Et godt spil kiks
Albummet ''Smash Hit In Aberdeen'' gjorde for fire år siden Malk De Koijn til alle tiders mest roste danske rapband. Nu er det syrede, poetiske og absurde trekløver endelig klar med en opfølger, der bl.a. handler om kiks, steg, is og en gigantisk snegl. Torsdag begynder deres turné i Roskilde.
Det nye album med Malk De Koijn er længe ventet.
Under sidste sommers Roskilde Festival annoncerede trioen sine intentioner om at lave mere musik sammen ved at udgive en kollektion af T-shirts og klistermærker med kiksemotiv. Fanklubben begyndte at glæde sig.
»Pladen skal udkomme 1. april 2002,« sagde Malk De Koijn dengang, og bortset fra at der kom en helligdag i vejen, endte forudsigelsen med at holde stik, så i sidste uge kravlede ''Sneglzilla'' ind i pladebutikkerne.
Anmelderne har været rosende, gruppens gale rablerier, vanvittige ordspil og frit fabulerende rim er fortsat uden lige i dansk rap. Eller for den sags skyld dansk musik i det hele taget, og det har vist sig, at det ikke var tilfældigt, at der var billeder af kiks på sidste års T-shirts.
Kiks er nærmest en slags tema på ''Sneglzilla'', og i titelnummeret synger den alt andet end konventionelle rapgruppen bl.a.: »Det' for vildt, ikke nogen tricks, det er flydende. Snegle spiser kiks.«
Den slags sætninger kræver forklaring, så jeg ringer til Tue Track alias Anders Brixen Kristiansen. Det er tidligt på formiddagen, men han har allerede været hos bageren og er i gang med en SMS-fejde med kollegaerne Geolo G (Janus Staffe) og Blæs Bukki (Lasse Bavngaard).
Jeg spørger ham om sneglen, den kæmpesnegl, man kan se på omslaget til ''Sneglzilla'' og som for tiden pryder plakater i hele København. Det er en meget stor snegl, der er ved at kravle over nogle boligblokke, og jeg vil vide, om den er farlig.
Sneglen er god
»Nej, det er den ikke. Den er god. Den vil ikke noget ondt. Men den er stor og kluntet, så den kommer altid til at rive noget med sig. Den kan ikke gøre for det, hvis den vælter nogle biler. Den passer på og prøver at være forsigtig.«
En venlig snegl?
»Nogle anmeldere har kaldt den ''dræbersneglen'', men det kan jeg afvise.«
I synger, at snegle spiser kiks, og der er mange henvisninger til kiks på pladen. Hvad er det, I har med kiks?
»Det var noget, vi dyrkede, allerede før vi udgav ''Smash Hit In Aberdeen'', vi fik bare ikke levet det ud. Da vi var på tur, sang vi »snegle spiser kiks,« når vi ikke vidste, hvad vi ellers skulle finde på. Det er sådan med ord og sætninger, at jo mere man siger dem, jo mere mening giver de.«
Tue i skoven
Tue Track siger, at han personligt ikke har oplevet, at snegle foretrækker en bestemt slags kiks. Og det siger han ikke, fordi han er en lallebanan og et vrøvlehoved, for det er han slet ikke. Han er tværtimod helt alvorlig, da han fortæller historien om dengang, han var pædagogmedhjælper i en skovbørnehave og havde nærkontakt med Sneglzillas mindre artsfæller.
»Når vi var ude med ungerne, så vi tit snegle, og jeg fortalte altid, at snegle spiser kiks. Børnene troede ikke på det, men efterhånden fik jeg dem overbevist. En dag tog vi kiks med på gåturen og placerede dem foran sneglene. Da vi kom tilbage lidt senere, havde sneglene ædt af kiksene. Jeg har billeder af det.«
I Malk De Koijns ord- og idérige univers er kiks siden blev til et billede på alt muligt andet end sig selv. Kiksen kan være en grammofonplade, men det kan også være en person.
Kaffe er doping
Det er den slags ordspil og sætningslege, der gør, at man skal høre godt efter, når man stikker hovedet i en plade med Malk De Koijn. Trioens lyrik er uden sikkerhedsnet, og man finder absolut ingen hiphop-klicheer mellem linjerne.
Til gengæld støder man på uendelige henvisninger til stimulanser af varierende styrke. Malk De Koijn er f.eks. meget glade for kaffe, selv om det livgivende bryg får dem til at prutte.
Tue Track griner ned i sin mobiltelefon, før han siger:
»Kaffe har været vores doping. Kaffe og smøger. Vores primus motor. Men jeg kan efterhånden ikke tåle at drikke så meget mere. Jeg har fået en overdosis og skal ikke have ret meget, før kroppen bliver helt vild.«
Blandt de andre stimuli, I henviser til på pladen, er både tjald og LSD, er det også noget i doper jer med?
»Der er ingen af os, der nogensinde har prøvet LSD. Det er bare vores forkortelse for Langestrand.«
Langestrand er et flippet parallelt univers, hvor store dele af Malk De Koijns sange udspiller sig.
»Tjald er noget andet. Der er ingen af os, der ryger bong, og ingen af os ryger særlig meget. Lasse har mange henvisninger til hash i sine rim, og han kan ikke forklare hvorfor. Tidligere røg vi mere. I dag kan jeg slet ikke arbejde, hvis jeg har røget. Jeg bliver snæversynet og mister overblikket.«
Så I er nogle straighte syrehoveder
»Det har vi altid været. Men vores sprog er så vanvittigt, at folk tror, at der skal mere til end tosset humør.«
Yderligere vild-og vejledende informationer findes på www.malkdekoijn.dk ''Sneglzilla'' er udgivet af BMG.
Malk de Koijn plus gæster.
Turnéstart i Gimle, Roskilde
torsdag den 11. april.
Fredag spiller gruppen i
Støberihallen i Hillerød,
og 11. maj er den i Vega.