Ældrebølge i litteraturen
De er over det hele. Både som forfattere og som hovedpersoner i forfatternes romaner. I disse år er der i litteraturen en ældrebølge.
Her tages alderdommen under kyndig behandling i romaner af såvel yngre som ældre forfattere. Og det gøres ifølge både litteraturkritikere, forskere og forfatterne selv langt mere nuanceret end tidligere, skriver Kristeligt Dagblad.
Det er positivt og "påtrængende nødvendigt" i et samfund, der ellers har for vane at sygeliggøre ældre mennesker, mener Jørgen Povlsen fra Syddansk Universitet, som forsker i forholdet mellem alderdom og litteratur.
Som eksempler på ældrebølgen i litteraturen nævner han Kirsten Thorups "Ingenmandsland," Ole Juuls "Tæppefald" og Maria Markussens "Evige ungdom".
Jørgen Povlsen påpeger, at hvis ikke kunsten beskæftiger sig med alderdommen, bliver det tidsåndens skiftende dogmer, der får lov til at dominere billedet. For samtidig med den stereotype sygeliggørelse er dogmet lige nu et krav fra samfundet om, at de ældre skal holde sig i gang og være produktive på arbejdsmarkedet, siger han:
- Vi mangler en mere emotionel, sanselig og åndelig forståelse af, hvad det vil sige at være gammel, hvilket jo netop er kunstens og de humanistiske fags selvskrevne område. Med alderen følger ofte følelsen af uafvendelighed og uomgængelighed, og derfor bliver behovet for at forstå livet på et symbolsk plan større.
Ifølge forfatter og litteraturkritiker Lars Bukdahl skyldes tendensen ikke mindst, at mens forfattere tidligere lagde skribentkarrieren bag sig, når de var omkring de 40 år, bliver de i dag ved med at skrive romaner, selvom de forlængst har passeret pensionsalderen.
JP