Når fiktion bliver til virkelighed

Paris

Ganske rigtigt er en tynd og skinnende messingliste nedfældet i de grå granitsten. Den såkaldte rose-linie fører tværs over kirkegulvet i Saint-Sulpice-kirken i Paris' 6. arrondissement over til en egyptisk obelisk.

Med ét bliver romanen til virkelighed, og den besøgende ser for sit indre øje, hvordan den kutteklædte albinomunk, Silas, finder obelisken og smadrer en sten i gulvet foran den i forventning om at finde nøglen til den hellige gral. Før han begår sit næste mord på en nonne, der har afsløret ham.

Dan Browns bestseller, "Da Vinci Mysteriet", har skabt en ny form for kult-turisme i Frankrig. Navnlig i Paris, hvor hovedparten af kriminalromanen udspiller sig, men også i en lille landsby i Pyrenæerne. Landsbyen er slet ikke nævnt i romanen, men siges at være forhekset, og måske fandt en præst i det forrige århundrede netop her den hellige gral.

Tusinder af turister med Dan Browns bog under armen er kommet til Frankrig for selv at bryde da Vinci- koden, i takt med at kriminalromanen har fortsat sin sejrsgang kloden over som den hurtigst sælgende voksenroman nogensinde.

I en stemning af fortættet spænding handler romanen om en vatikansk sammensværgelse. I 2000 år har kirken fortiet sandheden om kristendommens oprindelse og aldrig indrømmet, at Jesus og Marie Magdalene blev gift og fik et barn sammen. Resultatet var århundreders undertrykkelse af kvinder.

Over bogens små 500 hæsblæsende sider fortæller bogen om Harvard-symbolforskeren Robert Langdom og Sophie Neveu, en kvindelig fransk kryptografs jagt på den hellige gral. Den skulle indeholde dokumenterne med sandheden om sammensværgelsen, så undervejs er de oppe mod stærke kræfter som det katolske Opus Dei-broderskab.

Magical mystery tour

Takket være et fremragende fortælletalent og et væld af historiske data og navne er fiktionen i mange læseres bevidsthed blevet til virkelighed. Romanen har inspireret mange til at tage på en magical mystery da Vinci tour, og turistbranchen har været hurtig til at udnytte romanen kommercielt. Mindst en halv snes guidefirmaer og kunsthistorikere arrangerer ture til "Da Vinci Mysteriet"s åsteder.

F.eks. kan interesserede for godt 700 kr. komme med på en to en halv times specialrundvisning i Louvre, hvor romanen indledes med drabet på museumsinspektør og leder af den hemmelige Sion-loge, Jacques Saunière. Før sin død bringer Saunière historien videre ved på gulvet med sit eget blod at tegne en kode nært forbundet til Leonardo da Vincis værker. I selskab med en symbolforsker tilbydes gæsterne et indblik i symbolikken i da Vincis værker og i andre emner som Marie Magdalenes forhold til Jesus.

Rejseudbyderen Fodors bringer på internettet en gør-det-selv krimi-tur til romanens vigtigste steder. Til hotel Ritz, hvor professor Langdoms tilværelse ændres med en telefonopringning midt om natten, til Da Vinci-værkerne i Denon-fløjen af Louvre, til Boulogne-skoven, til Chateau Villette uden for Paris og til Saint-Sulpice-kirken, hvortil et falsk spor leder.

»Siden påske har vi vel haft ca. 30.000 turister, som kun er kommet på grund af bogen,« fortæller en af Saint-Sulpices præster, Paul Roumanet, lettere opgivende.

Præsten beskylder bogen for at være malplaceret på grænsen til det blasfemiske. Hvis Dan Brown havde skrevet en lignende bog om islam eller om jødedommen, ville han med sikkerhed have fået en injuriesag på halsen, mener han.

»Bogen er ubehagelig for alle troende. Der er tale om fiktion, men for mange er den så realistisk, at de tror på, at alt i romanen er rigtigt. De tror på fantasmerne om kirkens sammensværgelse og om Jesus og Marie Magdalene, som går helt tilbage til det 14. århundrede. Selv om alle historikere, også ikke-troende, er enige om, at teorierne intet har på sig,« siger Roumanet.

På grund af romanen har Saint-Sulpice kirken udarbejdet dokumenter for at påvise, at Dan Browns påstande er det pure opspind.

Messinglisten i kirkegulvet har aldrig heddet rose-linien, og der er ikke som påstået tale om et levn fra et hedensk tempel, der ifølge bogen skulle have ligget her før kirken. Sammen med obelisken er messinglisten en del af et astronomisk instrument, som observatoriet i Paris i det 18. århundrede fik lov til at opstille i kirken.

Et stort P og et S i to runde kirkeruder står heller ikke for Prioratet Sion, som romanen påstår, men for Sankt Peter og Saint-Sulpice, understreger præsten.

Kirken har fundet mange andre faktuelle fejl i romanen, og også andre kritikere beskylder Dan Brown for i visse passager af bogen ikke at have studeret geografien i Paris godt nok, før han skrev.

En landsby i bjergene

Ingenting har dog været stærkt nok til at overskygge bogens realeffekt. Da Vinci Mysteriet er en intellektuel krimi, der pirrer læserens okkulte tilbøjeligheder og drengedrømme om riddere og hemmeligheder. Romanen er oversat til over 30 sprog og har i adskillige uger toppet mange landes bestsellerlister.

