Filminstruktøren, der menneskeliggør gangsteren

To lejemordere, den ene med skæg, den anden med langt, sort hår er blevet blevet hyret af en mafia-boss til at hente en mappe i en lejlighed og gøre det af med de tre unge mænd, der bor der.

De banker på døren og går ind i lejligheden. Den sorthårede lejemorder går over i køkkenet og tænder en smøg, den anden begynder at spise en af de unge mænds burgere. I en lang monolog håner han den ene af mændene, som sidder ved et lille, rundt bord, tydeligt nervøs. Vennen på sofaen prøver at indvende noget, men bliver skudt af den burgerspisende lejemorder. Den unge fyr ved bordet er rystet og kan ikke svare på spørgsmålene, så lejemorderne skyder ham med en kaskade af skud.

Man skal følge godt med, når man ser en Quentin Tarantino film, for der er et højt tempo. Ifølge filmanmelder Katrine Sommer Boysen har Tarantino formået at skabe sin helt egen stil, som gør, at man ikke er i tvivl, om det er hans film, man ser. Mandag fylder han 60 år.

»Allerede fra debutfilmen ”Håndlangerne” (1992), havde han en signatur som kun de allerstørste filminstruktører har,« siger hun. En film han både skrev og instruerede selv.

Men det helt store gennembrud kom med efterfølgeren Pulp Fiction, som vandt hovedprisen, Guldpalmen, på Cannes filmfestival i 1994. Og det var en spektakulær sejr, mener Katrine Sommer Boysen, som peger på, at Pulp Fiction er en gangsterfilm med en ekstremt delikat kærlighedshistorie, som er bygget i et univers, man ikke havde set før på det tidspunkt.

Filmmagasinet Ekko beskrev det som et nyskabende hovedværk, der forandrede filmkunsten for bestandig.

Det, der gør Quentin Tarantino unik, er ifølge Katrine Sommer Boysen, måden hvorpå han blander mainstreamgenrer og koger ekstremt vedkommende filmkunst ud af dem. Han har en forkærlighed for de underlødige genrer.

»Alt det, som filmkulturen plejer at se ned på, insisterer han på at gøre til ekstremt god underholdning og til kunst,« siger hun.

Katrine Sommer Boysen peger også på, at det samme perspektiv gør sig gældende i filmenes historie. Tarantino formår at menneskeliggøre gangsteren.

»To lejemordere, der skal ud at slå nogen ihjel. Blodet flyder, og pistolkuglerne fyrer om ørerne, men Tarantino giver historien en sensibilitet, som også er rørende og forførende og bryder med konventionerne i gangstergenren.«

Quentin Tarantino har været indblandet i en række kontroverser igennem sin trediveårige karriere. Fra sit samarbejde med den voldtægtsdømte filmproducent Harvey Weinstein, til voldsomt sprogbrug i filmene og til den helt absurde mængde vold, der bliver brugt i filmene – kontroverser har der været nok af, men prestigen er ikke blevet mindre af den grund, mener Katrine Sommer Boysen.

Som et dogme har Tarantino flere gange udtalt, at han - for ikke at blive en gammel mand, der bare gentager sig selv - kun vil lave ti film. Han vil efterlade folk med ønsket om mere. Mange regner derfor hans næste film for at blive den sidste.

Flere internationale filmmedier mener at vide, at Tarantinos måske sidste film kommer til at handle om en kvindelig filmanmelder, skriver Ritzau.

Quentin Tarantino har ingen formel filmuddannelse og droppede ud af gymnasiet som 15-årig, skriver Businessinsider. Katrine Sommer Boysen beskriver Tarantino som en filmnørd, som har fået sin uddannelse ved at se kilometervis af film.

Tarantino er gift med den israelske sanger og skuespiller Daniella Pick. Sammen har de to børn.

Quentin Tarantino,

filminstruktør,

Californien