Plagiatbeskyldninger mod USA-korrespondent fortsætter

Dette er en skrælleartikel, hvilket er en særlig journalistisk term for en artikel, der udelukkende baserer sig på andre artikler eller bøger. En slags sammenskrivning af andre mediers historier, og den slags artikler er særligt udbredt blandt udenrigskorrespondenter, når de skal forklare, hvad der rør sig i det ene eller andet hjørne af verden.

I denne uge har det vakt opsigt, at Altinget, Information og fagbladet Journalisten har afbrudt samarbejdet med USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, fordi en klumme på altinget.dk mindede lige lovligt meget om en leder i det britiske magasin The Economist, og Annegrethe Rasmussen havde ikke angivet The Economist som kilde.

Det har Annegrethe Rasmussen offentligt beklaget og kaldt det en forglemmelse.

Fortiden spiller ind

Men Weekendavisen har i dag gennemgået en række af Annegrethe Rasmussens artikler og har fundet flere eksempler på, at USA-korrespondenten har oversat passager fra andre medier uden direkte kildeangivelse. Ordet plagiat spøger, og Weekendavisen bemærker, at det ikke er første gang, Annegrethe Rasmussen har gjort det.

I 2001 blev hun fyret som chefredaktør for Berlingske, da hun i en leder havde brugt afsnit fra to ledere fra Politiken, og hendes forklaring var dengang, at hun ”var kommet til at sende den forkerte elektroniske fil” videre i redaktionssystemet.

”Spørgsmålet er imidlertid, hvor ofte man kan begå den samme fejl, før der er tale om et mønster,” skriver Weekendavisen, hvor efter der oplistes eksempler fra hhv. Annegrethe Rasmussens artikler og artikler fra The Guardian og The Atlantic, hvor ordlyden minder påfaldende meget om hinanden.

Normalt at blive inspireret

Annegrethe Rasmussen har på Kommunikationsforum.dk forsvaret sig.

” For mig er det fuldkommen normalt og også gavnligt, at man lader sig inspirere og bruger al det udenlandske materiale man kan finde. Man er læsernes guide til alt det spændende, som danskere ikke selv har tid til at finde. Plus at man selvfølgelig skal være sober og citere. Det giver sig selv,” skriver hun i en kommentar, hvor hun forsøger at imødegå eksemplerne fra Weekendavisen en for en.

Hun har også lagt al kommunikation mellem hende selv og Weekendavisen ud på sin facebookvæg i fuld længde, så alle kan se eksemplerne og artiklerne.

Fagforening forsvarer journalist

Journalistforbundets formand, Lars Werge, var allerede onsdag ude og forsvare Annegrethe Rasmussen, og han opfordrede på journalisten.dk redaktører til at bakke mere op om freelancere som Annegrethe Rasmussen ”ved at tjekke deres ting for fejl og ”plagiat”, inden de udgives, for redaktør-ansvaret går blandt andet ud på, at man står på mål for sine skribenter og leverandører. Men også ved at stå bag dem, når det virkelig kniber. Og det kan det, som tilfældet med Annegrethe Rasmussen synes at demonstrere, komme til, når jeres krav om hurtig og skarp levering betyder et stort arbejdspres for den enkelte freelancer.”

Arbejdsvilkårene spiller altså en rolle for, hvor gennemarbejdede en udlandskorrespondents skrælleartikler bliver, og i Weekendavisens eksempler fremgår det, at Annegrethe Rasmussen enten ikke har gjort sig umage med at omformulere eller kildeangive passager fra andre medier.

Et eksempel

Weekendavisen fremhæver eksempelvis en artikel om den tidligere redaktør for News of the Word, Rebekah Brooks, som Annegrethe Rasmussen skrev til Information 5. september i år.

”I 1997, da den dengang 29-årige Rebkah Wade arbejdede på tabloid-ugeavisen News of the World, tog hun ind til det britiske parlament i Westminister, for at tale med det konservative medlem af Underhuset Jerry Hayes. Den kendte politiker var gift, men havde en affære med en ung mand på 18 – hvilket avisen agtede at afsløre følgende søndag, meddelte Wade,” skrev Anne-Grethe Rasmussen i sin indledning.

I The Guardian lød indledningen således:

”In 1997, when she was a 29-year-old feature writer on the News of the World, Rebekah Wade made a trip to Westminister to intercept the Conservative MP Jerry Hayes. The paper was planning to run an exposé of the married MP’s affair with his 18-year-old lover, she told him.”

Andet sprogbrug

I en mail til Weekendavisen, som Annegrethe Rasmussen har lagt link ud til på sin facebookvæg, forsvarer USA-korrespondenten sig.

” Rebekah Brooks’ biografi (hendes opvækst, familieforhold og studier) er igen velkendte fakta og jeg beskriver dem i et andet sprogbrug end Guardian”, skriver Annegrethe Rasmussen.

Det svar er ikke kommet med i Weekendavisens artikel, hvor Annegrethe Rasmussen er citeret for følgende.

”Jeg har nu gennemgået alle artiklerne nøje og har fundet, at der intet er at beklage fra min side bortset fra et enkelt citat, som jeg beklager mangler kilde. Det er beskrevet som et citat med citationstegn, men kilden mangler bare.”

Cavlingvinder beskyldt for det samme

Weekendavisen er ikke det eneste medie, der gennemgår Annegrethe Rasmussens artikler. Hendes nu tidligere arbejdsgiver, Information, har bebudet en intern undersøgelse af Annegrethe Rasmussens artikler.

Hun er i øvrigt ikke den første udenrigskorrespondent, der beskyldes for at skrive af efter udenlandske medier uden behørig kildeangivelse.

I 2009 langede blogger på Jyllands-Posten, Mikael Jalving, ud efter Berlingskes USA-korrespondent, Poul Høi.

”Poul Høis metode er ikke direkte afskrift, men bevidst sløring af kildesituationen og -håndteringen. Og det er naturligvis et seriøst problem for et medie, der gerne vil tages alvorligt,” skrev Mikael Jalving dengang efter at have gennemgået en række artikler.

Beskyldningerne har dog ikke fået konsekvenser for Poul Høis tilknytning til Berlingske.