Unikke glimt: 100 hidtil ukendte billeder fra Danmarks befrielse er fundet i et britisk arkiv

En udmagret fange i stribet fangedragt stirrer fra sin hårde, madrasløse træseng i kz-lejren Dachau direkte ind i kameraet med et tomt, men alligevel stærkt blik, som efter hans år i helvede på jord rummer så ubeskrivelig meget lidelse og smerte.

To kvinder sidder på en bænk og ryger en cigaret, mens de fortabte og desillusionerede betragter ruinerne af et totalt bombesmadret Köln.

På Amalienborg Slotsplads i København kører kronprinsesse Ingrid stolt en tur med sine to døtre, Margrethe og Benedikte, i deres barnevogn. Et andet sted i byen mæsker fire britiske marinesoldater sig med en svalende is i sprødt kræmmerhus, mens deres kammerater poserer omkring Den Lille Havfrue på Langelinje.

Perioden er den samme: Maj-juni 1945.

Fotografen er amerikaneren Lee Miller.

Kontrasten mellem de nævnte fotos er enorme.

Lee Miller skildrede i maj og juni 1945 for det amerikanske internationale magasin Vogue indgående Nazitysklands totale kollaps, og i den forbindelse kørte hun også en tur til Danmark i sin åbne bil.

Efter endt opgave havnede de mange danmarksbilleder i hendes meget omfattende arkiv, hvor de siden blev glemt. Med meget få undtagelser har ingen af billederne været vist offentligt.

Men det besluttede direktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød, Mette Skougaard, at råde bod på: Den 9. marts åbner på museet en udstilling af 100 billeder taget af Lee Miller under hendes månedlange ophold i det netop befriede Danmark.

I anledning af udstillingen udtaler Mette Skougaard blandt andet:

»Det har været et spændende arbejde at finde frem til så mange historiske fotos fra tiden kort efter besættelsens ophør. Kun et fåtal har tidligere været publiceret i den britiske og amerikanske udgave af Vogue, og billederne var nær blevet glemt og gået tabt for eftertiden.«

Billederne er gravet frem fra arkiverne i Farley Farmhouse i East Sussex, der rummer Lee Miller Archives. Her bestyres arven efter den usædvanlige fotograf blandt andet af hendes søn Antony Penrose, som Mette Skougaard i forbindelse med udstillingen har arbejdet tæt sammen med.

Lee Miller kørte i sin egen åbne bil fra Flensburg til Danmark den 20. maj, og skildrede siden stemninger primært i København, men tog dog også enkelte afstikkere til byer uden for hovedstaden. Dette blandt andet til Helsingør og Korsør.

Med sig i sin mentale bagage havde hun alle de ekstremt barske og uudslettelige indtryk fra hendes møder med elendigheden og de voldsomme menneskelige tragedier i kz-lejrene Dachau og Buchenwald, men også stærke indtryk fra andre steder i det slagne og sønderbombede Tyskland.

At komme til Danmark må hun derfor på mange måder have oplevet som at komme til en anden verden. Mange af hendes billeder fra den første måned af et befriet Danmark skildrer noget, der tangerer den rene idyl – i hvert fald overfladisk betragtet.

Lee Miller indledte efter en meget traumatisk barndom, der blandt andet var præget af seksuelle overgreb og krænkelser, sin karriere som populær og feteret fotomodel for blandt andet magasinet Vogue. Da hun i Paris mødte den surrealistiske kunstner og fotograf Man Ray, begyndte hun selv at fotografere og droppede karrieren som model.

Hun, der på mange måder havde et ganske kaotisk liv, blev i 1943 af den amerikanske hær officielt akkrediteret som krigsfotograf, og udsendt af Vogue drog hun blandt andet sammen med Life-fotografen David E. Scherman til Europa, hvor hun on and off opholdt sig indtil sommeren 1945.

Inden hun nåede til Danmark, boede hun sammen med Scherman – der også var hendes elsker – i nogle dage i Adolf Hitlers lejlighed på Prinzenregentplatz 16 i München, og det var her, at David E. Scherman tog sit berømte billede af hende, mens hun nød et varmt bad i Hitlers badekar.

