Fortsæt til indhold
Kultur

Rasmus Søndergaard livestreamede for tusinder i to uger: »Jeg er ikke en djævel, fordi jeg laver god underholdning«

Det er stadig nyt for Rasmus Søndergaard, at der er flere hundredetusinder af seere, som følger med. Men med et kæmpe fællesskab kommer også en stor magt. Er det noget, han tænker over?

Rasmus Søndergaard sad i sin gamerstol med mobiltelefonen på højtaler, mens han blev interviewet af journalisten Henrik Qvortrup. Han var i gang med sit såkaldte subathon, hvor han filmede sig selv og livestreamede det i 13 dage og seks timer. Og det var der tusindvis af danskere, som fulgte med i.

Interviewet var ingen undtagelse, og publikummet kunne se en åbenlyst irriteret Rasmus Søndergaard svare på spørgsmål om sit Red Bull-sponsorat, og om han brød loven ved at reklamere for energidrikke til unge under 18 år.