Kaj Munk-drama er højaktuel i en tid, hvor religion skaber splid

I Kaj Munk-forestillingen ”Ordet” på Aarhus Teater strides en grundtvigiansk og indremissionsk familie om, hvem der har den ”rigtige” tro. En lignende kamp finder sted i verden i dag, mener instruktør Anja Behrens.

Artiklens øverste billede
Anja Behrens fik en »emotionel mavepuster«, da hun første gang læste Kaj Munk-stykket ”Ordet”. Foto: Mikkel Cantzler Christensen

Da den grundtvigske præst og forfatter Kaj Munk skrev teaterstykket “Ordet” i 1925, skete det i en skriverus på fem dage.

Syv år senere blev det opført på Betty Nansen Teatret i København, hvor det blev en stor publikumssucces. Nu kan stykket opleves igen – denne gang på Aarhus Teater, hvor det kan ses frem til 19. marts.

I stykket strides en grundtvigiansk og indremissionsk familie om, hvem der har den ”rigtige” tro. En lignende troskamp foregår ude i verden i dag, og derfor er stykket stadig aktuelt, mener instruktør Anja Behrens.

Anja Behrens, hvad handler ”Ordet” om for dig?

»Der er tre hovedtemaer i stykket – tro, tvivl og mirakel. Vi befinder os i en lille by med to familier, der har hver sin trosretning: grundtvigiansk og indremissionsk. Sønnen fra den grundtvigianske familie vil giftes med datteren fra den indremissionske familie, og derfor begynder de to familier at strides om, hvordan man er en ægte troende, og hvem der har den rigtige gud.«

Hvad kan vi lære af et næsten 100 år gammelt teaterstykke i dag?

»De uenigheder og den forhandling, der finder sted mellem de to familier, er præcis det, der sker ude i verden lige nu. Her er det blot en kamp mellem kristendom og islam. Vi må spørge os selv, hvorfor vi har så svært ved at samle os om kærligheden, som er universel, og som alle religioner har til fælles.

Kaj Munk peger i en retning, der handler om, at kærligheden findes, men at det er os selv, der skal aktivere den. I stykket begynder alle karaktererne langsomt at søge mod kærligheden. De finder bl.a. ud af, at de kan tilgive. For mig er det en påmindelse om, at det kræver en aktiv indsats fra den enkelte, hvis vi som mennesker skal nærme os hinanden og komme til en fælles forståelse.«

Du siger, at stykket også handler om at tvivle – hvordan kommer det til udtryk?

»Tvivlen ses bl.a. i den grundtvigianske familie, som udsættes for nogle slag.

Johannes har mistet sin kone, og senere dør Inger og hendes søn i barselssengen. Familien begynder at tvivle på, om gud overhovedet eksisterer, fordi der sker dem så meget ondt. Og de spørger sig selv igen og igen: hvorfor hører Gud ikke vores bønner?«

I stykket sker der et mirakel, da Inger vågner op fra de døde. Skal vi til at tro på den slags mirakler i 2020?

»Da jeg læste stykket for første gang, syntes jeg, at det var helt sindssygt, at Inger vågnede op fra de døde, og jeg kom til at tænke på Lars von Triers ”Breaking The Waves”, hvor store kirkeklokker på mirakuløs vis begynder at ringe oppe fra himlen. For mig er miraklet i ”Ordet” en metafor for, at hvis vi tror på kærligheden og forsøger at nærme os hinanden på trods af f.eks. religionsforskelle, så kan det umulige blive muligt.

Det, synes jeg, er et meget smukt og vigtigt budskab, som bestemt er aktuelt i dag, hvor der på verdensplan er en stor kamp om, hvilken religion der er den rigtige – en kamp, som kun er med til at splitte os.«

Tænker du, at fornuft og videnskab har fortrængt det åndelige i dag?

»Den moderne verden er kompleks. Det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige. Der er en materialistisk og kapitalistisk kraft i verden. Og det er ikke, fordi det entydigt er en dårlig ting, men det kan godt være, at vi kommer til at lægge så meget vægt på den materialistiske sandhed, at vi glemmer det åndelige aspekt, og hvad der egentlig gør os lykkelige. Nemlig vores venner og familie.«

Hvilke kunstneriske valg har du foretaget for at få forestillingen til at appellere til et publikum anno 2020?

»Jeg fik en emotionel mavepuster, første gang jeg læste stykket, og den oplevelse vil jeg gerne give videre. Derfor vidste jeg med det samme, at stykket skulle spilles i ét rap uden pause. Originalen varer næsten 2 timer og 30 minutter, så vi blev nødt til at skære i det. Der er mange af kaffesnakkene med ”god dag og kom ind”, som er blevet fjernet.«

Hvis man aldrig har hørt om Kaj Munk, hvorfor skal man så se forestillingen?

»Jeg kommer selv fra Tyskland, så jeg kendte hverken Kaj Munk eller ”Ordet”, før jeg gik i gang med forestillingen. Jeg synes, stykket taler ind i den verden, vi lever i nu, hvor religion er genstand for stor uenighed. Stykket berører universelle emner, som er lige så relevante i dag, som de var, da Kaj Munk skrev om dem for næsten 100 år siden.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.