Tønder - mere end en festival

Hvis du får en gæst fra udlandet, hvad fra din hjemegn vil du vise ham eller hende?

Nogle af Tønder Festivalens musikere kommer i god tid inden koncerterne.

Andre bliver lidt længere.

De har fundet ud af, at der er masser af ting at se på i Tønder. Ikke kun naturen rundt om Tønder, men også kulturen. Bl.a. er der vores gamle vandtårn, som er blevet bygget om. Det er højt!

Her kan man både se kniplinger og sølvsamlinger. Der er også en udstilling om den møbelkunst, som vores bysbarn Hans Wegner har stået for.

På vejen op i tårnet kan du sætte dig i en Wegner-stol. Det er altså en fed ting. Og man kan mærke, at han virkelig har fattet, hvad det handler om med komfort i en stol. Der var han forud for sin tid. Det samme gælder hans evne til at formbøje træet.


Hvad kan du se, når du kommer op på toppen af tårnet?

Helt oppe øverst i vandtårnet er der glas hele vejen rundt. Så kan du se ud over Danmarks ældste købstad, helt tilbage i 1243 fik vi papiret. Vores amerikanske musikere, som kommer fra et land med en relativt kort historie, holder meget af at komme et sted med så lang en historie.

Herfra kan de også se Bachmanns vandmølle fra 1593. Dér begyndte hele Tønder Festivalen med to musikarrangementer tilbage i 1974.

Der blev hørt musik i og uden for møllen, og den blev derfor omdøbt til Visemøllen. Festivalen benytter sig af tårnet på mere end en måde. Oppe på tårnet har vi stillet et webkamera. Det følger aktiviteterne på pladsen og gengiver dem på vores hjemmeside.


Hvad fortæller festivalen om sønderjyderne?

Ingen havde jo troet, at vi kunne bygge sådan en stor festival op. Men det har kunnet lade sig gøre på grund af et meget stærkt lokalt sammenhold.

F.eks. da det for 20 år siden kom os for øre, at Postgården - tidligere kendt som Hagges Hotel - var til salg. Vi havde ikke pengene.

Men efter en aftens rundringning til alle lokale kræfter havde vi solgt mere end 250 anparter af 1.000 kr. Det har siden været festivalens hovedkontor. Det viser, at hvad sønderjyderne siger, står de ved. Man rækker ikke hånden frem og beder om hjælp fra fremmede.

Man løser opgaverne selv.

Og man gør det ofte gennem den meget rige kultur, der omgiver foreningslivet hernede.


Hvad med det sønderjyske sprog?

Nogle siger om Tønder, at ”det er Tyskland”. Det er også rigtigt, og der kun er fem km til den tyske grænse. Det gør, at folk hernede er tosprogede.

Folk blander gladelig ting og sager fra det danske og det tyske. Hvis du f.eks. stiller dig op og lytter til en samtale, som føres mellem tre-fire ældre kvinder, er det et Tønder-miskmask-Sprache. Jo, det sønderjyske sprog lever og har det godt.


Hvad vil du servere for dine gæster?

Det skal være en gang snysk. Du tager nye gulerødder, nye kartofler og nye ærter. Gulerødderne og kartoflerne snitter du fint, og så blancherer du det i en gryde og kommer det ned i en opbagt sovs.

Serveres med kogt skinke eller kålpølse. I det hele taget bliver hvidkål og grønkål brugt meget. Vi har også millioner af får gående. Så vi kan også tage noget røget lam til vores snysk.


Hvad fortæller maden om Tønder?

At vi har fantastisk mad hernede. Og der er heldigvis også en række af de lokale producenter, der har slået sig sammen og lærer af hinanden.

Det kan vi i det hele taget godt lide hernede. De kalder det Sønderjyske Madglæder. De producerer bl.a. fantastiske kyllinger. De koster 120 kr., men så smager det også, som det skal. Marskmælken er også fantastisk.


Er der en dansk sang, der hænger sammen med Tønder?

”For en fremmed barskt og fattigt”. Sangen er skrevet i 1922, lige efter Genforeningen. Den er ikke så svulstig som andre fædrelandssange, men den beskriver meget godt, hvordan her er.


Læs mere om Tønder Festival