Smukfest hædrer Niels Hausgaard og Tæt på sandheden-hold

Satiriker og sangskriver Niels Hausgaard og holdet bag satireprogrammet "Tæt på sandheden" hyldes med legat.

Artiklens øverste billede
Polka Verner legatet 2022 går til Jonatan Spang, Camilla Boraghi & Michael MC Christiansen. Det andet legat går til Niels Hausgaard. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Sanger, sangskriver og satiriker Niels Hausgaard har siden 1970’erne været kendt for sine sange og komik.

Netop de små, finurlige historiefortællinger mellem sangene, er årsagen til, at han fredag kunne modtage Polka Verner Legatet ved en reception på Smukfest.

- Han har formået at gøre alt det, der foregår mellem numrene til det vigtigste nemlig pausen og pauserne.

- På det område er der ingen i hele verden, der ligner ham, lød begrundelsen fra Søs Egelind.

Og den 77-årige prismodtager var hurtig til at fyre en vittig replik af.

- Tusinde tak. Det er helt vildt. Det ville klæde mig at sige, at det ikke er fortjent, men det siger jeg ikke, sagde satirikeren, inden han brød ud i et grin.

Også holdet bag satireprogrammet ”Tæt på sandheden” bestående af Jonatan Spang, Camilla Boraghi og Michael ”MC” Christiansen modtog det anerkendte legat.

- Sammen har de tre senest med ”Tæt på Sandheden” fornyet politisk satire og givet den tiltrængt friskhed og måske endda et los i røven, lød begrundelsen fra Kirsten Lefeldt.

- De har formået at få os til at indse, at vi har savnet politisk satire i alt for mange år. De har atter gjort den til allemandseje.

- Hvis man er et politisk magtmenneske, kan man ikke vide sig sikker, og det er betryggende for os andre, supplerede Søs Egelind.

Komiker og prismodtager Jonatan Spang benyttede lejligheden til at takke for prisen og sende en bredside afsted mod de danske journalister.

- Det er vigtigt at lave programmet (red. Tæt på sandheden). Mange journalister har travlt med at gøre ting mere komplicerede end de er.

- Vores opgave er at tage tingene ned fra de høje hylder, hvor mange ikke kan nå dem, sagde han.

Med prisen følger en pengepræmie på 100.000 kroner til holdet bag ”Tæt på sandheden” og yderligere 100.000 kroner til Niels Hausgaard.

Beløbet er samlet ind ved en auktion op til festivalen.

Kirsten Lehfeldt og Søs Egelind oprettede Polka Verner Legatet i 2002, hvor de modtog Smukfest-prisen.

En del af pengene, som fulgte med prisen, brugte de på at hylde trommeslageren Finn Grunnet Sørensen, også kendt som PolkaVerner.

Festivalen besluttede i samråd med de to kvinder at gøre Polka Verner Legatet til en fast tradition.

Siden har en legatbestyrelse på syv personer hvert år peget på en eller flere prismodtagere.

Sidste år løb sanger og sangskriver Sebastian med legatet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.