Churchill ville henrette topnazister uden rettergang
Hidtil hemmelig dagbog viser, at Storbritannien modsatte sig Nürnberg-processen.
Storbritanniens regering modsatte sig i første omgang Nürnberg-tribunalet, som de allierede styrker oprettede efter Anden Verdenskrig.
For den britiske premierminister, Winston Churchill, foretrak at henrette eller fængsle top-nazisterne uden rettergang.
Det fremgår af en hidtil hemmeligestemplet dagbog om bl.a. Jalta-konferencen i februar 1945 mellem statslederne fra USA, Sovjetunionen og Storbritannien.
Winston havde foreslået det på Jalta, men Roosevelt følte, at amerikanerne ville have en retssag.Guy Liddell i tidligere hemmeligstemplet dagbog.
Hemmelig dagbog
Guy Liddell, tidligere chef for kontraspionage i den britiske sikkerhedstjeneste førte i 1940'erne og 1950'erne dagbog. Fredag blev den åbnet for offentligheden, efter at have været hemmeligstemplet i årtier.
På Jalta-konferencen skulle Franklin D. Roosevelt, Josef Stalin og Winston Churchill koordinere den videre krigsindsats, men lige så vigtigt, nu da sejren syntes inden for rækkevidde, skulle de koordinere, hvad de skulle stille op med Tyskland og nazi-lederne efter krigen.
Det skriver The Guardian.
Kort proces med nazisterne
Guy Liddells dagbog afslører, at de allierede overvejede at gøre kort proces med nazi-lederne efter krigen.
"Winston havde foreslået det på Jalta, men Roosevelt følte, at amerikanerne ville have en retssag," skrev Guy Liddell bl.a. i sin dagbog om mødet.
Det skete dog ikke.
Godt for propagandaen
For USA's leder Franklin D. Roosevelt som mente, at den amerikanske befolkning ville kræve en retssag, og Sovjetunionens Josef Stalin, der mente, at retssagen ville være et godt propaganda-kneb, modsatte sig.
Så de ledende top-nazister endte, som bekendt, med at blive stillet for retten.
Nürnbergprocessen blev indledt i november 1945 i krigens efterdønninger.
Hængning, fængsel eller frihed
24 top-nazister og flere personer, der havde haft ledende roller i kz-lejrene, blev fremstillet.
Godt et år efter faldt dommene.
Flere blev dømt til hængning bl.a. Hermann Göring, som dog havde held til at begå selvmord inden eksekveringen.
Andre blev idømt fængsel for livstid, bl.a. Rudolf Hess, eller tidsbegrænsede straffe. Enkelte blev frikendt.