Fjodor Dostojevskij: FORBRYDELSE OG STRAF
En ny generation af danske læsere kan opleve Dostojevskijs mesterværk "Forbrydelse og straf" med Jan Hansens fine oversættelse.
Fjodor Dostojevskij:
FORBRYDELSE OG STRAF.
Oversat fra russisk af Jan Hansen.
677 sider, 399 kr.
Rosinante.
»I begyndelsen af juli, i en ekstrem varm periode, gik en ung mand hen under aften fra sit kammer ... ned på gaden og begav sig langsomt, ligesom ubeslutsomt, af sted i retning af K-broen.«
Sådan indledes dette mesterværk af en roman fra 1865, som på trods af tidsafstanden virker "moderne" eller samtidig, og under alle omstændigheder særdeles vedkommende.
Det er fortællingen om en forhutlet jurastuderende i Skt. Petersborg, som har overbevist sig selv om, at den udvalgte ener har moralsk ret til at lade hånt om alle moralforskrifter og i en større sags tjeneste udrydde uskyldige mennesker, som står i vejen for denne større sag.
Den unge studerende, Rodion Raskolníkov, myrder en pantelånerske og dennes søster for at komme ud af sit økonomiske uføre. Men forbrydelsen bliver opklaret af politiet, og Raskolnikov må tage sin straf. Inden det er kommet så vidt, har han udkæmpet en langstrakt og nervepirrende åndelig duel med politiopdageren Porfirij Petrovitj.
Dostojevskij er en mesterlig kender af menneskesindets krinkelkroge. Hans eget liv var ikke just nogen dans på roser. Som 28-årig var han blevet dømt til døden for samfundsomstyrtende virksomhed, men blev benådet på selve skafottet. I stedet kom han først fire år i en sibirisk fangelejr, hvorpå han måtte forrette seks års militærtjeneste. Oplevelserne i fangelejren blev udmøntet i den fantastiske bog "Fra dødens hus" (også på dansk), der blev en slags afsæt for de kommende store romanværker.
Fin oversættelse
"Forbrydelse og straf" har flere gange været oversat til dansk. Den første oversættelse er helt fra 1884, men dengang var der tale om en oversættelse fra den tyske oversættelse. Af samme grund hed den første danske oversættelse ligesom det tyske forlæg "Raskolnikov", navnet på romanens hovedperson.
Selv om Dostojevskijs mesterværk senere er blevet oversat to gange direkte fra russisk af henholdsvis Ejnar Thomassen i 1921 og Georg Sarauw i 1943, har der været gode grunde til denne helt nye oversættelse. Sarauws oversættelse var ifølge Jan Hansen »en meget fri oversættelse« med mange fejl og udeladelser, mens Thomassens stilistisk afveg fra originalteksten. Nu kan så en ny generation af danske læsere begynde med Jan Hansens fine oversættelse, som også indeholder forklarende noter.
Profetisk klarsyn
Dostojevskij formår at skrive på en måde, så betegnelsen "sindsoprivende" ikke er en kliché, men en dækkende betegnelse. Man rives som læser med i hans skildring af den unge Raskolnikovs tanker og handlinger. Her er intet fortænkt, men derimod en intens fornemmelse af forfatterens egen, dybe indsigt i forbryderens psykologi og forbrydelsens element.
Den russiske forfatter var i besiddelse af et profetisk klarsyn, når man tænker på det, der skulle ske i hans eget land og senere i andre lande: Fanatiske politiske bevægelser, grundlagt og styret af intellektuelle, der som den russiske jurastuderende Raskolnikov mente at have ret til at tage uskyldige menneskers liv - oven i købet i millionmålestok, hvis det kunne fremme deres utopiske forestillinger om paradis på jord. Lenin var for resten også jurastuderende.
Morderen Rodion Raskolnikov tilstod sin forbrydelse og udstod sin straf. Og en ung kvinde, Sonja, som af ubegribelige grunde elskede ham, blev hans frelsende engel. Hun fulgte ham til Sibirien. Hendes tro frelste også ham. Han stiftede bekendtskab med »en ny virkelighed, som han hidtil intet havde anet om«, hedder det i bogens allersidste linier.
Hvis nogen synes, at det lyder banalt og almanakagtigt, så læs denne fantastiske bog!