Kim Larsen: Tid til en opsang

Kim Larsen tager danskernes puls på sin nye plade ''7-9-13'', og det er ikke kun godt nyt, han har at fortælle: »Hvis man synes, at folk er dumme, skal man sige det til dem. Og når folk sidder og glor på Robinson, så synes jeg, at de er dumme. Færdigt arbejde.«

Kim Larsen, 58 år og leverandør til det danske folk, har fået nok.

Danmarks populæreste kunstner mener, at jungleloven er ved at vinde over civilisationen, og hvis vi ikke standser op og tænker os om, så går vores samfund i opløsning.

Derfor hedder hans nye plade ''7-9-13'' og indeholder sange som ''Junglen'':

»Og hvis livskvalitet er noget man kan få/ på tilbud en gang om måneden/ Pænt pakket ind og med byttemærker på/ Så kunne jeg ligeså godt bo i junglen.«

Kim Larsen banker under bordet, men slår samtidig næven i bordpladen. Nogen skal jo gøre det, mener han, og når en såkaldt liberal regering, kulturministeren og alle andre, som burde handle værdigt, fornuftigt og civiliseret, bare lader danskerne svælge i dårlig underholdning og pop, så siger hofnarren fra.

Meninger i mol

Han gør det en eftermiddag i Odense i et mødelokale hos manageren Jørn Jeppesen (Jørn ''Ørn'' på Larsen-slang). Og han gør det på pladen, som indeholder hans første nye sange i fem år.

Efter at fejret store succeser med sine fortolkninger af danske slagere på ''Sange Fra Glemmebogen'' har Kim Larsen skrevet 14 nye numre ind i sit gyldne katalog. De er blevet til i skyggen af klassikerne.

»Da jeg skulle lave nye sange, var der pludselig noget at leve op til. Det har jeg aldrig tænkt på før, så jeg har arbejdet ekstra for at nå en højere standard. Ikke mens jeg skrev - sange kommer flyvende som solsortesang - men under bearbejdningen. Jeg har brugt mere tid på at rette ord og detaljer, og det skyldes helt klart ''Sange Fra Glemmebogen''.«

Nogle af Kim Larsens nye sange er vrøvleviser, mens andre er opsange.

Sangeren beholder vinterfrakken på, mens han taler sig varm med kaffe og smøger som benzin.

De ord, der strømmer fra Danmarks mest berømte flab, er ikke positive. Jo, når han taler om musikken, men når snakken handler om det liv, vi lever, går tonearten over i mol.

Kim Larsen har netop læst Knut Hamsuns samlede værker og er i gang med Selma Lagerlöfs ''Mårbacka''.

»For mig er det underholdning. Det er sjovere end at se TV eller glo på computer. Så vil jeg hellere læse en bog.

I ''Junglen'' synger du om ''en skide computer'', hvad er der galt med maskinerne?

»Det er en uciviliseret måde at omgås. Når jeg køber en togbillet på Odense Banegård, kigger ekspedienten ikke på mig, men på en computer. Før i tiden kiggede de på én og sagde: ''Hvad skal det være? En billet til Sønderborg. Værsgo.'' Nu tvinger computeren dem til at kigge væk fra kunderne. Det er uopdragent. Plus det tager lang tid, og man får en masse papir. Før fik man en lille brun billet.«

Var det bedre?

(Kim Larsen tøver lidt)

»Ja, det var det. Selv om vi har computere og 10-sporede motorveje og tror, vi er moderne, er vi ved at være tilbage på stenalderplan. Jeg lader mig ikke narre til at tro, at vi er moderne, fordi vi har moderne teknologi. Vi har ikke rykket os en meter oppe i hovedet.«

Kritisk liberal

Nu er det ikke, fordi Kim Larsen drømmer om at bo i en jungle. Han understreger, at han ikke har Tarzan-ambitioner. Faktisk er han meget glad for civilisation, og det er derfor, han er bekymret.

»Jeg er ikke socialist og har aldrig været det. Jeg vil gerne kalde mig venstreorienteret. Det kan man godt være uden at være socialist. Jeg er borgerlig liberal og har været det, siden jeg blev politisk bevidst. Men hvis det er sådan, at der kun er ét mælkefirma i landet, groft sagt, så er der noget galt. Det er ikke civiliseret, og det er i hvert fald ikke liberalisme. Det kan du godt hilse og sige hjemme på Jyllands-Posten!«

Jeg tror, lederskribenterne er klar over det.

»Hvis jeg var Anders Fogh Rasmussen, ville jeg sige stop. Vi kan ikke have, at Føtex og Bilka bestemmer udbud og efterspørgsel. Vi skal have mere at vælge imellem. Hvis du går ned ad en gade i Italien, er der bager, købmand, slagter og hele balladen. Det der var her før i tiden. Det har de ikke opgivet. De har heller ikke fejebiler, der er folk, der fejer. De har ansatte. Det er mere civiliseret.«

Kim Larsen fortæller om svømmehallen på Klosterbakken i Odense. Da han flyttede til byen for ni år siden, ville han have sig et bad.

