Fortsæt til indhold
Kultur

X Factor: Læsere forsvarer Remee

Bølgerne går højt blandt jp.dk's læsere, men flere maner nu til besindighed: Det er jo kun underholdning... Og så er der stadig mange læsere, der mener, at Basim må blive den næste, der sendes hjem.

JP

Poul F. Møller skriver

Jeg har kun set den sidste X-faktor, og vil ikke se flere. Det er med denne udsendelse som med "Vild med dans", at det virker, som om der en symbiose mellem tv og blade som Ekstra Bladet og Se og Hør. Begge blade kan åbenbart leve af at skrive utrolig meget om deltagerne og deres følelser, når de ryger ud af konkurrencen.

Hvis man deltager i en konkurrence, må man være forberedt på at tabe. Hvis man ikke kan tåle det, skal man lade være med at stille op. Lisa havde valgt en sang, som ganske enkelt ikke egnede sig for hendes stemmeleje. Yderligere sang hun vitterlig falsk ind imellem, selv om åbenbart kun et fåtal kunne høre det. Hun er sikkert talentfuld, men det var derfor en retfærdig afgørelse, der blev truffet. Så enkelt er det.

(Red. bemærkning: Det er ikke deltagerne, der vælger sangene. Det er dommerne. I Lisas tilfælde så Thomas Blachman)

Ulla Thomassen skriver om X Factor og dommerne:

Jeg forstår ikke, at retorikken er så hård - det virker meningsløst, da det overskygger indholdet. Og der er ingen tvivl om, at der er mange meninger - og disse ville blive hørt, hvis ikke det virkede så trendy at være nærmest kynisk i sine udtalelser.

Jeg mener også, at dommerne står for meget for skud for den generelle kritik. Det er jo ikke tilfældigt, at dommernes udtalelser er prioriteret efter nogle kriterier som DR har valgt.

Blandt andet at Remee skal komme med sin afgørelse mellem Lisa og Volcaloca efter først Blachman og Lina. Og Remees valg virkede vel rimeligt set i lyset af, at han havde svært ved at forestille sig en pladeudgivelse med de to tilbageblevne sangere.

Og det kunne lige så godt være den ene som den anden, som gik videre - og hvorfor så ikke vælge strategisk, nemlig sådan at de to øvrige dommer bibeholder nogle sangere til showet. Det virker som om, at han både bidrager til at øge spændingen mellem dommerne og seerne, da intet skal være givet på forhånd, så applaus for den strategi.

At dommerne en gang imellem siger nogle lidt sære ting, skyldes vel også, at de skal danne sig en holdning til en sang her og nu - nogle gange skal tingene jo fordøjes og det er der i showet ikke plads til - så jeg tror at det er årsagen til at den slags udtalelser kommer.

Dét jeg synes virker som et ekstra krydderi på programmet er, at det er mennesker vi har med at gøre og at presset kan mærkes på dommerne indbyrdes og selv om de kan være grove hver især, virker det ikke dybere end at de formår at ryste det af sig og det bidrager til at man fornemmer, at der foregår to konkurrencer samtidigt

Tak for et spændende program og pøj-pøj med alle sangerne og dommerne, som alle gør en fin indsats.

Underholdningsprogram

Jan Herforths ærinde er lidt i samme boldgade:

Kan folk ikke forstå, at det er et underholdningsprogram de ser.

Hvorfor fare sådan op - det vil jo bare være fedt, hvis vinderen viser at være bæredygtig på sigt. Om Lisa røg før Vokaloca og Bassim betyder formentlig intet, da det i sidste ende nok vil være Martin, Laura eller Heidi som vinder (der er jo rigeligt talent iflg. mange seeres udtalelser i div. meningsundersøgelser på nettet).

Det hele kører jo på skinner set med DR's øjne - sjældent med så mange seere fredag aften i primetime. Vi får da valuta for vore licenskroner denne gang. Og alle deltagerne kan jo være stolte over at være kommet så langt - de må have fået en oplevelse for livet. Så nu må vi alle bare vente til det bliver fredag igen. :-)

Også Michael Larsen maner til besindighed:

Helt ærlig....

