Dronning Margrethe åbner for første gang døren til et væld af sin slægts mange finurligheder

Et bastant og dekoreret russisk møblement. En gangstol og eksempler på farvestrålende papirsløjd.

Masser af hatte, modelskibe, portrætter, gardiner i papkasser, børnetøj og to helt almindelige trebenede taburetter.

Overdådige porcelænsgenstande, et gammelt firkantet lokum gjort i træ, diverse rygeremedier, støvede bøger og anløbne smykker.

Masser af tøj, gulnede fotografier, nipsting, relativt moderne legetøj, tennisketsjere, service og smykker.

Det hele er der og meget mere til. Meget stadig dækket af det fine lag støv, som tingene har samlet i årenes løb i depoterne på de kongelige slotte og andre steder.

Det handler nemlig ikke om en traditionel udstilling af de mange pragtgenstande, der naturligvis også er i kongehusets besiddelse, men om en udstilling af ting, der i årevis – i nogle tilfælde i flere generationer – har været gemt langt væk i diverse depoter.

Vi er gået på opdagelse i otte dunkle, genskabte pulterkamre, der er indrettet i Christian VIII's Palæ, der er en del af Amalienborg Slot i København. Vores guider er udstillingens kurator og designer - og dronning Margrethe har slået følge som en spontan og imødekommende ledsager.

Torsdag den 22. september åbner udstillingen "Fra Kongehusets Gemmer", der er fordelt på otte rum. Udstillingen er arrangeret af Kongernes Samling, hvis opgave det er at formidle kongehusets historie.

»Udstillingen rummer rigtig meget fra Christian X's og dronning Alexandrines tid. De var nemlig nogle værre gemmehoveder,« siger dronning Margrethe med et smil til Jyllands-Posten, da vi møder hende to dage inden den officielle åbning af udstillingen, der da stadig mangler en del detaljer.

Hun tilføjer:

»Min mand og jeg gemmer også og har meget stående fremme. Men der ryddes også af og til grundigt op. Mange ting gemmes væk i et depot, mens nye kommer til.«

På vej ned til "Møbelmagasinet", hvor vi mødes med dronning Margrethe, går hun sammen med udstillingens kurator, museumsinspektør Elisabeth von Buchwald, og udstillingens designer, Shane Brox, igennem de otte udstillingsrum.

Adskillige gange standser hun op og dvæler ved en af genstandene, hvis samlede antal i øvrigt anslås til at være omkring 2.000. Dette dels for at fortælle om en ting, der fanger hendes opmærksomhed, dels for at foreslå en lille ændring i en præsentation.

I "Klædeskabet", hvor der også er indrettet et lille hattemagerværksted, får hun således lige rettet en detalje i præsentationen af de udstillede genstande, og det samme gælder senere en udstillet kjole, der er delvis dækket af en pose, som er åbnet i den ene side. Dronningen mener, at den bør åbnes mere. Foran en større samling portrætter af kongehusets medlemmer foreslår hun lidt mere lys.

Hun standser undervejs smilende foran et par stole, der står på en hylde i "Møbelmagasinet", og fortæller, at de stammer fra hendes allerførste pigeværelse på Amalienborg tilbage i 1956.

Næsten uanset hvad der fanger dronningens opmærksomhed, har hun en lille, spontan kommentar til det.

»Jeg kender rigtig mange af de udstillede ting i forvejen. Jeg besøgte meget ofte depoterne sammen med min mor, og siden har jeg gjort det sammen med min mand. Da museumsinspektør Elisabeth von Buchwald for et par år siden foreslog, at vi lavede en udstilling af nogle af de mange genstande fra depoterne, gav jeg straks mit ja,« siger dronningen til Jyllands-Posten og tilføjer, at grunden til, at hun var med på idéen, bunder i et ønske om at bringe genstandenes mange historier frem i lyset.

