Spotify laver ny corona-mærkning efter kritik fra Neil Young

Podcasts på Spotify, hvor der bliver talt om corona, får fremover et mærkat og link til fakta om virusset.

Artiklens øverste billede
Den canadiske rocklegende Neil Young har krævet sin musik fjernet fra Spotify. Heller ikke Joni Mitchell vil længere have sin musik liggende på tjenesten. De to musikere kritiserer det svenske selskab for misinformation om coronavirus. Arkivfoto: Joshua Roberts/Reuters

Streamingtjenesten Spotify varsler nye tiltag, der skal guide lyttere videre til mere information om coronavirus.

Det meddeler selskabets direktør og stifter, svenskeren Daniel Ek, søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi arbejder på at tilføje information om indholdet af ethvert podcast-afsnit, der indeholder en diskussion om covid-19, siger Daniel Ek.

Mærkningen, der vil blive præsenteret inden for de næste dage, sender lytterne videre til en side med fakta, opdateret information og ”links til pålidelige kilder”, forklarer direktøren.

Det nye tiltag kommer efter kritik fra især musikerne Neil Young og senest Joni Mitchell.

De to rocklegender beskylder Spotify for at tillade spredning af fejlinformation om virusset. De har krævet, at deres musik bliver fjernet fra tjenesten.

- De kan have Rogan eller Young, ikke begge på samme tid, slog Neil Young fast.

Ifølge Young og Mitchell har værten Joe Rogan, der står bag den populære podcast ”The Joe Rogan Experience”, angiveligt spredt fejlinformation om virusset og behandling af det.

Rogan har blandt andet talt imod, at unge mennesker bliver vaccineret. Og han har oplyst, at han selv har brugt midlet ivermectin som behandling mod virusset.

Det går imod anbefalinger fra læger og eksperter.

Kritikken af Rogan voksede, efter at han i et afsnit af sin podcast interviewede læge og vaccinemodstander Robert Malone.

Efter det afsnit skrev 270 læger, epidemiologer og andre fagfolk under på et åbent brev til Spotify.

Her remser de op af tilfælde, hvor de mener, at Joe Rogan ”gentagne gange har spredt vildledende og forkerte påstande i sin podcast, hvilket udløser mistillid til forskere og lægevidenskab”.

De 270 fagfolk opfordrer Spotify til at modgå den fejlinformation, som de mener, at han udbreder via sin podcast.

Andre store tjenester som Twitter og Facebook har for noget tid siden indført en mærkningsordning, der sender brugerne videre til sider med fakta om corona.

Spotify har beklaget Neil Youngs beslutning om at fjerne sin musik fra platformen. Men selskabet fastholder, at det må sikre en balance mellem ”sikkerhed for lytterne og frihed til skaberne”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.