Sensationel ny viden om berømt tyveri

Om morgenen aner ingen uråd.

På National Gallery i London.

Alle tror, at Goyas portræt af den britiske nationalhelt - Hertugen af Wellington - bevidst er fjernet midlertidigt fra dets plads.

Først ud på eftermiddagen går sandheden op for museets chokerede ledelse og de ansatte:

Det igen troede muligt, er en realitet:

Maleriet er stjålet.

Det er mandag den 21. august 1961.

Ironisk nok på 50-årsdagen for tyveriet af Mona Lisa fra Louvre i Paris.

Dermed var grunden lagt til en af de mest spektakulære kunsttyverier i det 20. århundrede.

En sag, der for få dage siden tog en helt ny drejning efter at et hidtil hemmeligholdt notat blev offentliggjort af National Archives i London.

Briterne var i 1961 oprørte over tyveriet af maleriet, der allerede nogle uger forinden havde været det store samtale-emne.

Købt af oliemagnat

Den amerikanske oliemagnat Charles Wrightsman købte den 14. juni 1961 Goyas portræt på en auktion, hvor det var sat til salg af Hertugen af Leeds.

Prisen var 140.000 britiske pund, og det var amerikanerens hensigt at tage maleriet med til USA.

Dette vakte så voldsomme protester, at regeringen uden videre rejste 140.000 pund - omregnet til nutidsvaluta svarer det til omkring 2 mio. pund) og købte maleriet af amerikaneren for at sikre, at det ikke forsvandt ud ad landet.

Men så blev regeringen igen udsat for voldsom kritik,

Denne gang fra de mange englændere, der kæmpede for at klare dagen og vejen. Hvorfor betale 140.000 pund for et maleri fremfor at hjælpe de borgere, der var i nød ?

Satte alt ind

Politiet satte alle kræfter ind på at opklare tyveriet, der havde sendt chockbølger gennem den britiske museumsverden, hvor der - direkte foranlediget af tyveriet fra National Gallery - siden blev strammet gevaldigt op på sikkerheden.

I de følgende næsten fire år modtog diverse britiske medier breve fra tyven, der forsikrede, at han ikke havde planer om, at sælge maleriet for egen vindings skyld.

Tyveriet, hævede han, var sket for at gøre opmærksom på pensionisternes trange kår i England.

Afpresning

Undervejs søgte han i sine breve uden held at presse den britiske regering.

Den 21. maj 1965 - næsten fire år efter tyveriet - sendte han sit sidste brev.

Det var vedhæftet en bagage-kvittering fra bagageopbevaringen på banegården i Birmingham og her finder politiet dagen efter Goyas portræt af hertugen.

Det var uskadt, men rammen manglede.

Politiet på bar bund

Politiet havde stadig ikke den ringeste anelse om, hvem gerningsmanden var, men den 19. juli samme år, tog sagen en mildt sagt forbløffende vending.

En 61-årig arbejdsløs pensionist - Kempton Bunton - indfandt sig på politistationen i Birmingham og fortæller, at det var ham der stjal billedet fra National Gallery fire år tidligere.

Havde indgående kendskab

Det havde politiet ualmindelig svært ved at tro på, idet selve udførelsen af tyveriet krævede en meget stærk fysik, og det var ikke lige det der kendetegnede Bunton, der var høj og meget kraftig og måtte have været 57 år, da han efter eget udsagn udførte tyveriet.

Men på den anden side så kendte han så mange detaljer omkring tyveriet, maleriet og de mange efterfølgende breve, at han blev sigtet for tyveriet.

Vred over licensbetaling

Han motiv var ganske enkelt vrede over, at pensionister skulle betale radio- og tv-licens til BBC. En betydelig udskrivning for Bunton, der levede af 8 pund om ugen.

Den 5. oktober samme år blev han stedt for en dommer, men han og hans advokat havde fundet et besynderligt smuthul i loven, der gjorde at han blev frikendt for tyveriet.

Selvom mange allerede dengang havde svært ved, at tro på at Kempton Bunton havde udført tyveriet, blev han alligevel for eftertiden refereret til som manden, der stjal Goyas portræt af Hertugen af Wellington.

En anden tilstod

I denne uge har National Archives offentliggjort et hidtil hemmeligt notat udarbejdet af den offentlige anklager.

Det vrimler med hidtil ukendte detaljer om tyveriet og helt centralt fremgår det, at en anden i 1969 overfor politiet i Leeds tilstod, at have udført selve tyveriet.

Men på grund af en række omstændigheder besluttede politiet, at man ikke ville rejse tiltale mod manden.

Læs mere om sagen

Hvem denne mand var, det kan du læse meget mere om ved at følge nedenstående link.

Artiklen rummer et væld af detaljer om det spektakulære tyveri - blandt de mere kuriøse, at det stjålne maleri faktisk dukkede op i en berømt film i 1962.

Endelig gør artiklen rede for, hvilke konsekvenser de nu frigivne oplysninger har for hele opfattelsen af, hvad der i egentlig skete den tidlige mandag morgen i august 1961 og i årene, der fulgte.