- For abonnenter
Søren Andersen følte, at han havde ret – indtil politiet mødte op for at ransage hans hjem
I fire år sendte Søren Andersen chikanerende beskeder til Inger Støjberg. Nu prøver han at forstå, hvordan han blev én af dem, der truer folkevalgte.
Søren Andersen er et menneske, som andre stoler på. Der er latter i stemmen. Han fremstår mild.
I årevis var han en populær efterskolelærer, og de seneste år har han undervist flygtninge i dansk på en kommunal sprogskole. I fritiden er han det bankende hjerte i det lokale foreningsliv på Djursland, hvor han bor.
Det er den ene side af ham. Der er også en anden.
Den kalder han »det farlige sted«.