- For abonnenter
»Du kan jo smadre mig i det her interview«
Christina Rosendahl opfordrer til at tage ansvaret på sig og erkende, at man som kunstner eller journalist er med til at skabe virkeligheden. Som filminstruktør forsøger hun selv at være bevidst om, hvordan kvinder skildres. Men hun kan også godt lide James Bond og forstår, at folk kan fare vild i køns- og identitetsdebatten.
Christina Rosendahl har én opfordring i identitetsdebatten: »Tænk dig om.«
Før du filmer, før du skriver, før du beslutter dig. Lad ikke sædvanen råde, men brug lidt ekstra tid på at overveje, hvorfor, hvordan og om tingene kan gøres på en anden måde.
»Når du skriver på dit papir, så er du med til at skabe virkeligheden. Det ansvar skal man tage på sig,« lyder det fra den 51-årige filminstruktør, hvis seneste film, ”Vores mand i Amerika”, havde premiere for to år siden.
»Ord skaber virkelighed, og det er derfor, at det er så vigtigt, hvordan vi fortæller historier. Det er vildt vigtigt, og der er megameget magtmisbrug forbundet med sprog,« pointerer Christina Rosendahl.
I foråret gjorde hun punkt for punkt rede for, hvorfor hun fandt Politikens fødselsdagsportræt af søsteren Pernille Rosendahl for et skoleeksempel på sexisme. Christina Rosendahl henviste til udtryk i artiklen som ”søde smil” og ”kønne pige” kombineret med, at Pernille Rosendahls karriere som sanger stort set kun blev udfoldet ved at fortælle, hvilke mænd der stod bag.
Der er ikke noget i vejen med det seksualiserede. Tværtimod, og det gør det vildt og kraftfuldt, og filmisk er det fedt at arbejde med.
Politiken beklagede, men debatten standsede ikke her, for andre mente, at Politiken aldrig skulle have undskyldt, og opfordrede til, at »søstrene Rosendahl ikke skal have en lillefinger«.