»Det er svært at oversætte en krig til børn, hvis man ikke er dybt nok nede i sagerne«

Første afsnit i den nye podcast ”Hva' sker der?” handler om en dansk skolepiges møde med en ukrainsk flygtning. Børneavisen og Ultra Nyt forsøger at formidle krigen uden at fortælle alt for meget.

Artiklens øverste billede
Børneavisen blev etableret i 2018 og har sit redaktionslokale i Jyllands-Postens domicil ved havnen i Aarhus. Foto: Joachim Ladefoged

”Hva’ sker der?”

Sådan lyder titlen på den podcast, som Børneavisen nu lancerer i tillæg til sin ugentlige printavis og sit appunivers.

Første afsnit af podcasten, der udkommer hver mandag og er målrettet børn i alderen fra 9 til 12 år, handler om en dansk skolepiges modtagelse af sin nye ukrainske klassekammerat, Aleksandr.

Om at tage godt imod flygtningene og være en god ven.

»Så indholdet er ikke direkte fra krigen eller om krigen. Det har vi haft en del om i avisen de seneste uger, men læringen lige nu er, at ikke alle børn ønsker at vide en masse om krigen – og ej heller for ofte,« forklarer Louise Abildgaard Grøn, ansvarshavende chefredaktør og direktør for Børneavisen.

Podcastens åbningsnummer afspejler dermed, hvad det egentlig vil sige at formidle om krigen i børnehøjde. Og hvordan nye medier forsøger at være så tæt på de helt unge brugere, at historierne flytter sig i takt med deres behov og ikke kun i takt med udviklingen ved fronten.

Løsningsorienteret tilgang

Både Børneavisen og Ultra Nyt benytter sig af en brugerapp for at pejle sig ind på de spørgsmål, som børnene gerne vil have svar på. Samtidig har de to medier – der blev lanceret af henholdsvis JP/Politikens Hus i 2018 og DR i 2013 – efterhånden opbygget en vis erfaring i at omtale konfliktfyldte historier på en løsningsorienteret måde. Pointen er nemlig, at børn nu om dage alligevel ikke kan undgå at høre om krigene og katastroferne, fordi de barske nyheder optræder på et væld af frit tilgængelige platforme og ikke kun efter puttetid.

»Små kopper har også ører. Børnene opsnapper det i radioen, fjernsynet og de sociale medier. Derfor er det ekstremt vigtigt at anerkende deres bekymringer,« siger Rasmus Agger, redaktør på Ultra Nyt, der udkommer hver dag på DRTV og henvender sig til de 9-14-årige.

Den løsningsorienterede tilgang indebærer, at Børneavisen og Ultra Nyt leder efter de konstruktive vinkler i stedet for at fokusere på dramaet. Det kan eksempelvis handle om, hvordan det går med forhandlingerne mellem Rusland eller Ukraine, hvor meget de omkringliggende lande gør for at tage sig af flygtningene, eller hvorfor det meste af verden har valgt at støtte den ene side.

Fælles for de journalistiske vinkler er ifølge Rasmus Agger, at de kræver en grundig research og ikke blot en overfladisk behandling.

»Det er svært at oversætte en krig til børn, hvis man ikke er dybt nok nede i sagerne. Vi gør meget ud af at tale til vores unge seere, for de forsvinder hurtigt, hvis vi taler ned til dem eller hen over hovedet på dem,« siger han.

For Børneavisens vedkommende drejer den øvelse sig især om at fortælle de vigtigste historier uden at gå unødigt i detaljer.

»Vi fortæller ikke om antallet af flygtninge eller dødsofre, fordi det kan udgøre hele forskellen på at blive informeret og skræmt,« lyder det fra Louise Abildgaard Grøn.

Af samme grund benytter Børneavisen sig mest af præsidenterne Putin og Zelenskyjs verbale handlinger frem for at beskrive det som en blodig krig mellem Rusland og Ukraine.

Kravet til den nye podcast er i den sammenhæng først og fremmest, at lydbilledet skal appellere til håb. Derfor har Børneavisen allieret sig med Maja Adjoa, der er tidligere vært på Ultra Nyt og skal give ”Hva’ sker der?” en fløjlsblød tone.

Formatet er i sig selv et forsøg på at møde børnene dér, hvor de er.

Helt bogstaveligt.

»Børnene hjemme hos mig stiller tit spørgsmål, når vi sidder i bilen, laver mad eller rydder op. Podcasten er oplagt at lytte til sammen i de situationer, hvor man har snakke om alt mellem himmel og jord,« siger Louise Abildgaard Grøn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.