Fortsæt til indhold
Kultur

Verden ifølge Niels Hausgaard

Niels Hausgaard taler gerne om samfund og politik. De burde vi alle gøre, synes han. Så vi bad om hans mening om en stribe emner, der har fyldt medierne i det forgangne år.

Brexit: »Jeg er jo gammel EU-modstander. For jeg syntes, vi havde lavet et centralistisk monster. Det sagde jeg dengang, og det fik jeg ret i. Jeg har faktisk fået ret i alt, hvad jeg har sagt om EU. Så jeg er ekspert.

Jeg er nok nået dertil, at jeg gerne havde set et meget, meget lille nej til brexit. For debattens skyld. For debatten trænger virkelig til nogle vitaminer. Jeg ser EU som et meget misforstået og fejlbefængt monstrum, men jeg synes, opgaven nu – i stedet for at melde os ud – består i at gøre det bedre og gøre det meget mere demokratisk, end det er.

Det handler om at få debatten væk fra ja og nej og nuancere den, så vi kommer ned i substansen. Nu er det blevet for eller imod Theresa May. Og det er ufrugtbart.«

Skal Danmark være med i EU?

»Ja, indtil vi siger, nu går det ikke mere. Men så tror jeg, det er helt indlysende. Så vil et flertal af ikke bare danskerne, men alle andre også sige: ”Nu går det ikke, nu vil vi ud”, og så tror jeg, befolkningerne har den styrke, vi skal have. Jeg synes ikke helt, vi er der endnu. Vi har et parlamentsvalg inden så længe. Jeg kender mange parlamentarikere, som bliver lidt kede af, at jeg har sagt, at det ikke ville blive en målbar forskel, hvis vi i stedet for at sende mennesker derned, sendte golden retrievers. Kun diæten ville blive billigere.«

Øen Lindholm: »Det synes jeg er meget pinligt. Hele den debat er så forskruet. For pokker, det er mennesker, vi snakker om. Retorikken er så rædselsfuld. Vi skal selvfølgelig have en politik på området, det er klart. Men vi skal først og fremmest tænke på, at det er mennesker. For vores egen skyld, ikke mindst. Jeg synes, vi bliver umenneskelige og snakker virkelig, virkelig dumt og småligt.«

Herrehåndbold: »Hvis først man begynder at se herrehåndbold, synes jeg, der er grund til at blive bekymret.«

Britta Nielsen: »Der er en stakkels kone, der er mistænkt for at have snydt ad Pommern til, og nu er hun så muligvis kommet i fedtefadet. Det må man selvfølgelig ikke, det er jo helt skørt. Men de, der virkelig skal dømme hende, skal være nogle, der har været fristet i samme grad og modstået det. Og så er der nogle, der glæder sig alt for meget over at se, hvordan hun så ud, da hun blev taget nede i Afrika. Det er et menneske, der muligvis er kommet i uføre, og vi skal ikke sidde og fryde os så voldsomt over det.«

Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten?

»Ja, det ville være et godt kristent princip.«

#Metoo: »Metoo er en rigtig vigtig ting, men det er også gået grassat. Og jeg ved ikke, hvorfor synet på kvinder kan være på den måde, og jeg har heller aldrig deltaget i det, for jeg synes, det er usmageligt. Jeg har aldrig opfattet kvinder som anderledes end mænd – af en anden status eller sådan noget. Det er jeg ikke vokset op med. Bevægelsen er blevet stærk, og så er der nogle, der har fået en kraftig identitet gennem den. Det er jeg lidt modstander af, for så slemme er vi altså heller ikke. Jeg hader at gå rundt og være potentiel voldtægtsforbryder. Og det er jeg i kraft af mit køn.«

Oplever du det?

»Ja, det gør jeg faktisk. Ikke så meget mere, men mens det virkelig spidsede til ... Da skulle man ikke sige noget, for du er jo trods alt mand, så du er jo nok voldtægtsforbryder. I et eller andet omfang. Sådan kan vi jo ikke lege med hinanden. Det dur jo ikke. Men der, hvor det er reelt, har jeg den allerstørste respekt for det. Det var godt, det kom.«

Hvidvasksagen: »Det er samfundsnedbrydende og rigtig trist. Men det er også så uinteressant. Det findes jo alle vegne. Nogle vil snyde med nogle penge, nogle vil snyde med rigtig mange penge. Og der kan man kun sige, at det er forkasteligt, og det skal man selvfølgelig ikke medvirke til. Men det er i princippet ikke værre, end at folk går og arbejder sort. Ikke, hvis man vil det her samfund.«

Donald Trump: »Donald Trump har jeg tænkt meget over. Jeg forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Han er ikke ubegavet. Han er bare ikke klog. Jeg tænker, hans empati kan ligge på et meget lille sted. Han fylder utroligt meget. Han er forfængelig som et lille enebarn. Han har alle de fejl, en præsident ikke må have. Han hører hjemme i erhvervslivet og i forretningsverdenen. Der skulle han blive.«