der fulgte sit begær helt udover kanten«

Hugh Hefner tog del i en bølge af journalistik, som magasin-branchen stadig bærer præg af.

Hugh Hefner poserer med en gruppe "bunnies" på sin klub i Los Angeles. Foto: AP

Da Hugh Hefner i 1953 udgav den første udgave af Playboy Magazine, blev han en del af en bølge indenfor journalistik, senere hen kaldet "new-journalism", som magasin-journalistikken den dag i dag stadig bærer tydeligt præg af.

For at forstå Hugh Hefner og Playboy's kæmpemæssige succes, skal man forstå den tidsalder, som bladet blev lanceret i.

Jonas Langvad Nilsson er journalist på magasinet Euroman, og han fortæller, at der samtidig med, at Playboy udkom, foregik en kæmpe omvæltning i USA. Både politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. Det var her, at Hugh Hefner havde en frækhed, evnen og den rette timing til at se, at amerikanerne var »modne til det frække, det pirrende og det provokerende. Alt sammen præsenteret i et månedsmagasin.«

Se det i fotos: Mandemagasinernes alfader, Hugh Hefner, har levet livet

Hugh Hefner og Playboy er jo en selviscenesættelse af den frigjorte mand, der har kunnet følge sit begær helt udover kanten. Hvor vi andre bliver stående i baren og stirrer ned i den samme trætte, gamle fadøl.
Jonas Langvad Nilsson Journalist på Euroman
Playboy blev en del af hele den bevægelse, som udsprang indenfor journalistikken i 50-60'erne. Som Jonas Langvad Nilsson siger, at magasin-journalistikken den dag i dag »på mange måder står på skuldrene af.«

Ifølge ham er det datidens hændelser, som lagde grund for den nye bølge af journalistik.

»Der var kvindefrigørelse, borgerrettighedskampe, hippiebevægelsen, syre-rock, præsidentmord og månekapløb. Det var så ekstremt, at man som journalist ikke behøvede at tage i krig for at få spænding. Man kunne bare blive hjemme i USA og forsøge at beskrive den verden, der udspillede sig for øjnene af en,« siger han og tilføjer:

»Den her bølge af fortællende journalistik, har sin rod i datidens månedsmagasiner. Her fik journalisterne lov til at folde sig ud på en måde, de ikke kunne i dagbladene. Nyhedsjournalistikken var, grundet tidens begivenheder, begyndt at virke som en spændetrøje for dem, men i månedsmagasinerne begyndte man at eksperimentere med nogle af værktøjerne fra litteraturens verden for at gøre historierne og de medvirkende levende i fortællingerne,« siger Jonas Langvad Nilsson.

Kendte mindes Hugh Hefner: »En af de rareste mænd, jeg nogensinde har kendt«

Og da Playboy så udkom i december måned 1953 med Marilyn Monroe på forsiden, ramte Hugh Hefner hovedet på sømmet.

Første nummer nogensinde. December 1953.

»Det vakte sensation og skandale helt efter intentionen. Amerikanerne var vildt bornerte på det tidspunkt. Det med at have en affære inden ægteskabet var uhørt og pinligt. At vise kvindelår i Hollywood var uartigt. Han kommer ind og rammer en periode, hvorder er en gryende nysgerrighed eller oprørstrang blandt mange mennesker i USA til at udfordre autoriteterne og sig selv. Her kommer bladet så i en pæn, sober indpakning. En blanding af journalistik, litteratur og blød pornografi.«

Men den helt store årsag til, at Hugh Hefner er blevet et ikon og magasinet, med det velkendte logo med kaninen med butterfly, er blevet en institution, findes ifølge Jonas Langvad Nilsson ikke i, at Playboy nødvendigvis bedrev den bedste journalistik af datidens månedsmagasiner, men at Hugh Hefner solgte mere end bare et magasin. Han solgte en fascination, en drøm og fortælling.

»Hugh Hefner og Playboy er jo en selviscenesættelse af den frigjorte mand, der har kunnet følge sit begær helt udover kanten. Hvor vi andre bliver stående i baren og stirrer ned i den samme trætte, gamle fadøl. Ude af stand til at gå henover dansegulvet for at sige "hej". Der har han jo om nogen formået at leve den indre mandedrøm ud for fuldt blus og samtidig gjort det til en kæmpe forretning,« siger Jonas Langvad Nilsson.

Den nu afdøde Hugh Hefner har selv sagt, at han med Playboy Magazine har kæmpet en vigtig kamp for kvindefrigørelse og ligestilling i USA.

»Jeg synes ikke, det i sig selv er kvindefrigørende at vise nøgne kvinder på forsiden. De kvinder, som optræder i bladet, bliver jo ikke interviewet. Det er ikke sådan, at vi lærer kvinderne at kende. Vi lærer dem at kende for deres udseende. Hvorimod det så er mændene, der får lov til at udfolde sig i magasinets spalter. De får lov at kloge sig, og kvinderne får lov at se godt ud. Det, synes jeg ikke, er kvindefrigørende.« siger Jonas Langvad Nilsson. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her