»Du ved, mingle lidt med the bathing people

Der var bademestre og samtale og venlighed på Klosterbakken. I dag er der et tælleapparat, og sangeren møder kun få andre i dampbadet.

»Svømmehallen er helt forladt. ''Ubemandet,'' som Rifbjerg siger. Man lærer at klare sig, men det er ikke morsomt.«

I ''Junglen'' synger du, at hvis livskvalitet er noget, man kan købe på tilbud, så er det ikke noget for dig?

»Det er et fuldkommen åndssvagt ord. Livskvalitet. Man kan sgu' da ikke sætte kvalitet på livet. Hvis man kan få det på tilbud, hvad er det så værd?«

Hvad er livskvalitet for dig?

»Jeg bruger slet ikke det ord. Kun til at drille. Livskvalitet og kvalitetstid er nogle Føtex-ord. Jeg kan ikke fordrage dem. Det er ligesom at have et forsvarsministerium, der sender soldater i krig i Irak. Der er mange falske ord for tiden. Belejlige falske ord, man kan slynge i hovedet på folk, så de ikke kan gennemskue, hvad sagen egentlig handler om.«

Gasolin'

Kim Larsen er en animeret person. Han taler med hele kroppen, og der er tryk på betoninger og holdninger. Han svarer engageret på de fleste spørgsmål, og rammer man et emne, han ikke gider, lukker han af med en rap replik og et smil.

Sådan har det været, siden han i 1970'erne sang rock og pop med Gasolin' og blev kendt som én, der kan tage pulsen på danskerne.

I år er det 25 år siden, Gasolin' gik i opløsning, og vel vidende, at Kim Larsen hader at tale om sin egen fortid, åbner jeg døren til det gamle guld. Han har nemlig skrevet en ny sang, der hedder ''Uma Na Na'', som gør det snublende let at komme i tanke om Gasolin's ''U Lu La Lu''.

»Det kan du også roligt gøre. Den er lavet af samme surdej.«

Hvad betyder Gasolin'-tiden for dig i dag?

»Nå, det var det, du ville frem til! Jeg har den jo i bagagen, ellers betyder den ikke noget. Det var en lykkelig tid. Det var også i ungdommen, og ungdommen er som regel lykkelig, hvis man ikke lever i et forfærdeligt land. Det gør vi ikke - endnu - og slet ikke dengang. Det var en bramfri tid, en toldfri tid, folk drak og røg uden at have samvittighedskvaler. Nu er det hele snerpet til.«

Han vifter sig om næsen som en sur ikkeryger.

»Gasolin' var det første band, jeg var med i, og de andre var mere musikalsk erfarne end mig, så jeg blev lært op. Det er altid skægt at blive lært op. Måske ikke lige når det foregår, men når man ser tilbage, er det meget romantisk, mens en mere behagelig periode, hvor man ikke lærte noget, kan forekomme kedelig. Tit bliver en strabadserende nutid til gode minder. Gasolin'-tiden er gode minder, må jeg sige.«

Forlorne kopier

Jeres fans mindes jer i år, fordi det er 25 år siden, gruppen blev opløst.

»Det kan de også bare gøre. Jeg har ikke lyst til at gå tilbage. Vi var enige om, at da den prut var slået, så var den slået. Den musikalske pose var tom. Vi var musikalske venner, og da den musikalske pose var tom, var der ikke andet tilbage end høflighed og ''rart at se dig igen''.«

Hvad synes du om, at der er flere orkestre, der nærmest lever af at spille Gasolin'-sange?

»Jeg fatter simpelthen ikke, at de gider. Jeg kan godt forstå, at man spiller andres numre. De første 10 år, jeg spillede guitar, spillede jeg kun andres numre, fordi jeg ikke havde drømt om, at jeg kunne lave musik selv. Bob Dylan, Cliff Richard, Little Richard og den slags. Men at begynde at ligne personerne, at blive en Elvis-klon, det kunne jeg ikke tænke mig.«

Kan det undre dig, at tusindvis af mennesker dukker op for at høre Peter & De Andre Kopier lege Gasolin'?

»Det undrer mig ikke, at de vil høre sangene, men jeg kan ikke forstå, at de hopper på hele iscenesættelsen.«

Måske savner de dig og bandet?

»Det tror jeg ikke. Den kører meget på forloren underholdning for tiden med Popstars og Robinson og luk mig lige ind i huset, og så kommer jeg ud om fem år. Jeg gider sgu' ikke se det. Der skal være lidt mere mel i posen. Jeg kan godt lide letbenet underholdning, det er slet ikke det. Men hvis der ikke er andet?«

Folk er (også) dumme

Nu er Kim Larsen klar til det egentlige opgør. Han læner sig frem over bordet.

