»Det er fuldstændig hul i hovedet,« siger kritiker om nyt DR-tiltag
Pia Kjærsgaard (DF) kalder det for »snagende«, mens en journalist og medstifter af en tænketank har valgt at klage over et nyt krav fra DR.
Anders Kjærulff er ikke glad. Langtfra.
»DR spiller med på det samme som Netflix og Podimo, hvor man bruger det, vi lytter til, læser eller ser til at profilere os og putte os ned i nogle kasser, og lige så snart man har gjort det, er der mulighed for misbrug,« mener Kjærulff, som er journalist og medstifter af Analogiseringsstyrelsen, der kalder sig »en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik«.
Han har valgt at klage til DR, efter at statsradiofonien har gjort det til et krav, at man skal logge ind med navn og e-mail for at få adgang til DRTV.
Et tiltag, som, han mener, ligger milevidt fra public service-tanken.
Målrettet indhold
DR lancerede et nyt login til DRTV i august 2023 og annoncerede i samme ombæring, at det ville blive obligatorisk i andet kvartal af 2024. Af tekniske årsager blev det dog udskudt, og siden hed fristen den 30. september. Udrulningen sker over seks måneder og rammer i første omgang webbrowsere. Man vil dog fortsat kunne se live-tv uden at logge ind.
Direktør for strategi og brugere i DR Lasse Bastkjær Jensen forklarer, at det nye tiltag skal sikre, at brugerne får adgang til den samme type funktioner, som de er vant til fra de store streamingtjenester.
»Det er f.eks. noget så banalt, som at man kan fortsætte, hvor man slap på DRTV også på tværs af devices,« siger han og nævner desuden muligheden for profiler specifikt til børn.
Samtidig er målet også i højere grad at kunne »bringe noget i spil, som er mere relevant for den enkelte«, som han formulerer det. Med andre ord: Hvis man har først har set én dokumentarfilm om Anden Verdenskrig, vil appen foreslå andre af slagsen fra arkivet.
Hvad bruger I ellers oplysningerne til?
»Vi bruger det til at tilrettelægge indholdet inde på DRTV, så hvis du f.eks. er særligt historisk interesseret, kan vi i højere grad målrette nogle historiske programmer til dig. Til det har vi jo brug for at kende din adfærd på siden.«
Hvorfor er det vigtigt?
»Vi kan ikke udstille alt det indhold, som danskerne har betalt for at få produceret, på forsiden. Så hvis vi kan se, at du er glad for nyheder eller ”Deadline”, vil der være en overrepræsentation af det. Men vi kommer altid til at have en spredning på tværs af genrer. Jeg er ikke interesseret i, at man skal sidde dagen lang og kun blive præsenteret for det, man har lyst til.«
Vi betaler allerede for DR over skatten, hvorfor skal vi nu også betale med vores oplysninger?
»Det er dejligt, at vi er kritiske databrugere i dette land. Vi skal ikke bruge disse data til at sælge dem videre med et eller andet gedulgt, kommercielt formål. Vi skal bare have en e-mailadresse, så vi kan være sikre, at du er logget ind, og så interesserer vi os kun specifikt for brugen inde på vores streamingtjeneste. Det er for at kunne lave et bedre målrettet indhold.«
Mulighed for anonymitet
Men Anders Kjærulff har meget svært ved at se den tvingende nødvendighed af obligatorisk login og personaliserede løsninger.
»Det er fint for de mennesker, der vil have det. De skal være så velkomne, men hvorfor skal vi, der ikke vil have det, smides på porten? Og så på DR? Jeg kan se, hvorfor man vil have det på en betalt avis eller på Netflix, hvor man betaler direkte, men her har vi at gøre med et produkt, som vi alle sammen har betalt for allerede. Det er fuldstændig hul i hovedet at kræve det af mig.«
Kulturordfører for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard er enig.
»Hvad skal det til for? Det har jeg svært ved at forstå. Det er snagende, og jeg føler, at det bliver en kiggen folk over skulderen. Jeg er meget kritisk over for, hvad offentlige myndigheder – som DR er – skal have af oplysninger om ens person.«
Hun har spurgt den vikarierende kulturminister, Christina Egelund (M), om rimeligheden i, at danskerne fremover skal logge ind på DRTV.
Til det svarer Egelund, at man fortsat kan se flow-tv uden at logge ind samt, at »DR har iværksat flere forskellige tiltag, for at sikre at befolkningen er blevet gjort bekendt med og vejledt om den nye login-funktion«.
I et andet svar til Pia Kjærsgaard vedrørende it-sikkerheden peger hun i øvrigt på, at »at DR har gjort det muligt at oprette en anonymiseret profil ved at bruge et opdigtet navn, hvis man ikke vil oplyse sit eget navn«.
Bøvlet og forvirrende
Lasse Bastkjær Jensen tilføjer, at man hos DR derudover har gjort det muligt ikke at afgive sine data, når man opretter en profil.
»Så får man, i min optik, et lidt mindre relevant personligt tilbud, men det kan man altså vælge.«
Men var det ikke hele pointen, så I kunne skræddersy jeres tilbud til den enkelte? Hvis alle vælger det, er I jo lige vidt?
»Det gør alle heller ikke, men vi syntes, at det har været vigtigt, at det var et transparent og frivilligt valg.«
DR har været i dialog med Ældre Sagen om login-løsningen. I et skriftlig svar siger foreningens underdirektør for Kommunikation, IT & Rådgivning Maria Luisa Højbjerg, at ingen medlemmer endnu har henvendt sig om det nye krav.
»Når det er sagt, er jeg sikker på, at vi har medlemmer, der mener, at DR’s loginkrav både er bøvlet og forvirrende. Der er nemlig mange, som har det svært med den generelle digitalisering. Og for dem er det her jo endnu en udfordring.«
Hun kalder det »positivt,« at DR tog Ældre Sagen med på råd og bemærker, at det er grunden til, at live-streaming ikke er bag login.