Fortsæt til indhold
Kultur

»Vi mennesker bevæger os altid på kanten af afgrunden«

Josefine Klougart er optaget af den tynde væg, der adskiller os fra tilværelsens store fald. »Vi kan blive skilt, vi kan blive syge, vores børn kan blive syge, vi kan miste vores arbejde, vi kan miste livet,« siger den anerkendte forfatter, der er nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris for sin seneste roman, ”Alt dette kunne du få”.

Hvordan opstod idéen til bogen?

»Bogen voksede langsomt frem gennem de fem år, der gik, fra jeg skrev min forrige bog. Det er sådan, jeg arbejder. Jeg har et stort åbent dokument, hvor jeg skriver scener, noter, digte og udkast ind. Indimellem sletter jeg så tre fjerdedele af det, og langsomt kan jeg begynde at se bogen for mig. Undervejs i den proces er der en masse ubrugelige sidespor, men også pludselige åbenbaringer. De kan komme fra skriften selv eller fra bøger, jeg læser, og nogle gange kommer de største åbenbaringer fra noget, jeg helt konkret oplever i mit eget liv. Sådan har det at se ind i min fars øjne, da han for nogle år siden lå i koma på hospitalet og svævede mellem liv og død, været en erfaring, der blev vigtig for min bog, som jo handler meget om den tynde membran, der altid adskiller os fra det store fald. Vi kan blive skilt, vi kan blive syge, vores børn kan blive syge, vi kan miste vores arbejde, vi kan miste livet. Vi mennesker bevæger os altid på kanten af afgrunden.«

I går mødte jeg en ældre kvinde, som takkede mig mange gange for bogen og sagde, at hun havde læst den flere gange og undervejs forstået sin egen mor meget bedre.
Josefine Klougart, forfatter

Hvad håber du, at folk tager med sig, når de er færdige med at læse?