Besjæling

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Jette Skive er en dristig politiker. Selv under en økonomisk krise i ældresektoren vælger ældrerådmanden i Aarhus Kommune at gå til kamp for et besjælingsprojekt. Jette Skive er indstillet på at spendere de 13 mio. kr., der ifølge visionen vil tilføre ældreområdet liv, værdighed og individualitet og gøre byens plejeboliger mere hjemlige.

Nu kan ordet besjæling forekomme som en gæst, der er gået forkert i forhold til dele af den kommunale ældrepleje. Betydningen handler ifølge ordbogens definition om, at åndelig kraft eller sjæleligt indhold opfylder noget.

Lige nu er der ansatte i ældresektoren, der er besjælet af projektet og køber i genbrugsforretninger, så de ældre beboere kan bevæge sig i omgivelser, der ikke forekommer fremmede, men kendte. Lad endelig beboerne få kunst på væggene og keramik i brune nuancer på bordene. Jo mere, jo bedre, men derfor er der alligevel ingen grund til, at initiativet skal koste et tocifret antal millioner.

Det undrer, at hver gang kommunen giver sig i kast med noget alternativt, koster det straks mange millioner. Skyldes det, at små enheder ikke kan overleve i den offentlige sektor, men kun afdelinger med et apparat af støttefunktioner?

Alle ville sikkert have bifaldet Jette Skives forslag, hvis det havde været betalt af husholdningskassen, men i en krise i ældresektoren, hvor der meldes om knaphed på ressourcer, er det ikke kitsch, der er brug for, men kvalificerede medarbejdere på centrene.

Vi tør godt vove den påstand, at beboerne på byens plejehjem er mere trygge ved at møde kendte ansigter, de har tillid til, end ved at genkende kendte malerier på væggene.

Når ældre får behov for pleje, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilke plejehjemsboliger de visiteres til. Institutionerne er selvfølgelig alle besjælede, men det er større eller mindre ånder, der præger dem.

Derfor var det at foretrække, at Jette Skive brugte sin energi og sine millioner på at få niveauet løftet blandt andet i weekenderne, hvor det nærmest for mange ældre handler om at overleve indtil mandag morgen, hvor det rutinerede personale vender tilbage.

Forvirrede, senile ældre mennesker, der klager sig i weekenden, risikerer en runde i ambulance til velfærdssamfundets forskellige modtagecentre, hvor ingen vil vide af dem og straks sender dem videre. Måske forstår den ældre ikke helt, hvad der sker, men man skal være meget dårlig for ikke at fornemme ventetiden, og at man konstant bliver kasseret, fordi man reelt ikke fejler noget, men blot er gammel og forvirret.

Endelig hjemme igen er selv kunsten på væggen ligegyldig. Man er træt og falder ind i den daglige rutine, lige indtil afløserne kommer næste weekend.

For rådmanden må der have været inspiration at hente i Anett Steenstrups dagbog fra et plejehjem, som Jyllands-Posten netop har bragt, og hvis beskrivelser af hverdagen rystede mange.

Selv om hun omtalte sin hverdag på Peder Lykke Centret på Amager, så kunne det sagtens være foregået på institutioner på disse breddegrader.

Det er kvaliteten, det handler om, og her er det afgørende, at det ikke er en eller anden mere eller mindre tilfældig, der netop er hentet ind som afløser, som står for arbejdet.

At passe ældre stiller samme krav til professionel kunnen som alle andre faglærte job. Og man skal være besjælet.