»Vores ambition er, at Northside på et tidspunkt bliver affaldsfri«
Interview: Den aarhusianske rock- og popfestival Northside åbner fredag. Festivalens adm. direktør, Flemming Myllerup, er tilfreds med musikprogrammet, der har kostet ca. 20 mio. kr. Han håber på kort ventetid ved indgangen og ølboderne. Hans drøm er en affaldsfri festival.
Lange køer og ventetid skal undgås på årets udgave af Aarhus-festivalen Northside, som åbner fredag og varer til søndag nat.
Der er meldt udsolgt af partoutbilletter, og de sidste endags- og kombibilletter ventes også at blive solgt. Dermed vil der i alt være solgt ca. 25.000 billetter til den sjette udgave af Northside. Dertil kommer frivillige, presse,…