Fra popdarling til cool jazzdiva

Sangerinden Caroline Henderson, har gang på gang formået at genopfinde sig selv og forblive relevant endda i mange genrer.

Rejsen er gået fra 80’er-pop over disco, jazz og danske sange. Sideløbende har hun medvirket i flere film.

Hun er fødselsdagsaktuel i en bærende rolle som hedensk kriger i Netflix-serien ”Vikings: Valhalla” med premiere den 25. februar.

Også teatret har fyldt i karrieren. Tidligt i 90’erne var hun tilknyttet Dr. Dante. Siden spillede hun med i blandt andet ”Don Juan” på Betty Nansen Teatret.

I 2012 lavede hun selv på Østre Gasværk den meget roste koncertteaterforestilling ”Jazz, Love & Henderson”.

På tv har hun blandt andet medvirket i ”Smagsdommerne”, ”Toppen af poppen” og DR-julekalenderen ”Julestjerner”.

Men musikken har været den bærende kraft gennem et liv, der lagde lidt turbulent ud fra en rastløs international kaj.

Barndommen for svensk-amerikanske Henderson var præget af forældrenes skilsmisse og flytninger fra Stockholm til New York, Philadelphia, Paris og til sidst Sverige igen.

Som voksen var hun tæt på at slå sig ned i farens hjemland, USA. Men et ægteskab og to sønner holdt hende i Danmark.

Efter en skilsmisse slog hun igennem musikalsk i slutningen af 80’erne sammen med Maria Bramsen i Ray Dee Ohh med hits som ”Jeg vil la’ lyset brænde” og ”Mandags-stævnemøde”.

Efter bandets opløsning spillede hun i 1994 og 1995 med i Dr. Dantes succesrige teaterkoncert ”Gasolin”.

Men i 1995 vendte hun tilbage til musikken og udgav sin første soloplade, ”Cinemataztic”, i samarbejde med Kasper Winding og den dengang mere ukendte excentriske trommeslager Thomas Blachman.

Pladen, som fusionerede pop med trip hop og jazz, blev en stor succes og høstede syv grammypriser. Og lagde nye spor for hendes videre karriere.

For selv om hun lavede et par popskiver mere, trak toget mod en stribe fuldtonede jazzplader som ”Don’t Explain” og ”Made In Europe”.

Siden har hun blandt meget andet fortolket den tyske komponist Kurt Weill og lavet albummet ”Den danske sang” med sange af blandt andre Benny Andersen, Trille og Sebastian.

I 2015 - 20-året for ”Cinemataztic” - lavede hun igen med Winding og Blachman EP’en ”Ménage à Trois”.

Sidste år samlede hun en række sangere som Barbara Moleko, Nabiha og Karen Mukupa under titlen ”Black Voices - A Tribute” som en koncerthyldest til en stribe af de største kvindelige, sorte sangere i musikhistorien.

Hun har siden 2007 været gift med Martin Gylling, som hun har en tredje søn med.

/ritzau/