Sorgdrama vækker begejstring til dansk filmfest

Filmen "Vanskabte land" fik flest statuetter til Bodilprisen lørdag. "Resten af livet" snuppede hovedprisen.

Artiklens øverste billede
Elliott Crosset Hove fik for sin præstation i det historiske drama "Vanskabte Land" statuetten for Bedste Mandlige Hovedrolle. FIlmen løb med flest priser lørdag aften. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Sønderjylland er atter kommet på det dramaturgiske danmarkskort.

”Resten af livet”, som udspiller sig i et stille lokalsamfund nær Vestkysten hos en lille familie, der rammes af en stor tragedie, er ifølge Danske Filmkritikere årets bedste danske film.

Filmen fik overrakt statuetten til Bodilprisen, som løb af stablen i Folketeatret i København lørdag aften med satiriker Huxi Bach som vært.

- ”Resten af livet” er et rørende og smukt iscenesat sorgdrama: en historie om en families meget forskellige reaktioner på en stor tragedie. Det er varmt og humoristisk slow cinema med et lag af humanisme så tykt som tandsmør på et rundstykke, skriver Bodil-komitéen i sin motivationstale.

Det er Frelle Petersens anden Bodil-statuette. Han vandt den første i 2020 for Bedste Manuskript for filmen ”Onkel”, der også udspiller sig i Sønderjylland.

Selv om Frelle Petersen denne gang løb med hovedprisen, var det holdet både bag og foran kameraet på ”Vanskabte land”, som flest gange blev kaldt op på scenen.

Elliott Crosset Hove fik for sin præstation i det historiske drama statuetten for Bedste Mandlige Hovedrolle, mens hans kollega Ingvar Sigurdsson blev tildelt en Bodil for Bedste Mandlige Birolle.

Der var også en pris til filmens fotograf, Maria von Hausswolff.

Dramaet ”Rose”, som Niels Arden Oplev står bag, fulgte trop med to statuetter. De gik til Sofie Gråbøl i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle og Lene Marie Christensen for Bedste Kvindelige Birolle.

Sidstnævnte vandt også prisen i samme kategori til Robert-uddelingen i februar.

Mens Bodilprisen samler dagspressens filmskribenter, uddeles Robert-prisen af Danmarks Film Akademi, som består af folk fra filmbranchen.

Filmen ”Holy Spider” ryddede bordet til Robert-prisen. Ved Bodilprisen kunne filmen hive en enkelt statuette hjem i kategorien Bedste Manuskript.

Den 81-årige filmskaber, skuespiller og manuskriptforfatter Erik Clausen blev hyldet med Årets Æres-Bodil for sit lange virke, der spænder over ”Midt om natten” og ”Cirkus Casablanca” til ”De frigjorte” og ”Villa Paranoia”.

- Vi kunne godt være i tvivl om, hvorvidt Erik Clausen egentlig har lyst til at modtage en Æres-Bodil for sit lange virke i filmens tjeneste. For er der nogen, der gennem tiden har været modstander af de store institutioner og de nogle gange traditions-sleske arrangementer, så er det Erik Clausen.

- Det skal dog ikke afholde os fra at hylde en mand, der i den grad har været med til at forme dansk film og dansk kultur gennem et langt og aktivt liv, lyder det i Bodil-komitéens motivationstale.

Der blev i alt uddelt 14 statutter til Bodilprisen. Prisen er opkaldt efter de to danske skuespillerinder Bodil Kjer og Bodil Ipsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.