Rane Willerslev: »Jeg finder tv-serier på streamingtjenester vildt inspirerende«

I artikler om Nationalmuseets nyudnævnte direktør, Rane Willerslev, fremgår det typisk, at den velbevandrede, fritænkende akademiker repræsenterer en særlig »vildskab«, som hans nye arbejdsgiver skal nyde godt af.

Men spørgsmålet er, hvordan denne vildskab helt konkret skal manifestere sig i museets fremtidige udstillinger?

Hvis man tager en snak med Rane Willerslev, kan museumsverdenen f.eks. skæve mod tidens tv-serier på streamingtjenester såsom Netflix og HBO.

Willerslev er selv storkonsument af sådanne tv-serier - og er tilmed »meget inspireret« af dem:

»Da jeg var ung var der kun ”Dollars” og ”Dallas” på tv. De var fuldstændigt ulidelige at se, fordi historierne var enstrengede. Så kvalitetsfilm var dengang noget, man så i biografen. I dag er det omvendt. Der er sket en genreforskydning, der er helt fantastisk.«

Willerslev f.eks. inspireret af, hvordan HBO-serien ”Taboo” er skruet sammen. I første sæson følger vi den handlekraftige brite James Keziah Delaney (spillet af Tom Hardy), der vender tilbage til 1800-tallets London efter rejser i Afrika med sindet formørket af okkulte minder og mareridt.

»Serien er både faktuelt interessant, underholdende og personbåren. Hvem siger, at en museumsudstilling altid skal være et statisk univers? Man kan jo sagtens forestille sig, at fremtidens udstillinger udvikler sig undervejs – som karaktererne i tidens tv-serier? Det er jo en vildt interessant at tænke over som museumsmand,« siger Rane Willerslev.

Hvordan skulle den udstillings-udvikling helt konkret eksekveres?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke endnu. Men det er udfordringen at finde ud af det. Hvem fanden skulle have troet, at tv-serier kunne blive til det, de er i dag? Og på samme måde vil udstillinger om ti år være noget helt andet. Det er et eksplorativt arbejde, vi skal i gang med.«

Willerslev er særligt begejstret over ”Taboo”, fordi den kaster lys over en historisk begivenhed, som de færreste kender til: Krigen mellem USA og England fra 1812-14.

»Efter Uafhængighedskrigen var der faktisk en mindre krig mellem de to lande, der mig bekendt resulterede i, at Det Hvide Hus blev brændt ned,« fortæller han ivrigt.

Med Willlerslevs ord bevæger man sig i første sæson af serien gennem et »Jack The Ripper«-agtigt London med våde, grå gader. Men samtidig har serien en »dyb forståelse« for, at verden i stigende grad er ved at blive globaliseret:

»Du ser Maori-mennesker med ansigtstatoveringer ved kajen, der bliver hyret ind som sømænd. Og det hele udspiller sig jo ved havnen med skibe og handelsnetværk. Så man ser en spændende blanding mellem en primitivisme, man forbinder med verdenener, der ikke er forbundne – og samtidig en globalisering, fordi verdenerne i stigende grad faktisk er forbundne i ét globalt netværk. Det er jo helt fantastisk.«

Pissetræt af ”danskheds-diskussionen”

Når man skimmer Rane Willerslevs C.V. – der prydes med fine, udenlandske kandidat- og PhD-grader fra University of Manchester og University of Cambridge – så er det oplagt at spørge, hvordan en ”global tænker” som ham vil indfinde sig på Nationalmuseet, der jo også repræsenterer dansk kulturarv:

»Jeg har aldrig set spørgsmålet om det globale og nationale som en modsætning. For selvfølgelig er Danmark global. Det har Danmark altid været,« siger han.

I forhold til konkrete fremtidige udstillinger ser Rane Willerslev helst, at man fuldstændigt opløser snakken om Danmark versus verden:

»Jeg interesserer mig for, hvordan du kan lægge et andet snit. Overraske mennesker og dermed flytte perspektivet et andet sted hen. For eksempel kunne man flytte folk væk fra ideen om en todeling (dikotomi) mellem ”danmark” og ”det globale”. Tv-serien ”Taboo” er et meget godt eksempel, for den er både lokal og global på samme tid.«

Willerslevs pointe er således, at ”Taboo” på fin vis er udtryk for, hvordan man kan tage nogle ret overraskende greb på en historisk periode og dermed flytte folks opfattelse af netop denne periode:

»Det er sådan noget udstillinger skal kunne meget mere. Skabe grobund for helt nye spørgsmål. Og mere end at sige: ”åh, vi er globale”. Eller ”åh, vi er danske”. Det er da røvssygt. Den diskussion har foregået nu de sidste 30 år. Vi har hørt alles holdninger til den. Vi er pissetrætte af den.«

Se traileren til ”Taboo”