Jim Lyngvild hjælper Nationalmuseet med vikingeudstilling - men samarbejdet får kritik

Nationalmuseets eksperter får i disse dage en hånd til museets vikingeudstilling af designeren Jim Lyngvild.

Her skal han, der er erklæret vikingenetusiast, hjælpe med en omfattende nyfortolkning af museets eksisterende udstilling, der i øjeblikket er lukket for besøgende. Jim Lyngvilds bidrag er at skabe en »langt mere sanselig og dragende scenografi, der bringer publikum helt tæt på vores berømte forfædre,« har museumsdirektør Rane Willerslev forklaret i en pressemeddelelse.

Men det er ikke alle, der mener, at Jim Lyngvild er et oplagt valg til den opgave, skriver Berlingske, der bl.a. har talt med en lektor i historie.

»Jeg var overrasket over at se Jim Lyngvild inddraget i planlægningen af en udstilling om vikinger, især fordi man dermed har anvendt en mand uden dokumenterede kundskaber på et tidspunkt, hvor man netop har fyret 34 dygtige medarbejdere,« Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie på Københavns Universitet, til avisen.

Også museumsinspektør ved Bornholm Museum, Jakob Seerup, undrer sig. Han, der i øvrigt er tidligere museumsinspektør ved Nationalmuseet, har skrevet en kommentar med kritik af samarbejdet hos netmagasinet Pov International:

»Kort tid efter, at landets kulturhistoriske hovedmuseum har sendt fyresedler ud til tre dusin højt kompetente medarbejdere, heraf blandt andet en ekspert i dansk vikingetid, så knytter man sin kommende formidling af vikingetiden op på dilletanten Lyngvilds kompetence. Det er intet mindre end en hån mod de fyrede eksperter, at museets ledelse nu erstatter dem med en useriøs populist,« lyder ordene fra Jakob Seerup, der bl.a. hæfter sig ved, at Jim Lyngvild tidligere har opkøbt en såkaldt vikingeskat hos en privat samler.

For det viste sig efterfølgende, at smykkerne næppe stammede fra en dansk vikingeskat. Nogle spekulerede i, at de kunne være plyndret ved illegale udgravninger i Baltikum eller Rusland. Selv forklarer Jim Lyngvild, at han havde fået grønt lys fra både Kulturministeriet og den relevante styrelse, før han købte smykkerne for at undgå, at de blev spredt til samlere i udlandet. Nu er han i kontakt med folk fra estiske og lettiske museer i håb om at bringe sagerne, som han efter eget udsagn lånte en halv mio. kr. i banken for at købe, tilbage til deres hjemlande. »Kvit og frit«, siger han.

»Vi kan ikke stoppe gravrøveri ved at lade være at købe ting, men vi kan sørge for, at de ting, der kommer til veje, kommer tilbage, hvor de hører til. Det er det, jeg gør. At han kalder mig hæler i indlægget, må være på hans egen moralske regning. Min juridiske mellemregning er helt klokkeklar,« siger Jim Lyngvild.

Hvad angår samarbejdet med Nationalmuseet, er designeren glad for, at »vagthunde« som Jakob Seerup råber op, så »det hele ikke ender i Tivoliland«. Men det er useriøst at skælde ud på en udstilling, man endnu ikke har set, tilføjer han. Han sammenligner det med debatten ved Nationalmuseets lancering af den såkaldte kedsomhedsknap og konstaterer, at også den fik en hård modtagelse, før folk fik mulighed for at prøve den og opleve effekten.

»Folk har så ondt i røven,« konstaterer han og mener, at det samme er tilfældet med vikingeudstillingen, der genåbner i sin nyfortolkede version den 26. november.

»Debatten går igen på, at det er useriøst. Det, som kører rundt på sociale medier, er, at det er sådan et Rane og Jim-projekt, hvor vi løber rundt med hinanden i armen og råber og skriger og kaster pels og pailletter på alting, og det er altså ikke sådan, et samarbejde med Nationalmuseet foregår,« siger han og understreger, at han har arbejdet sammen med 12 eksperter i form af konservatorer, arkæologer, historikere og formidlere, der har vejet hans idéer på en guldvægt. Heriblandt respekterede eksperter som museumsinspektørerne Jeanette Varberg og Peter Vang Petersen.

Jim Lyngvild er glad for, at udstillingen skaber debat om kulturarven, men ærgrer sig over, at man »ikke går efter bolden frem for manden« i skikkelse af Rane Willerslev. Samarbejdet har nemlig stået på i et halvt år, og begyndte længe før, det kom ud, at Nationalmuseet skulle gennem en stor fyringsrunde, siger Jim Lyngvild. Han har i øvrigt interesseret sig indgående for vikingetiden siden fjerde klasse.

»Jeg har ikke gjort noget, arkæologer og kuratorer ikke har sagt god for. Man tager mig ikke ind som ekspert, men som designer og koreograf. Men jeg betegner mig så sandelig som ekspert på vikingeområdet, og det har været en stor hjælp. Jeg er ikke bare totalt grønskolding. Jeg kender de danske fund på tekstilområdet og kender de fleste kontekster, vi har vikingegenstandene i,« slår han fast.

»Jeg vil gerne have, at vi skal lære, at vikingerne ikke kun var barbariske blodudgydere. At de var sofistikerede, højpolitiske, stærkt interesserede i verden. De var multikulturelle på en måde, vi slet ikke er i dag. Og jeg vil gerne vise, at vikingerne var pisseseje og skidelækre.«