Koldinghus modtog mystisk arv fra afdød kvinde i Sverige
Kvinden, der stammede fra lokalområdet, men senere flyttede til Sverige, har uden nærmere forklaring doneret næsten 900.000 kr. til Koldinghus.
Hvem er hun? Hvorfor har hun ikke givet sig til kende før nu? Hvorfor har hun foræret os så mange penge? Var det mon alle hendes penge?
Spørgsmålene står i kø på Koldinghus, efter en gavmild afdød kvinde i fjor valgte at testamentere en formue til seværdigheden. For ingen levende kan tilsyneladende helt svare på hvorfor. I disse dage bliver danske og svenske ledetråde undersøgt i jagten på den gode gerning.
Vi begynder ved slutningen. Den 5. juni 2018. Her sov kvinden, der nu er under afmystificering, ind. Herefter blev Koldinghus kontaktet af en advokat i Sverige, der kunne fortælle, at kvinden havde begunstiget næsten en million svenske kroner til det gamle kongeslot - og i slutningen af 2018 blev pengene overført til Koldinghus’ konto. I danske kroner lyder arven på 886.000 kr., fremgår det af Koldinghus’ seneste årsrapport, som blev godkendt i denne uge.
Men hvorfor havnede pengene der?
Det vil Nanna Ebert, kommunikations- og publikumschef på Koldinghus, også gerne vide. Hun har forsøgt at grave dybere i sagen og arkiverne for at finde svaret. Her har hun fundet frem til, at kvinden, der hed Kirsten, kom til verden med efternavnet Laursen. Hun skal være født i Skanderup Sogn i Ribe Amt i 1929.
I 1955 giftede hun sig og tog sin mands efternavn. Hun forlod lokalområdet og regionen og rejste sandsynligvis til Sjælland, forklarer Nanna Ebert. Herefter endte sporet umiddelbart blindt indtil kvindens død i Sverige den 5. juni 2018.
»Hun har relation til lokalområdet, og mere ved vi ikke. Måske har hun haft en særlig interesse for dansk sølv eller en særlig relation til Koldinghus. Da hun tilsyneladende ikke har børn eller familie tilbage og ikke har været her i 50 år, er det lidt svært at komme videre med det,« lød mellemregningen torsdag middag fra kommunikationschefen, der i øvrigt har fået grønt lys fra advokaten til at offentliggøre kvindens navn.
Men gravearbejdet sluttede ikke her. Senere på dagen indløb der nemlig en mail fra kvindens såkaldte ”god man”, som Koldinghus har kontaktet via en mailadresse i papirarbejdet. ”God man” kan oversættes til en slags værge, administrator eller forvalter, der i Sverige udpeges til voksne, der grundet eksempelvis sygdom har brug for hjælp til at administrere ret og ejendom.
Denne god man, der hjalp med at varetage donatoren og hendes interesser gennem halvandet år, fortæller, at Kirsten var en driftig og i øvrigt »trevlig« kvinde, der i sin tid havde fuldtidsarbejde for en svensk virksomhed, der producerede fiskeredskaber.
Hendes store passion var dog haven og planterne, som hun passede og plejede i sin fritid. Om sommeren åbnede hun og manden de grønne områder for offentligheden, så grupper af besøgende frit kunne komme og beundre væksterne. Parret drev også en café i haven. De fik aldrig nogen børn.
Og da Kirsten blev enke i en alder af 70 år i juli 1997, tog hun kørekort. Det havde nemlig altid været hendes mand, der hentede varerne.
Således afmystificeret. Men hvorfor hun valgte at donere så stort et beløb til netop Koldinghus, står stadig uklart. Foruden at hun tilsyneladende ønskede at gøre gavn i sit gamle lokalområde.
Men siden hvornår skal man da også afkræves en forklaring for sin gavmildhed?
Det er ikke hverdagskost, at Koldinghus får den slags pengegaver. Typisk modtager slottet donationer i form af sølvtøj til samlingen. Den tidligere direktør, som var på Koldinghus i 37 år frem til sin pension i 2013, har oplevet et enkelt lignende fortilfælde for 25 år siden, har han fortalt til JydskeVestkysten.
De tæt på 900.000 kr. bliver investeret i slottet, der skal gøres klar til 2025, hvor Koldinghus forventer et stigende publikumstryk. Her flytter en ny attraktion i form af 17 vævede gobeliner - billedtæpper - nemlig ind som permanent kunstværk med hjælp fra en anden stor donation fra Ny Carlsberg Fonden.
Jyllands-Posten er bekendt med kvindens fulde navn, men da det ikke har været muligt at komme i kontakt med slægtninge, der kan fortælle, om hun ønskede at holde donationen anonym, bringer vi kun hendes fornavn.