Ny hjælpepakke efterlader teatrene og fattige kunstnere i kulden

Dansk teater må kigge langt efter økonomisk krisehjælp fra regeringen. Det fortæller Lars Sennels, formand i Dansk Teatre, efter at den femte hjælpepakke blev præsenteret torsdag.

»Vi kan ikke rigtig bruge det til noget,« siger han og uddyber:

»Der er rigtig mange, der kommer til at mangle penge. Teatrene har ikke ret meget boltstand, for vi må ikke spare penge op.«

Torsdag var der en håndsrækning til en stor del af det danske kulturliv, da regeringen præsenterede sin femte hjælpepakke, som er henvendt til små virksomheder, selvstændige og freelancere.

Ingen hjælp til teatrene

I store dele af kultursektoren er håndsrækningen kærkommen og bliver taget godt imod, men Lars Sennels havde håbet på, at der var noget til danske teatre også.

Indtil videre har regeringen lavet fem hjælpepakker. Af de fem får teatrene mest glæde af en enkelt, hvor de kan udsætte moms- og b-skat betalingen, så de tidligst skal betales til september. Det giver teatrene lidt ekstra likviditet lige nu, men er ifølge Lars Sennels langt fra nok, hvis de skrå brædder skal holdes oppe.

»Rigtig mange teatre er dobbelt ramte lige nu, fordi vi skal betale alle billetter tilbage. Den anden side af sagen er, at ingen forestillinger bliver til noget. Vi er f.eks. nødt til at se på, hvordan teatrene kommer til at betale løn her til den første,« siger han og tilføjer, at der er lange udsigter til, at pengene atter rasler i teatrenes kasseapparater.

»Den dag vi bliver sluppet løs igen, så skal vi først til at starter produktionerne op, så måske kommer der først gang i den igen til efteråret.«

De fleste danske teatre kan ikke få glæde af lønkompensationen, hvor staten dækker 75 pct. af en virksomheds lønudgifter, dog højest 23.000 kr. Teatrene kan ikke få del af det, da de får dækket over halvdelen af deres ordinære driftsudgifter af offentlige tilskud og derfor ikke falder under kategorien ”private virksomheder”.

Hjælpepakken er som håndcreme til vintertørre hænder

For mange andre dele af kulturlivet var hjælpepakken lige, hvad der skulle til ovenpå en uge præget af kaos og usikkerhed.

»Det har været en hektisk uge,« siger Lars Werge, formand i Danske Biografer, men tilføjer hurtigt at biografernes uge, slet ikke kan måle sig med den kamp, som sygeplejersker og læger kæmper i frontlinjen. Han fik for en stund en smule ro på sindet, da hjælpepakken blev præsenteret torsdag.

»Det giver os absolut et stort pusterum. Det er de fasteudgifter og den totale mangel på indtægter, som er den største udfordring lige nu. Hjælpepakken er absolut en lettelse,« fortæller han.

Det billede kan kulturminister Joy Mogensen (S) sagtens genkende. Hun har i dagens løb oplevet, at hjælpen har ramt et særdeles tørt område.

»Den er blevet modtaget som tør hud modtager creme,« siger hun billedligt og fortsætter:

»Den er længe ventet. Jeg oplever stor anerkendelse for den. Heldigvis er der rigtig mange, der er omfattet af den.«

I Billedkunstnernes Forbund er formanden, Nis Rømer, først og fremmest glad for hjælpen til freelancere og selvstændige.

»Det er hele vejen igennem taget positivt med hjælpepakken,« fortæller han, inden han tilføjer et ”men”.

»Men for omkring 75 pct. af vores medlemmer hjælper det ikke, da de tjener under mindste grænsen for støtte, som er en gennemsnitlig månedsløn på 15.000 kr.«

Han var til et møde i kulturministeriet fredag eftermiddag sammen med cirka 40 andre repræsentanter fra kulturbranchen. Her orienterede han bl.a. kulturministeren om problematikken, som mange af de andre foreninger kunne genkende, fortæller han.

Nis Rømer ser gerne, at man finder en måde at hjælpe de kunstnere, som tjener alle mindst.

»De siger, at de kigger på det, og det er positivt. Jeg håber virkelig, at man også handler på det. Det er så mange mennesker, der falder igennem lige nu. Og det er de aller fattigste, der bliver ramt. Det er fantastisk, at man hjælper de 25 pct., men man bliver nødt til at lave noget for de sidste 75 pct,« siger han.

Det er også de to restgrupper, som kulturministeren nu vil kaste sine øjne over. Dem som tjener under 15.000 i gennemsnit, og de institutioner som modtager over 50 pct. til ordinær drift.

»Jeg er ved at undersøge, hvad der kan gøres. Det er to meget forskellige grupper. De institutioner der får mere af halvdelen af deres drift, dem kender vi rigtig godt. De er lidt nemmer at få hånd om, mens de individer, som tjener mindre end 15.000 om måneden bliver sværere at hjælpe. Vi arbejder på at finde en løsning. Så mange som muligt, skal hjælpes så nænsomt som muligt så hurtigt som muligt igennem krisen,« fortæller hun.

Har kommunerne svaret?

Lars Sennels fra Dansk Teater har flere gang kontaktet kulturministeren om problemet med teatrene og håber, at regeringen kommer med en løsning, så det også bliver muligt for teatrene, at få støtte til at betale medarbejdernes løn. Han er dog også begyndt at kigge andre steder hen for alternative løsninger. I Odense Kommune har de et godt bud, mener han.

I kommunen arbejder de på en kommunal redningsplan for kultur og foreningslivet. Jane Jegind (V), rådmand og formand for kulturudvalget i Odense byråd, fremlagde torsdag et forslag, som skal hjælpe kultur og foreningslivet igennem krisen. Der bliver nemlig hårdt brug for det, når coronavirussen slippet sit greb i Danmark.

»Når vi er på den anden side af det her, så er der i den grad brug for at vi alle sammen kan komme ud i nogle positive fællesskaber, og det er hvad vores kultur- og foreningsliv leverer. Derfor spænder vi et sikkerhedsnet ud for dem,« fortæller Jane Jegind.

Kulturudvalget vil f.eks. se bort fra teatrenes produktionskrav, udskyde fakturabetalinger og nedsætte huslejen for flere kulturaktører.