Hæderkronet universitet vil undersøge sin rolle i slaveri

Universitetet Cambridge i Storbritannien har sat to år af til projektet, som skal ledes af to fuldtidsforskere.

Artiklens øverste billede
Universitetet Cambridge er et af Storbritanniens ældste uddannelsesinstitutioner og anerkendt i hele verden. Foto: Reuters/Paul Hackett

Det prestigefyldte universitet Cambridge i England vil i løbet af de kommende år undersøge sin rolle i slaveriet.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

To år er afsat til undersøgelsen, som skal afdække hvordan universitetet »muligvis har haft gavn af slaveri såvel som udnyttelsen af arbejdskraft«. Undersøgelsen spænder fra den finansielle støtte, universitetet har fået under slaveriet, til muligheden for udbredelse af læring fra universitetet, som kunne fremme eller fastholde slaveri.

»Vi ved ikke på forhånd, hvad vi vil finde, men det er rimeligt at antage, at Cambridge, lige som andre store britiske institutioner i kolonitiden, har haft gavn - direkte eller indirekte - af de praksisser, der herskede i den tid,« siger professor Martin Millett, som er leder af arbejdsgruppen.

Når undersøgelsen er forbi, vil gruppen anbefale måder, hvorpå universitetet »offentligt kan erkende sin fortids forbindelser til slaveri«. Universitet vil derpå tage passende skridt for at råde bod på fortidens synder, lyder det.

Undersøgelsen forventes færdig i efteråret 2021.

Cambridges undersøgelse er bare én af flere tiltag, som store uddannelsesinstitutioner i USA og Europa har iværksat for at gøre op med sin historiske tilknytning til slaveriet.

Også universitetet Oxford, som er Storbritanniens ældste og et af verdens mest anerkendte, har nedsat en gruppe, som skal undersøge universitetets rolle i kolonialismen.

En studenterorganisation på det amerikanske universitet Georgetown besluttede tidligere i år, at man ville forsøge at få universitetet til at betale penge til efterkommere af de slaver, som har sørget for universitetets overlevelse.

Ifølge CNN solgte en gruppe jesuitter 272 slaver for at betale for Georgetowns drift og tilbagebetaling af gæld. Ifølge studenterorganisationen var salget af de 272 slaver så afgørende for universitets overlevelse, at man nu vil oprette en fond, som kommer slavernes efterkommere til gode.

Selv om forslaget betød en lille stigning på knap 200 kr. årligt i hver studerendes egenbetaling, stemte eleverne tidligere i april forslaget igennem, men forslaget er ikke endeligt vedtaget.

Til gengæld har Georgetown tidligere undskyldt formelt over for slavernes efterkommere og har navngivet flere universitetsbygninger til deres ære.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.