»Jeg voksede op i 1950'erne. Dengang var der en kulturelite. Yes, hvor var det dog fedt, mand! I stedet for Brian ''Kultur-Jørgen'' og de andre fjolser. Sådan nogle kartoffelsælgere. De har intet på hjerte. Hvad er de kommet med? Hvis du tænker på, hvad de kulturradikale kom med af kritik af folket. De sagde til folk: ''I er nogle idioter!'' og så blev folk skide sure. Godt, så var der dialektik. Der var gang i den, og man holdt øje med hinanden. Nu er det sådan, at hvis folk vil have åndssvag underholdning, så får de det og intet andet. Den køber jeg ikke. Hvis man synes, at folk er dumme, skal man sige det til dem. Og når folk sidder og glor på Robinson, så synes jeg, at de er dumme. Færdigt arbejde. Folk er ikke altid dumme. Jeg møder tit folkevid, der langt overgår min intelligens, min såkaldte klogskab, men når folk kvajer sig, skal de fandeme have det at vide. Dér mangler vi i dén grad de kulturradikale.«

Har du fulgte med i den såkaldte kulturkamp?

»Nej, det er for dumt. Jeg er overbevist om, at de, der kalder sig højreintellektuelle er så sure, fordi de godt ved, at de er dummere end de kulturradikale. Og det er de også. De er dummere. Det er min dom over dem. De ved godt, at de ikke er ligeså skarpe som Hans Scherfig, Poul Henningsen, Tom Kristensen, Otto Gelsted og de andre gamle kæmper. Hvad har Søren Krarup og de folk at byde på? Nothing. Og Brian ''Brormand''? Ingenting. Han har ikke fortalt mig noget. At være kulturminister er også noget med at opdrage folket. Det er der ikke noget galt i. Der er noget galt, hvis man føler sig hævet over folket. Men man kan godt være kritisk uden at se ned på folk.«

Det lyder, som om ''Junglen'' og lignende sange er en regulær civilisationskritik?

»Det kan man sige - med den detalje, at jeg holder meget af civilisation. Jeg er et borgerligt menneske, men ikke småborgerlig. Civilisation og borgerlighed hører sammen, og junglelov og småborgerlighed hører også sammen, og det er der, vi er på vej hen. Det er en meget småborgerlig regering, vi har.«

Pludselig rejser han sig.

»Nå, videre,« siger han og går hen for at åbne et vindue.

Han tager endelig sin vinterfrakke af og hænger den på stoleryggen.

Outsider og modpol

Det er ikke nyt, at Kim Larsen er bekymret på samfundets vegne. Der er træk på den nye plade, der tematisk peger tilbage til 1970'ernes ''Hvad Gør Vi Nu, Lille Du'' og ''Blip-Båt'' - maskinangsten, arbejdsløsheden og den forkætrede jagt på økonomisk gevinst. Jeg spørger, om han møder mange, der deler hans bekymringer.

»Det er desværre sjældent, der er nogen, som vil snakke om alvorlige emner. Når jeg går på værtshus, møder jeg få mennesker på min egen alder. Jeg ved ikke, hvor de er henne. Jeg synes, det er skønt at gå ned og få en bajer. Så står jeg som en olding og møder mest unge mennesker. De fleste siger: »Du er sej. Hvor mange penge tjener du, hvordan er det at være berømt?« Det gider jeg ikke snakke om. Sangen ''Tommelille'' er til dem. De har så travlt med at lave kassen, at de risikerer at miste sig selv. Det er ikke en kritik af ungdommen, men det er det, jeg oplever.«

Opfatter du dig selv som outsider?

»Jeg er ikke, som folk er flest. Det er ikke ensbetydende med, at jeg er noget særligt, men jeg er noget andet. Jeg kan ikke se noget godt i, at folk vil være ligesom alle de andre. Det har ikke noget med demokrati at gøre.«

Opfatter du dig selv om modpol til kulturlivet og musikscenen?

»Nej, jeg opfatter mig som modpol til nogle af de samfundstiltag, der er i gang. Det er et godt samfund, vi lever i, men jeg begynder at se sprækkerne blive større. Der er flere arbejdsløse og flere, der ikke kan bruges. Der er mange mennesker i 20'erne, der aldrig har haft et arbejde. Så kan man spørge, om det er en lykke at arbejde? Det tror jeg desværre, at det er for de fleste mennesker. For at føle sig nyttig. At føle sig unyttig er en slem ting. Jeg læste engang et Søren Kierkegaard-citat bag på en kalender. Jeg citerer frit: ''Lediggang er ingenlunde roden til alt ondt. Den, som har fundet indhold i livet uden arbejde, har fundet livets største lykke.'' Det kan jeg kun give ham ret i, men jeg tror, det er et fåtal af mennesker, der magter det. Da jeg gik på seminariet, talte vi meget om fri opdragelse. Det var en vældig god idé, indtil vi opdagede, at det er meget få mennesker, der evner at opdrage frit. De fleste mennesker er ikke sådan.«

Sker det tit, at skolelæreren kommer op i dig?

»Degnen i mig dør aldrig. Jeg er en gammel skolemester, og det er ikke så dumt.«

niels.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.