Fortsæt til indhold
Kultur

Bedsteborgere og sakkede jyder

Spørgsmål fra J. S., Holbæk: Radioavisen omtalte for nylig en appelsag med fremtrædende mænd i en jysk købstad som hovedpersoner. De blev omtalt som "bedsteborgere". Hvad ligger der i det udtryk?

Ved HANS JAKOB NIELSEN
  • SVAR: "Ordbog over det danske Sprog" gav i 1920 denne karakteristik: "I almindelighed en spøgefuld, lidt nedsættende betegnelse for en velstillet og indflydelsesrig mand af borgerstanden, især i mindre købstæder". Definitionen er blevet strammet noget i "Nudansk Ordbog", som siger: "En velstående, snæversynet, forstokket person". Forfatteren Erich Erichsen (1870-1941) betegnede i en roman redaktøren på den lokale højreavis som "en ældre gråsprængt Herre med Bedsteborgermave".

Elefanthue

SPØRGSMÅL FRA A.E.P., LYSTRUP: Hvorfor hedder det en "elefanthue"?

  • SVAR: Ifølge "Nye Ord 1955-1998" kan betegnelsen for en hue, der dækker hovedet, så kun øjenpartiet er frit, føres tilbage til 1957. Huen fik navnet "elefanthue", fordi kvaliteten er "så svær som elefanthud".

Belukse

SPØRGSMÅL FRA E.M.: Jeg følger oplysningerne om dansk sprog og dialekter meget indgående. Min mor brugte "belukse" i betydningen "du narrer mig". Jeg diskuterede udtrykket med en af mine venner, som påstod, at det måtte være et udtryk, hun selv havde opfundet. Kan det…