Jan Kjærstad - en folkelig og intellektuel fortæller

Med romantriologien om tv-manden Jonas Wergeland markerede han sig samtidig som en folkelig fortæller og skaffede sig et folkeligt gennembrud - ikke mindst i Norges naboland Danmark.

Teologistuderende

Den 47-årige Jan Kjærstad, som bor i Oslo, var meget tæt på at få en teologisk embedseksamen. I seks år læste han. I stedet for prædikener begyndte han at skrive bøger og debuterede i 1980 - inden han fyldte 30.

Hans første bøger var litterære stiløvelser, heriblandt "Homo Falsus eller Det Perfekte Mord", som kom på dansk i 1986. Den har hørt til pensum for danske litteraturstuderende.

I Wergeland-trilogien - "Forføreren", "Erobreren" og "Opdageren" - som kom drypvis gennem 1990'erne, tager Jan Kjærstad fat på livets store eksistentielle spørgsmål, hvilket bærer mindelser om hans universitetsstudier, uden at han dog forekommer religiøs: Hvad er mennesket?

Hvad former livet

Eller formuleret lidt mere nuanceret: Hvad former livet? Hvilke situationer er afgørende?

Hertil kommer det mere spidsfindige spørgsmål om, hvorvidt man kan forandre livet ved at fortælle om det?

De tre bøger er samme historie om tv-personligheden Jonas Wergeland, som gerne vil tænke stort. Vi følger ham gennem barndom og ungdom, forelskelsen i den senere hustru og samlivet med hende frem til hendes pludselige død, måske som følge af drab, derpå Wergeland som drabsskyldig og senere endnu efter udstået fængselsstraf. Stoffet er det samme, men romanerne har forskellige fortællere.

De ligner en klassisk udviklingsroman, men er også en civilisationsskildring af fætter Højben-landet Norge, en generationsroman med masser af henvisninger til Kjærstad-generationens amerikansk påvirkede kultur - og en simpel kriminalroman, for var hustruens død nu i virkeligheden mord for Jonas' hånd, eller var der en anden årsag?

Overdådig fortæller

Jan Kjærstad er en overdådig fortæller og har meget på hjerte. Men han har også en mission med de mange fragmenter om sin hovedperson.

- Jeg har en trang til ikke bare at skrive gode fortællinger, men også til at vise, hvordan historierne hænger sammen. Ikke i totalitære helheder, men i alternative sammenhænge, så læseren oplever historierne med mellemgulvet i stedet for med hovedet, sagde Kjærstad i et interview med dagbladet Politiken i 1999.

Hans ambitiøse projekt i Wergeland-serien er at gøre klart, hvor fantastisk og indholdsrigt hvert eneste menneskes liv er, hvis bare man er opmærksom på det.

- Jeg mener, at man også ser dybden i et menneske ved at brede dets historie ud horisontalt, sagde han til Politiken og bekendte sig ved samme lejlighed til arven efter blandt andet Karen Blixen og H.C. Andersen.

Menneskets mørke sider

- Jeg har en stor tro på menneskene, selv om mennesket har mange mørke sider. Man har kun set en flig af sin egen egentlige styrke. Ja, jeg er nok en gammeldags forfatter på den måde, at jeg gerne vil forandre folks liv, men jeg vil også gerne underholde og være entertainer.

Nok er Jonas Wergeland-trilogien livskraftig og medrivende, men fortælleteknisk er den langt fra episk fremadskridende. Næsten-akademikeren Kjærstad benytter sig af en yderst moderne, eksperimenterende klippeteknik, hvor rækkefølgen hverken er kronologisk eller kontinuerlig, men heller ikke vilkårlig. Det minder både om tv og Internet - i sidstnævnte tilfælde den klikken sig frem og tilbage mellem forskellige informationsniveauer, som en Internet-bruger foretager.

Flere sandheder

I trilogiens tredie bog, "Opdageren", som han formelt tildeles den nordiske udmærkelse for, jonglerer han mesterligt med disse virkemidler og fremhæver pointen om, at der er flere sandheder om det enkelte menneske. Og størst er dog kærligheden.

For kærlighed og erotik er naturligvis også ingredienser i hans bogserie.

Jan Kjærstad-fans spørger sig selv med en blanding af vemod og anspændt forventning. Hvad bliver det næste?

/ritzau/