»De fleste af os får så lidt for vores arbejde, at vi inden længe er færdige som fag«
De fleste forfattere er stolte af deres fag, og mange af os debuterede i en tid, hvor papirbogen var det eneste, læserne kunne få. I dag er verdens streamingtjenester i fuld gang med at sætte sig enevældigt på bogmarkedet. Det er ikke kun en ulykke for forfatterne. Det er også en katastrofe for alle, der elsker at læse bøger.
Da der kun var hestevogne til, og automobilen stadig blot var en fjern fantasi, havde mange håndværk gjort sig afhængige af, at tingene altid ville se sådan ud. Fra dem, der byggede og udlejede stalde, til dem, som tog sig af dyrene og alle dem, der kunne reparere vognhjul og betrække sæder og sadelmagere med viden om det læder, der skulle bruges til…