Søren Andersen følte, at han havde ret – indtil politiet mødte op for at ransage hans hjem
I fire år sendte Søren Andersen chikanerende beskeder til Inger Støjberg. Nu prøver han at forstå, hvordan han blev én af dem, der truer folkevalgte.
Søren Andersen er et menneske, som andre stoler på. Der er latter i stemmen. Han fremstår mild.
I årevis var han en populær efterskolelærer, og de seneste år har han undervist flygtninge i dansk på en kommunal sprogskole.
I fritiden er han det bankende hjerte i det lokale foreningsliv på Djursland, hvor han bor.
Det er den ene side af ham.
Der er også en anden.
Den kalder han »det farlige sted«.
I december 2020 blev Søren Andersen ringet op af en »venlig herre« fra Østjyllands Politi.
Denne bad Søren Andersen møde op på sin bopæl og oplyste ham om, at politiet havde en ransagningskendelse.
Søren Andersen blev forskrækket, men alvoren gled en anelse over hovedet på ham, for han havde et personalemøde, som skulle overstås, før han kunne gå nogen steder, mente han.
Politiet beordrede ham til at forlade sit job, og da han kom hjem, stod to civilklædte betjente foran døren.
De sigtede ham efter straffelovens paragraf 119, som omhandler trusler og chikane mod offentligt ansatte, og ransagede hans hus.
»Vi skal have din computer, sagde de, og din mobiltelefon, og har du en printer? Den skulle de også have. De åbnede alle skabe og skuffer, hvilket jeg følte var totalt ydmygende og ubehageligt, og til sidst sagde den ene betjent da også til mig: ”Jamen der er jo ikke noget her”. Og jeg tænkte, nej, hvad skulle der være?« fortæller han.
De ledte vel efter våben. Jeg tænker, at de undersøgte, om du havde forberedt dig på at gøre alvor af truslen. Du havde jo truet Inger Støjberg på livet?
Han bliver tavs. Tænker lidt.