Danefæ-inspektør: »Det er interessant at se, hvad det er, der bipper i jorden, når man svinger sådan et apparat hen over græsplænen«

»Det er et lille blåt mirakel!,« udbryder Klaus Thorsen, der har lagt skovl og metaldetektor fra sig og nu sidder på knæ, bøjet over det hul, han netop har gravet.

”Metaldetektormanden”, som han bliver kaldt, børster forsigtet jorden af sit fund og holder det op mod solen.

»Det er ikke det, jeg kan høre, men nede i det hul, jeg har gravet, der ligger faktisk en lille blå glasperle fra yngre romertid, omkring 300 år efter Kristus,« konstaterer han forundret.

Når Klaus Thorsen dagligt går en runde med sin metaldetektor på markerne omkring sit hjem på Bornholm, er han langt fra den eneste.

De fleste af Danmarks 25 større lokalmuseer har hvert et hold af omkring ti amatørarkæologer tilknyttet. Det svarer til, at mellem 200 og 300 private personer regelmæssigt er på udkig efter fortidsfund i den danske natur.

Og tendensen er stigende, forklarer danefæ-inspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen.

»I løbet af de sidste tre til fire år er der nærmest sket en fordobling - eller måske en tredobling - af antallet af folk, som går med detektor,« siger han.

Især når medierne bringer historier om nye fund, kribler det i fingrene på folk, forklarer Peter Vang Petersen, der samtidig påpeger, at det er blevet mere almindeligt for private personer at investere i en metaldetektor.

»I vor dage, hvor folk har alt, så er det der med at give en metaldetektor i fødselsdagsgave ikke så uoverkommeligt, som det måske var tidligere. Dyrere er de ikke,« siger han og tilføjer:

»Der er jo også noget basalt interessant ved at gå ud og prøve at se, hvad fanden det er, der bipper i jorden, når man svinger sådan et apparat hen over græsplænen, ikke?«

I Peter Vang Petersens øjne kan amatørarkæologi sammenlignes med lystfiskeri.

»Du skal ligesom kende landskabet, kende dit udstyr og have en rasende masse tålmodighed. Men har du det, så er der altså noget at fange alle vegne i Danmark,« forklarer han.

Danmark er nemlig rig på fortidslevn fra både middelalder, vikingetid, jernalder og bronzealder.

Ifølge Peter Vagn Petersen skyldes det, at landet længe har været tætbefolket, og at man i alle tider har begravet genstande i jorden, som en sikkerhedsforanstaltning og som ofrer til ”en anden verden”.

Hvert år finder amatørarkæologer mindst 10.000 smykker danefæ, og derudover findes der også et stort antal potteskår, flintafslag og halve flintøkser. Faktisk så stort, at museerne i øjeblikket »har svært ved at følge med«, siger danefæ-inspektøren, der dog understreger, at landets museer er meget glade for de mange fund.

»Især i den sene jernalder og den tidlige middelalder har detektorfundene betydet helt nye vinkler på fortiden,« siger han.

Antallet af kendte vikingebyer er bl.a. steget fra omkring 10 til flere hundrede indenfor de seneste 25 år som følge af amatørarkæologernes indsats.

»Det er reelt amatørarkæologerne, som gør de fleste iagttagelser og fund, der bliver anledning til større undersøgelser og nye erkendelser. Hvis det var op til fagfolkene selv at rende rundt og have øjne på hver finger, så ville vi slet ikke få det udbytte, vi får i øjeblikket,« tilføjer han.

Mens det i Sverige er ulovligt for private personer at lede efter fortidsfund med metaldetektorer, fastslår Peter Vang Petersen, at amatørarkæologien har stor betydning herhjemme:

»Jeg er sikker på, at det hører til fornøjelsen af at være dansker, at vi har en fornemmelse af, at vi bor i et eventyrland, hvor vi kan finde en flintøkse, en ravøkse eller et guldhorn, hvis vi bare kigger os ordentligt for.«

Jyllands-Posten har besøgt amatørarkæologen ”Metaldetektormanden”, Klaus Thorsen, på Bornholm. Se tv-indslaget foroven.