»Udstillingen rummer genstande samlet og gemt af nu seks generationer. Der er mange smukke ting, men også mange mærkværdigheder. Og det hele har en historie at fortælle.«

Da jeg spørger dronningen, om der en en enkelt ting blandt de omkring 2.000 genstande i udstillingen, som hun vil fremhæve som noget helt specielt, smiler hun:

»Det er umuligt, for udstillingen er så mangfoldig. De enkelte genstande fortæller alle noget om et menneske og dets historie. Men det er klart, at det for mig er særligt spændende at gense ting, som har haft en personlig betydning for mig. Og det gælder for eksempel et par små kjoler. Min mor brugte dem, og det gjorde jeg også selv. De kalder derfor så mange personlige minder frem.«

Kongefamilien har masser af plads til at indrette depoter på de kongelige slotte, men dronningen håber, at udstillingen kan inspirere andre til også at gemme ting, der har haft en særlig betydning. Dette af hensyn til kommende slægter.

»Alt, der gemmes, rummer en historie til nye generationer. Og den historie er så vigtig at bevare,« siger hun og tilføjer:

»Men husk nu endelig at ledsage tingene med en lille forklaring. Det vil gøre det hele lettere for efterkommere.«

Mange af tingene i udstillingen kunne umiddelbart identificeres, men mindst lige så meget har krævet, at dronningen – på opfordring fra blandt andre kuratoren – har måttet dykke ned i sin imponerende hukommelse.

»Så lige siden jeg sagde ja til udstillingen – og det var bestemt ikke svært at gøre – har jeg været brugt som en slags konsulent. Jeg er ofte blevet spurgt, når man er stødt på en genstand, som man ikke kunne placere. Jeg husker generelt meget og har været med til at få mange af tingene placeret i deres rette sammenhæng,« siger dronning Margrethe og slutter:

»Det arbejde har været både meget spændende og inspirerende for mig. Med udstillingen gives et unikt indblik i livet, som det er levet i seks generationer, og tingene fortæller også mange historier om de mennesker, der har brugt dem.«

De otte rum er af designeren Shane Brox indrettet i lokaler i Christian VIII's Palæ. De store lysekroner, malerier og andet interiør i salene er dækket til, flere rum er opdelt i mindre, og vinduerne er blændet af.

Dette er for at genskabe de omgivelser, som de mange genstande ofte i flere generationer har været gemt i. Så bogstaveligt talt fremstår det meste, som det er blevet fundet. Meget befinder sig stadig i de opbevaringskasser, det oprindeligt blev lagt ned i, og intet er repareret eller støvet af, renset eller pudset.

Måden, genstandene i de enkelte rum er præsenteret på, er alt andet end systematisk, hvorfor illusionen af, at du befinder dig i et støvet pulterkammer, er perfekt.

Mange af tingene taler for sig selv. Dels skildrer de en hidtil ukendt side af kongefamilien, dels fortæller de lidt om indehaveren. Endelig er det også dronningens håb, at tingene vil sætte gang i publikums egen erindring og genkalde deres egne minder.

Undervejs er der flere steder opsat en kortfattet forklaring, i hvilken den udstillede genstand fortæller om sig selv, og andre steder er det muligt at aktivere en kort lydoptagelse med dronningen, der fortæller historien bag en genstand.

I forbindelse med udstillingen, der kan ses frem til den 26. februar 2017, er der udgivet en bog med titlen "Fra Kongehusets Gemmer". Den er skrevet af udstillingens kurator, Elisabeth von Buchwald, og illustreret af fotografen Kamilla Bryndum.

Bogen rummer detaljer om mange af de udstillede genstande, og i bogens forord skriver dronning Margrethe blandt andet:

»I en familie, der som vores har fulgt hinanden i generationer i de samme huse med megen plads, er det helt naturligt, at man har gemt mange ting. Ting bliver sat til side, når de af den ene eller anden grund går ud af brug, men de bliver sjældent smidt væk, for her kan de let finde plads på en hylde eller i et hjørne, og måske kan de genbruges en skønne dag.«

Om sit personlige forhold til mange af tingene skriver hun i samme forord:

»Min mor var lykkeligvis meget bevidst om historien, så en stor del af de mange møbler og genstande dukkede op i vores stuer eller blev foræret til Kongernes Samling, mens andet endte i slottenes egne depoter og magasiner.«

Når udstillingen er slut, sættes mange af tingene ikke blot tilbage i depoterne, hvor der er blevet godt og grundigt ryddet op.

»Vi håber, at rigtig mange af tingene, efter at udstillingen er slut, vil indgå i samlingerne på museerne på Amalienborg og Rosenborg Slot,« siger Elisabeth von Buchwald.