Det er et underholdnings show, der er og skal være både vindere og tabere, og smag er jo forskeligt!!

De tre dommere er alle prof`er, vis dog lidt respekt for dem og deres meninger.

Lisa kunne synge super godt, men hun virker pinlig umoden ved først at give DR og dernæst Remee skylden for at seerne sendte hende til tælling...gab..Ikke en finalist værdigt!

Basim kan ikke synge, men han har en masse x-factor og virker sympatisk.

Vocaloca...tja de kan deres håndværk perfekt, men hvor er de bare kedelige at lytte til og se på.

Heidi, Laura og Martin er de tre eneste super talenter og de har alle fortjent at vinde.

Mere om Remee

I dette er Lissie Pilgaard Larsen bestemt ikke enig:

Remee du var dum i fredags. Sagde en masse vrøvl, og stemte en X factor hjem. Dumt!

Karsten Madsen er enig, og kalder Remee afgørelse for en skandale:

Det var en skandale, at en musik kender som Remee, ikke havde mandsmod til at gøre det der skal til, og gå efter kvaliteten, og ikke hvad ens meddommer evt. vil sige, og hans bekymring om at Lina Rafn ikke har flere deltager med, giver Remee flere panderynker, end at gå efter den har mest Xfactor.

Lisa havde med de sange hun har fremført vist, at der er betydelig større sanger gemt i hende end i Vocaloca, der var nødt til at gå tilbage til udgangspunktet med deres acapella sang, hvilket ikke viser særlig stor bredde og en ballast der skulle give dem beretigelse til at gå videre.

Jeg tør slet ikke tænke på udfaldet af hele X Factor, når man har 2 dommer der ikke tør stå frem og vælge ud fra deres professionelle kunnen som Blachman, godt er han til tider hård i filten, men han er den, der har den største kompetence af alle.

Så tag jer sammen og bedøm deltagerne ud fra der kunnen, og ikke ud fra hensynstagen til hinanden og om det er solister eller en gruppe der skal ud eller ej. indtil videre er gårdsdagens resultat en ommer, det kan man ikke byde deltagerne og de der kigger med.

Om Basim

Adskillige læsere kredser fortsat omkring Basim og hans videre skæbne i programmet.

Blandt disse også Diana Hansen, der mener, at det nok skal komme med unge Basim:

Jeg syntes at X faktor er en rigtig spændende udsendelse som kan holde mange seere fanget. Basim har bare så god en stemme, det er rigtigt at han mangler øvelse, men jeg er sikker på at inden udsendelserne stopper er han klar.

Hvis nogen har X faktor må det være Basim.

Lisa kan da godt synge, men der skal altså mere til, det bliver for kedeligt og monotomt og udstrålingen mangler. Martin og Laura har bare noget som ingen andre. har, de gør det flot, Heidi er også god men mangler lige den udstråling som er så vigtig.

Husk nu, Lisa , at når man melder sig til sådan en konkurrence, er der altid en vinder og en taber. Det er synd og skam at svine Remee til, fordi man møder nogen som er dygtigere end en selv.

Ikke alle vil sende Basim hjem

Kaia Kornberg Bandeh skriver

Jeg retter dette til Basim i håb om at han må gå en runde til - han er ung - ny - god hjælp til DK - lidt uerfaren - men bliver bedre fra gang til gang - han fortjener at blive Danmarks nye stjerne om ikke denne gang så meget snart - der er brug for denne unge charmerende teenager!!

" Volkapolka" høre til andet steds.

Heidi bør vinde - Martin & Laura er selvskrevne.

Kunne man ikke lave 1. 2. og 3. plads?

Stor knus til Basim fra en mormor.

Anne Marie Kjær Nielsen skriver:

Sig mig engang, hvordan kan Basim blive ved at stå på en scene, han kan jo ikke synge, er I bange for, at der vil ske jer noget, hvis I skulle stemme ham ud, eller hva`, Jeg troede at I var de profesionelle, hvad sker der for jer.

