»Vores børn er kanariefugle i en kulmine, der er ved at løbe tør for ilt«
Verden er på vej ud over afgrunden. Men alt er ikke tabt. Der er stadig håb, siger forfatter Kamilla Hega Holst, som vil have os til at forestille os noget vigtigt. Noget, der måske kan redde os og ikke mindst vores børn.
Et par tunge, sorte øjenlåg hviler over de store, stirrende barneøjne.
»Prøv lige at se det her blik. Leder det ikke efter en fucking voksen,« spørger Kamilla Hega Holst.
Øjnene kigger på mig fra indersiden af hendes underarm. Tegningen har forfatterens datter lavet, da hun var omkring 10 år gammel.
Nu sidder den på Kamilla Hega Holsts hud som en evig påmindelse.