Mysterie uopklaret: Dukker hoved op i Norge, hos tysk officer eller i en mose?

Vil arvinger efter en aldrende for længst pensioneret tysk søofficer om nogle få år finde et havfrue-hoved på en piedestal på officerens kontor?

Vil havfruehovedet ved en tilfældighed en dag dukke op fra bunden af Utterslev Mose?

Befinder hovedet sig i Oslo hos en forsmået og jaloux shippingmand?

Eller et helt fjerde, femte eller sjette sted?

Faktum er det at ingen - trods flere tilståelser, byger af rygter, myter og intense undersøgelser - aner, hvad der i virkeligheden skete den en tidlig morgen på Langelinie i København i dag for nøjagtig 50 år siden.

Kun at et af vores mest markante nationale symboler - Den Lille Havfrue - brutalt var blevet halshugget med en grovtakket nedstryger.

Det skete i nattens mulm og mørke mellem fredag og lørdag den 25. april 1964.

Alle havde en mening

I dagene derefter var København på den anden ende. Alle havde en mening om den halshyggede havfrue og om, hvad der var sket.

Københavner-aviserne dækkede sagen tæt, men umiddelbart vakte sagen ikke voldsomt genlyd i det jyske medier, der som udgangspunkt opfattede angrebet på havfruen som en københavner-begivenhed.

Således skulle man to dage efter hærværket - søndag den 27. april 1963 - i Jyllands-Posten helt hen på side 11 for at læse om sagen. Denne blev om mandagen fulgt op med en oplysning om, at politiet var på bar bund og så blev der ikke skrevet mere om begivenheden de næste mange uger.

På bar bund

I dagene efter hærværket blev der udlovet en dusør på 3.000 kr, men politiet modtog ingen brugbare henvendelser, der kunne føre til en opklaring af sagen, der blev omtalt over det meste af verden.

Men så skete der noget.

Kunstneren og provokatøren Jørgen Nash gik til medierne og tilstod, at det var ham, der havde halshugget havfruen som led i en natlig happening.

Tilståelse skaffede ham massiv medieomtale i ind- og udland, men da han blev afhørt af politiet ændrede han pludselig forklaring og fortalte, at den skyldige faktisk var en norsk shippingmand, hvis identitet han ikke ville røbe.

Til politiet forklarede Nash, at han kort tid efter at han var gået til medierne, blev kontaktet af en norsk shippingmand, der overfor ham tilstod halshugningen.

Hævn over utro kone

Nordmanden havde sagt sit job op i et dansk firma og i forbindelse med en animeret afskedsfest i det danske firma, havde hans kone indledt et forhold til en anden mand. I raseri forsøgte han at kvæle konen men opgav sit forehavende. I stedet tog han ud på Langelinie og savede hovedet af den lille havfrue og tog det med hjem til Norge.

Historien kunne ikke bekræftes, og i de følgende mange år, var det almen opfattelse, at Jørgen Nash var den skyldige.

Nash kommenterede så godt som aldrig sagen mere, men i forbindelse med udgivelsen af sine erindringer - "Sandheden klædt af til skindet - en havfruemorder krydser sit spor" - i 1996 lovede han af afsløre navnet på den norske shippingmand, der angiveligt ville være til stede, når bogen skulle præsenteres.

Men Nash ændrede igen forklaring. Nævner ikke nordmanden med en stavelse i sin bog i hvilken han selv tager ansvaret for halshugningen og oplyser, at han efterfølgende smed det afsavede hovede i Utterslev Mose.

Og her sluttede sagen, hvad angår Jørgen Nash, der døde den 17. maj 2004.

Fulde tyske soldater

I 2007 dukkede der en helt ny historie om havfruemordet op.

Kilden til denne var angiveligt en anonym fotograf, der i dagene efter hærværket bemærkede, at der ved kajen på Refshaleøen over for Den Lille Havfrue lå et par tyske krigsskibe.

En tanke om, at de tyske marinesoldater måske havde set noget, fik ham til at opsøge nogle af dem.

De forklarede, hævder fotografen, at der fredag aften blev holdt en særdeles animeret fest ombord på et af skibene.

Om morgenen satte en gruppe stærkt berusede soldater en af skibenes speedbåde i vandet og bevæbnet med en kraftig motorsav sejlede marinerne over til Langelinie, hvor de savede hovedet af havfruen.

En af marinerne tog hovedet med sig, og holder historien vand, kan dette meget vel befinde sig på en piedestal på en pensioneret søofficers arbejdsværelse et eller andet sted i Tyskland.

Hun fik et nyt hoved

Dette blot tre af en lang række mere eller mindre fantasifulde beretninger om begivenhederne natten mellem den 24. og 25. april 1964.

Havfruen fik et nyt hoved og vendte tilbage til sin sten allerede den 2. juni 1964 - nu om muligt endnu mere berømt end hun var inden halshugningen.

Turister i tusindvis troppede op ved den lille frue.

Halshugningen i 1964 er det suverænt mest berømte angreb på Den Lille Havfrue, men det er langt fra den eneste gang hun er blevet overfaldet og brugt i en eller anden politisk manifestation.

Et af de første registrerede hærværk mod skulpturen fandt sted den 1. september 1961, da hun fik håret malet rødt og blev iført en rød brystholder.

Siden er skulpturen adskillige gange blevet overhældt med maling i snart sagt alle kulører.

Mistede højre arm

I juli 1984 mistede hun en del af sin højre arm. Savet af i en brandert af to mænd, der dagen efter meldte sig selv og medbragte den amputerede arm.

I årenes løb er skulpturen adskillige gange blevet brugt i et politisk ærinde. Greenpeace og BZ-bevægelsen har udnyttet fruen og et af de mere spektakulære anslag fandt sted i december 1986:

En gruppe studerende fra Landbohøjskolen i København monterede et afskåret tyrehoved på havfruens eget hoved. Dette for at gøre opmærksom på forholdene på deres studie.

I maj 1990 oplyste Københavns Politi, at ukendte gerningsmænd havde forsøgt at save havfruens hoved af, men den 6. januar 1998 blev det ikke ved forsøget:

Det hele gentog sig

Den Lille Havfrue mistede for anden gang sit hovede.

Men denne gang dukkede det op få dage efter. Fotografen Michael Forsmark Poulsen forklarede, at han var blevet kontaktet af gerningsmændene, der gav ham hovedet. Der var så mange dunkle punkter i hans forklaring, at han en overgang selv var sigtet for hærværket, men sigtelsen blev siden frafaldet.

I september 2003 blev skulpturen sprængt af sin sten. Da politiet bjærgede den op blev der konstateret en del relativ små skader. Efter reperation vendte havfruen tilbage til stenen.

I den mere fredelige ende blev Den Lille Havfrue efter heftig debat i sendt til Kina, hvor hun er trakplaster i den danske pavillion i Shanghai. Den 20. november vendte hun tilbage til sin plads.

Lang broget historie

Klar til at blive fejret på sin 100 års dag den 23. august 2013.

I dag tager den gamle frue som altid imod derude på sin plads på Langelinie.

Bærende på et uopklaret mysterie og en historie, der er længere og mere broget end nogen anden dansk skulpturs.