Claus Terndrup mener, at den ene gode sanger ryger du efter den anden :

Ja jeg forstår ikke hvordan Basim stadig er med, han synger godt nok dårligt. Er der gået politik i X faktor, skal der være en med af anden etnisk oprindelse? Det er utroværdigt at se den ene gode sanger efter den anden rydde ud.

Charlotte Lindbjerg undrer sig:

Jamen, hvad sker der???

Basim´s sang var jo så falsk at selv en tone døv mand kunne høre hans fejl - Basim SKAL ud næste gang, ellers er der ingen hoved og hale i DR´s X Factor.

Emma Bang er mildt sagt heller ikke begejstret for Basim:

Bla bla bla... Basim har udstråling og charme og alt det der, men kan han synge? Nej, det kan han ikke!

Og da X Factor er en sangkonkurrence, er det ikke til at forstå, at han stadig væk er med i showet. Alle dem der stemmer på ham, må enten være komplet døve eller bare nogle, der lader sig forblænde af hans kække smil og ydmyge bemærkninger. Nej, hvis X-faktor skal stå som et bare nogenlunde seriøst sangprogram så skal Basim ud!

Pernille Borup skriver:

Det er en talentkonkurrence, ikke en charmekonkurrence.

At Basim hele tiden går videre forbløffer mig. Knægten kan altså ikke synge. Han kan ikke synge rent, og alligevel vælger Remee at overse det? Er det en dårlig joke, eller aftalt spil? Jeg ved det ikke, men ved at i X Factor skal talenterne hyldes og den bedste vinde. RIGTIGE talenter, ikke charmerende teenagere der ikke kan synge rent.

Om 5 år kan Basim måske komme tilbage og synge ordenligt, men lige nu gælder det Martin, Laura og Heidi, der hver især har en gave. At bringe os andre i knæ over deres sang er en ting. Men når Basim går på scenen ødelægger han altså sangen!

Vågn op Danmark! Giv talenterne en chance!

Om Lisas exit

Dorte Frøkjær skriver

Hver gang der er x-factor lukker jeg øjnene under noget af sangen, så kan jeg bedst nyde musikken og bedømme men ser også lige på hvordan de begår sig på scenen...

jeg må ærligt sige at jeg er fuldstændig enig med Remee, Lisa skulle ud, hun er bare ikke god nok og jeg har bestemt ikke nydt hendes sange og hun ligner en bange mus når hun står på scenen, det holder jo ikke!

Jeg stemmer klart på Laura og Martin, de er uden tvivl de bedste, hvem af de to jeg mener bør vinde, er svært at afgøre, for det lyder fantastisk når de synger.

Så håber jeg vocaloca ryger ud næste gang for min mening er at når de alle vil synge, skal de også kunne synge og de er bare ikke gode nok.

Remee burde ikke være så bange for at komme med sine afgørelser, så længe han gør det på ærlig vis og dømmer ud fra de kriterier han mener der er vigtigst.

Birgitte Tønnesen fortsår Lisas skuffelse, men...

Det er klart, at Lisa er skuffet. Men de ved alle, at der kun er en vinder.

Lisa blev rost for sit sangtalent, hvilket er fortjent, men hun har ingen grund til at være gal, sur på nogen. Seernes stemmeafgivning var desværre ikke til mere. Dog havde jeg forventet, at blev Basim. Han synger ikke godt nok, men det er åbenbart ungdommen, der er flest stemmer i - via mobilen.

Carsten Oldenburg Jensen forstår Remee's afgørelse:

Lisa skulle hjem fordi Remee dermed har størst mulig chance for at vinde med én af sine kandidater. Vocaloca er en ringere modstander end nogle af de andre.

HVAD MENER DU?

Er du enig eller uenig? Har du noget helt andet på hjertet i relation til X Factor? Så skriv til os (gerne kort) - husk dit fulde navn og skriv X Factor i emnelinjen. KLIK HER.

ANDRE MENINGER

Her kan du læse flere meninger om X Factor, deltagerne og dommerne:

Læsernes mening - 1

Læsernes mening - 2

Læsernes mening - 3

Læsernes mening - 4

Læsernes mening - 5