Dens effekt er så kolossal, at den også har givet et voldsomt økonomisk løft til landsbyen Rennes-Le-Chateau med 112 indbyggere i de franske Pyrenæer syd for Carcassonne, selv om handlingen ikke udspilles her.

»Det er ret fantastisk, for landsbyens navn er slet ikke nævnt i romanen. Vi regner med, at bogens succes for alvor vil få interessen for landsbyen til at eksplodere fra næste år. Medieinteressen har i hvert fald været enorm,« fortæller Rennes-Le-Chateaus borgmester, Jean-Francois L'Hulier.

Den mystiske præst

Koblingen skyldes den lille fæstningsbys kultstatus med sin placering højt hævet over Gudernes Dal. Igennem historien har den været hjemsted for tempelriddere og mysterier, som aldrig er blevet opklaret.

Hvert år kommer omkring 100.000 turister til landsbyen for at søge svar på de store spørgsmål. Mange kravlede over kirkegårdsmuren for at grave, så det til sidst var nødvendigt at flytte landsbyens mest prominente lig over i et beskyttet mausoleum.

Rennes-Le-Chateaus mest berømte borger hed Bérenger Saunière, og det er næppe tilfældigt, at også en af hovedpersonerne i Dan Browns roman hedder Saunière.

Den fattige præst Bérenger Saunière kom i 1885 til landsbyen og blev pludselig ufatteligt rig. De følgende årtier brugte han på at istandsætte en gammel kirke fra det 11. århundrede. Han dedikerede den til Marie Magdalene og placerede en statue af djævlen ved indgangen.

Ved siden af byggede præsten en eksklusiv villa, hvor han levede med sin husholderske, Marie Dernaud. Efter Saunières død i 1917 kendte kun Marie Dernaud hemmeligheden om, hvor pengene kom fra, og ifølge en af historierne lovede hun at afsløre den på sit dødsleje.

Men enten døde hun af et pludseligt hjerteanfald, eller også var hemmeligheden så fantastisk, at præsten på hendes dødsleje valgte aldrig at fortælle den. I hvert fald er der siden husholderskens død i 1953 skrevet hundredvis af bøger og artikler med teorier om, at Saunière havde fundet tempelriddernes tabte skat, eller at han havde afsløret en så fantastisk hemmelighed, at han kunne afpresse kirken. Hvilket siden har fået folk til at lede efter alt fra den hellige gral til indgangen til helvede i området.

Arkæologisk kraft

Alt sammen var med til at inspirere Dan Brown, der ifølge borgmesteren besøgte Rennes-Le-Chateau i 1999. En af de mest dramatiske teser i bestsellerromanen er, at Jesus og Marie Magdalene flyttede til Frankrig, og at deres børn kom til at danne Frankrigs første kongeslægt.

»Det eneste, vi med sikkerhed ved, er at Rennes-Le-Chateau er et kultsted med en arkæologisk kraft, og at der tre århundreder før Jesus var udvekslinger med det antikke Grækenland her. Igennem tiderne har området også tiltrukket både katarer og keltere,« siger Jean-Francois L'Hulier.

Han ved ikke helt, hvad de mange turister leder efter, og tror personligt ikke på, at Marie Magdalene boede i landsbyen. Men han er begejstret for den store interesse for byen. Det bliver endnu bedre, når filmen over Dan Browns roman laves, for han har hørt rygter om, at Harrison Ford skal spille hovedrollen. Alle er velkomne, meddeler L'Hulier, selv om man fra næste år formentlig kommer til at stå i kø.

Andre historier i Rennes-Le-Chateau går på, at djævlen spredte 19,5 millioner guldfrancs ud over bjerget. Og en rejsebog fra 1890 fastslår, at franske tropper støttet af Vatikanet i 1244 belejrede en af tempelriddernes højborge og myrdede riddere og præster, der nægtede at tro på kirkens version om, at Jesus var død på korset.

Tilfredshed i Louvre

Alt i alt er der nok at gå i gang med for mystikere og skattejægere. Og selv om Dan Brown er blevet beskyldt for at have hugget det meste af sin research til bogen, har romanen udløst en ny feber.

Læsere af Dan Browns bog kan dog nøjes med at blive i Paris. For den hellige gral ligger ikke i Pyrenæerne, men formentlig under en af de nye glaspyramider i Louvre-museet, erkender hovedpersonen i romanen, Robert Langdom, til sidst. Dog uden nogensinde at finde den.

Også for Frankrigs største museum har bogen skaffet flere gæster, og interessen for verdens mest berømte maleri, da Vincis Mona Lisa, har aldrig været større. Louvre sælger i sin bogkiosk den franske udgave af Dan Browns bog, men agter ellers på ingen måde at synke så dybt som til at lade en simpel kriminalroman få indflydelse på markedsføringen af en af verdens største kunstsamlinger. Så selv om ingen synes at ville indrømme det, er Dan Brown formentlig populær på Louvre.

»Jeg ved virkelig ikke, om "Da Vinci Mysteriet" har betydet flere gæster. Vi gør ingenting for at kæde museet sammen med bogen, og den slags laver vi ingen opgørelser over,« lyder den knappe besked fra en medarbejder i Louvres presseafdeling, mens gæster med tænksomme panderynker stopper op under glaspyramiden og overvejer, om de i virkeligheden står oven på den hellige gral.

jorgen.ullerup@jp.dk