Under sit månedlange ophold i København deltog Lee Miller i en lang række begivenheder, og hun bevægede sig ofte alene rundt i byen med sit kamera for at indfange stemninger.

I samlingen, der nu udstilles på Frederiksborg Slot, findes billeder af britiske og sovjetiske soldater samt modstandsfolk i gaderne, billeder fra folkemøder, hvor befrielsen blev fejret, modtagelse af hjemvendte flygtninge, billeder taget ved diverse mere eller mindre officielle lejligheder og mange andre motiver.

Blandt de mere unikke billeder findes også en billedserie af kronprinsesse Ingrid og døtrene Margrethe og Benedikte. Den kommende kong Frederik IX lå den dag syg og er derfor ikke med på billederne.

Hvad angår det royale islæt, så handlede det for Lee Miller som udgangspunkt slet ikke om at tage billeder af kongefamilien:

Da Berlingske Tidende den 25. maj bragte nyheden om, at der i al hemmelighed under besættelsen var konstrueret en tunnel mellem garagerne ved residenspalæet på Amalienborg og frem til Chr. 7’s Palæ på den anden side af Frederiksgade, så hun straks fine billedmuligheder.

Formålet med tunnellen var til dels at give uhindret adgang til styrker, der i en tilspidset kampsituation skulle forsvare Amalienborg, men tunnellen kunne selvsagt også anvendes som flugtvej for kongefamilien.

Men alle anmodninger om at måtte besøge og fotografere i tunnellen blev kraftigt afvist. Det umulige projekt gav siden Lee Miller idéen til at fotografere tronfølgerfamilien. Den tilladelse fik hun helt uden problemer af nogen art.

Hun – der var kendt for at tage udførlige notater om sine mange billeder – blev i øvrigt under opholdet i København bestjålet. Hun mistede blandt andet penge, ID-kort, bilnøgler og ikke mindst sine notater. Det skete under en middag for udenlandske korrespondenter i København. Noget af det, hun mistede, dukkede siden op igen – men desværre ikke hendes notesbog.

Efter krigen blev hun ramt af en meget svær depression – i dag ville hun givet have fået diagnosen posttraumatisk stress (PTSD) – og hun opbyggede et massivt alkoholmisbrug, som hun aldrig helt overvandt.

Hun giftede sig i 1947 med den britiske kunstner Roland Penrose, de fik sønnen Antony og købte i 1949 Farley Farm House i Chiddingly i East Sussex i England, som udviklede sig til et kunstnerkollektiv, i hvilket blandt mange andre Picasso, Man Ray, Henry Moore og Max Ernst var hyppige gæster.

I de første par år efter krigen fotograferede hun stadig, men ikke med samme gnist og succes som tidligere. Gradvist tabte hun helt interessen og lagde kameraet på hylden. Hun skiftede mørkekammeret ud med køkkenet og opnåede siden et vist ry som gourmetkok.

Lee Miller døde af kræft den 21. juli 1977 i en alder af 70 år.

Billederne fra Anden Verdenskrig og befrielsen af Europa omtalte hun aldrig, og de var gemt langt væk i kælderen under Farley Farm House.

End ikke hendes søn Antony anede noget om hendes år som krigsfotograf, og det var først under oprydningen efter hendes død, at han i kælderen fandt hendes meget omfattende billedarkiv og gradvist fik hele den bemærkelsesværdige historie om sin meget specielle mors indsats som krigsfotograf.

I dag er det sønnen, der ejer alle rettigheder til sin mors billeder, og han vogter nidkært arven efter hende.

Han sorterede og katalogiserede de mange tusinde billeder, og ejendommen i East Sussex rummer i dag et omfattende fotomuseum. Desuden er der utallige gange i det meste af verden udstillet Lee Miller-billeder, og nu er turen så kommet til visning af hendes unikke danske billeder.

Udstillingen på Frederiksborg Slot kan ses fra den 9. marts til den 24. juni 2018.