DR Nyheder varsler stramninger for medarbejdernes bijobberi

Skader det Danmarks Radios troværdighed, at kendte værter under bl.a. Folkemødet på Bornholm bijobber som ordstyrere og interviewere for kommercielle foretagender som eksempelvis banker og producenter af høreapparater?

Debatten har været ført i en årrække, og DR har trods løbende kritik stået fast på, at fuld gennemsigtighed om de enkelte medarbejderes engagementer har været løsningen på det problem, der måtte være. Derfor kan man på DR’s hjemmeside finde et dokument, hvor man kan slå alle de ansattes bijob op.

Nu tyder noget imidlertid på, at DR har valgt at stramme op på medarbejdernes muligheder for at supplere den faste gage med ekstra indtægter.

Medarbejderne i DR Nyheder modtog torsdag en orienteringsmail, der varslede, at ansøgninger om tilladelse til bijob skal fremsendes inden den 11. maj, men sidst i mailen var hæftet en tilføjelse. Den lød:

»Vi gør opmærksom på, at vi på tværs af DR vil være ret restriktive i forhold til at tillade beskæftigelse for kommercielle virksomheder, rene interesseorganisationer og lignende, der kan rejse tvivl om DR eller DR-ansattes uafhængighed, sammenblanding af interesser og troværdighed. Det betyder ikke, at reglerne for bijob er ændret, det betyder blot, at praksis for godkendelse strammes op.«

Interessekonflikt

Meldingen kommer, efter at Jesper Termansen, DR-brugernes redaktør, i fjor kritiserede – dog uden at navngive – at den højt profilerede vært Lilian Gjerulf Kretz i april lavede Sundhedsmagasinet på DR1 om høretab og måneder senere blev hyret af Oticon til en debat på Folkemødet om samme emne. Sammenfaldet udløste en klage til DR.

Jesper Termansen slog fast, at Lillian Gjerulf Kretz ikke burde have haft sin nærmeste chefs tilladelse til at arbejde for Oticon, da en mistanke om en interessekonflikt kunne foreligge.

Hidtil har fhv. nyhedsdirektør Ulrik Haagerup forsvaret DR’s strategi på området.

Hans afløser, Sandy French, der tiltrådte i august 2017, benægter, at der er sket stramninger.

»Reglerne er ikke ændret. Der er tale om en påmindelse, så vi sikrer, at vi ikke kommer på kant med DR’s etiske retningslinjer. Der må ikke kunne sås tvivl om DRs troværdighed,« siger nyhedsdirektøren og lukker herefter samtalen:

»Jeg har ikke mere at sige, men jeg har svært ved at se, at der er en historie til Jyllands-Posten i det her,« siger Sandy French.

Ret abstrakte regler

Hvad der er den konkrete årsag til budskabet om, at »praksis for godkendelse strammes op«, har det ikke været muligt at få svar på i DR.

Heller ikke DR’s etikchef, Inger Bach, kan redegøre for det.

Professor Mark Ørsten, Roskilde Universitet, har været en vedvarende kritiker af DR’s praksis, og han vurderer, at sagen med Lillian Gjerluf Kretz og hendes Oticon-forbindelse kan have udløst stramningerne.

»Diskussionen om DR’s regler har hidtil været ret abstrakt, men her opstod en sag, hvor man klart kunne sige, at en journalist ikke burde have optrådt som ordstyrer, fordi det kunne så tvivl om hendes og DR’s uafhængighed. Inden for jura ville man have sagt, at denne sag burde danne præcedens,« mener Mark Ørsten.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er godt, hvis DR i fremtiden vil være mere nidkære med godkendelserne, svarer han:

»Ja, det vil være nyttigt.«