Overblik: Ny tv-kanal, mindre DR og farvel til FM-radio

Regeringens udspil til et nyt medieforlig for de næste fem år vil betyde forandringer for stort set alle danskeres medieudbud.

Kulturminister Mette Bock (LA) lægger ikke skjul på, at der er store forandringer med i regeringens medieudspil, som blev præsenteret torsdag. Den rivende medie- og teknologiudvikling i disse år kalder på nogle »dybe spadestik,« som hun formulerede det.

Her er hovedpunkterne i regeringsudspillet, som har fået titlen »Nye medier, nye vaner, nye tider«. Det endelige medieforlig for 2019-2023 skal nu forhandles med Folketingets partier, men her er, hvad regeringen foreslår:

Ny tv-kanal

En ny privat tv-kanal skal sendes i udbud. Kanalen skal finansieres af offentligt tilskud og reklameindtægter og sende kulturindhold og folkeoplysning til danskerne.

Slut med FM-radio

Det gamle FM-radiosignal skal lukkes senest i 2021 dog gerne tidligere. Regeringen vil slukke for FM-radioen to år efter, at halvdelen af lytningen foregår digitalt. Derefter vil al radiolytning ske via digitale platforme.

Salg af TV 2

40 procent af TV 2 skal sælges, men kanalen skal stadig levere public service-indhold og have hovedsæde i Odense.

Radio24syv får sparekniven

Radio24syv, som gik i luften i 2011, skal fra 2019 klare sig med en tredjedel mindre i tilskud end i dag. Regeringen vil skære 33 procent af tilskuddet til stationen, når den nuværende sendetilladelse planmæssigt udløber i 2019. Til den tid skal sendetilladelsen genudbydes.

Som kompensation for besparelserne får stationen fremover adgang til reklameindtægter og løsere krav til indhold. Radio24syv modtager hvert år ca. 90 mio. kr. i tilskud fra staten.

Sparekrav til TV 2-regionerne

TV 2 Regionerne såsom TV Midtvest skal fortsat levere udsendelser på TV 2’s sendeflade. Men fremover skal de spare to procent om året de næste fem år. Regeringen kalder det et »omprioriteringsbidrag« og de sparede penge skal i stedet gå til andre medieformål.

Færre DR-kanaler

Antallet af tv-kanaler skal reduceres fra seks til maksimalt fire.

Samtidig skal DR’s danske kvalitetsindhold »skærpes inden for nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, uddannelse og læring og den regionale dækning.« DR skal særligt have fokus på at ramme børn og unge på digitale platforme.

Forslagene ligger ud over, at DR skal skæres med 20 procent over fem år og licensens afskaffes, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om midt i marts.

DR skal i fremtiden samarbejde med øvrige medier om en fælles app for børn og unge. På app’en skal der ligge DR-indhold sammen med børne- og ungdomsindhold.

Der skal ikke længere være begrænsninger for, hvor lang tid udenlandske public service-fiktionsserier kan ligge på dr.dk.

Alle DR’s digitaliserede programarkiver skal stilles til rådighed for borgerne inden aftaleperiodens udløb. Det skal ske på den mest omkostningseffektive måde - i DR-regi eller i andet regi. Det er en markant forbedring af adgangen til dansk kulturarv.

DR skal stille egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme mod betaling.

Kravet til DR’s udlægning af produktion til uafhængige producenter skal øges.

Digitale medier slipper for moms

I dag er trykte aviser undtaget fra at betale moms. Fremover skal platformen være ligegyldig, så regeringen vil udvide momsfritagelsen til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EU-retsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en nulmomskompensationsordning.

Større krav for at få mediestøtte

I dag modtager aviser og en lang række andre medier mediestøtte. Regeringen vil skærpe kravene for at få støtte, så det »i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning.«

Mindre mediestøtte til de store

Regeringen vil øge støtten til de små lokale og regionale medier på bekostning af de landsdækkende. Planen er at sænke det maksimale tilskudsbeløb, som hvert enkelt medie kan modtage i mediestøtte. Det fremgår ikke, hvor grænsen skal sættes.

Større pulje til public service

Den såkaldte public service-pulje yder i dag støtte til medier, som ikke er licensfinansierede, men som producerer dansk indhold.

Regeringen ønsker gradvist at øge puljen fra 35 mio. i år til 220 mio. kr. i 2023.

Desuden skal puljen være bredere, så der fremover kan gives støtte til alt audiovisuelt indhold på alle platforme undtagen skrift. Udover genrerne drama, dokumentar og børne og ungdomsprogrammer åbnes for tilskud til dansk kulturindhold.

Ansøgerne skal selv stå for mindst halvdelen af produktionsomkostningerne, og DR kan ikke søge puljen.

Kilde: Kulturministeriet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.